Anmeldelse: ‘Asteroid City’ er en elegant fryd for øjet 

Jeg vil vove den påstand, at ingen instruktør i verden er så genkendelig i sin stil som Wes Anderson. Blot ét frame kan afsløre, at der er tale om en Anderson-film, og han er blevet et helt adjektiv. ‘Det er meget Wes Andersonsk’, kan man sige om noget, man ser, og måske derfor er der hele websites dedikeret til ting, der er typiske stiltræk for instruktøren. Tjek for eksempel ‘Accidentally Wes Anderson’ ud.

Og ingen er, selvfølgelig, mere Wes Andersonsk end Wes Anderson selv, hvilket han til fulde viser med sin seneste film, hans 11. spillefilm, Asteroid City.

En instruktør, skuespillere elsker

Alene ud fra filmens plakat kan man se, at mange af de idiosynkratiske træk er på plads. De douce pastelfarver i en næsten overbelysning og den lange liste af faste skuespillere, Anderson arbejder sammen med. Hele 21 navne står der på plakaten, deriblandt den faste ankermand Jason Schwartzman, og derudover Adrien Brody, Edward Norton, Scarlett Johansson etc.

Den vågne filmgænger vil bemærke, at Bill Murray, der har været fast inventar i Andersons film siden hans anden spillefilm, Rushmore, mangler. Det skyldes ikke de anklager om upassende opførsel, der for nylig har været mod Murray, har Wes Anderson udtalt, men alene på grund af Covid, som Murray blev ramt af, da han skulle have været med på Asteroid City-optagelserne i Spanien.

Murray er savnet her i den nye film, men man kan mærke, at skuespillerne synes, det er sjovt at være med i en Wes Anderson-film. At sige de konstruerede, velskrevne og ofte humoristiske replikker på deadpan-manér (som når Jason Schwartzmans karakter siger: ‘The time is never right’, og Tom Hanks’ svarer: ‘The time is always wrong’) og, ikke mindst, gå i de fantastiske kostumer. Scarlett Johanssons kjoler er f.eks. lavet præcis som et par af heltindernes i Hitchcocks film. Fordi Wes Anderson elsker filmhistorie.

De typiske Anderson-stilgreb

Udover farverne, der også bliver brugt symbolsk, og den faste gruppe af skuespillerne, er stort set alle de typiske Wes Anderson-træk også tilstede. De centrerede framings, der giver en 2D-tableau-effekt, walking tracks, whip cams, overview shots, for bare at nævne nogle af dem.

Og så er der også tematikkerne, der i alle Andersons film altid bevæger sig omkring sorg, tab af uskyld og at finde sin egen vej. ‘Use your grief’ og ‘trust your curiosity’ lyder et par af replikkerne i Asteroid City. Og i den nye film er der lagt et lag på om at finde fred med os selv, selv om vi lever i en verden, vi ikke forstår.

Enkemand med trillingepiger

Historien, der udspiller sig i Asteroid City, er centreret omkring Jason Schwartzmanns rolle. Krigsfotograf Augie Steenback har lige mistet sin kone og er stadig følelsesmæssigt paralyseret af sorg, da han ankommer til Asteroid City, en (fiktiv) amerikansk ørkenby, der er kendt for et flere tusind år gammelt meteorkrater. Et perfekt sted at holde ‘Junior Stargazer Convention’ for unge videnskabsnørder, og det er dem og deres forældre, vi møder.

Augie er, udover at være enkemand, også alenefar til fire børn. En næsten teenagesøn – den videnskabsinteresserede – og små trillingepiger, der ikke lader tvillingerne i The Shining noget efter. På en cute måde. Han kommer til at bo i den lille hytte ved siden af filmstjernen Midge Campbell (Scarlett Johansson) og får også besøg af sin svigerfar (Tom Hanks), som han har et anstrengt, men ærligt forhold til.

Nedlukning og karantæne

Derudover møder vi også en skolelærer (Maya Hawke), en dansende cowboy (Rupert Friend), en femstjernet general (Jeffrey Wright), en berømt astronom, Dr. Hickenlooper (Tilda Swinton), byens bilmekaniker (Matt Dillon), hotelbestyreren (Steve Carell) og mange flere.

Da krateret får besøg af et rumvæsen beordrer den amerikanske præsident hele byen lukket ned i karantæne (jep, reference til Corona), hvilket tvinger alle byens borgere og gæster til at blive sammen og derved lære hinanden at kende.

Stil vs. substans

Wes Anderson bliver ofte kritiseret for at være mere stil end substans. Måske fordi han aldrig lægger skjul på, at hans film er konstruktioner. I Asteroid City gør han det ved filmens kinesiske æske-struktur.

I åbningen møder vi dramatikeren Conrad Earp – eller en skuespiller, der spiller Conrad Earp (Edward Norton) – der har skrevet mesterværket Asteroid City, og som vi ser et teaterstykke om. Teaterstykket skal også være om et tv-show, og i tv-showet skal der være en film om Asteroid City. Altså en film i et tv-show i et teaterstykke. Ja, man skal holde tungen lige i munden for at følge med i Wes Andersons finurlige hjerne. Og Roman Coppolas, ikke at forglemme, for han er Andersons faste samarbejdspartner på manuskriptsiden. Ligesom Robert Yeoman er det på kamera – Yeoman har optaget alle Andersons film – og Alexandre Desplat er det på musiksiden.

Helt sin egen

I Asteroid City er det, som om Wes Anderson har givet sig selv lov til at skrue op på alle de udprægede wes andersonske knapper. Knapper, han har fuld kontrol over, og som er optimeret som aldrig før i denne film. Det betyder et værk, der er en fryd for øjet (hvis man kan lide symmetri og orden), og hvor detaljerigdommen i production design, scenografi og rekvisitter er så stor, at øjet farer rundt for at få det hele med i hver enkelt framing. Og umuligt når det hele.

Selve tematikken i historien er dybere, end man lige tror på overfladen, men den rørte mig personligt ikke så meget, som Moonrise Kingdom gjorde. På den anden side har jeg en fornemmelse af, at filmen dog godt kan vokse ved andet og tredje gennemsyn. Og sådan havde jeg det for eksempel ikke med The French Dispatch. Til gengæld er der, visuelt, så mange fornøjelser ved Asteroid City, at jeg glæder mig til at se den igen. Wes Anderson er en mester til at være Wes Anderson, en unik instruktør med sit eget stærke filmsprog. Helt sin egen og dybt personlig, hver eneste gang.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: