Anmeldelse: ‘Livgarden på stoffer’ giver et foruroligende billede af en kultur, der blander alkohol, stoffer og skarpladte rifler 

Livgarden er prestigefyldt og forsvarets stolthed. Det er dem, der passer på vores kongehus. Det er en instans fuld af gamle traditioner, der går flere hundrede år tilbage.

De rosende ord er mange, og ovenstående kommer fra flere af de medvirkende i TV 2’s nye dokumentar ‘Livgarden på stoffer’. De fleste danskere deler nok de mange pæne ord, men som titlen på dokumentaren indikerer, er ikke alt lutter idyl og glamour i de gamle royale bygninger.

TV 2 har talt med 151 tidligere livgardere, og langt over halvdelen af dem fortæller, at de har oplevet episoder med værnepligtige, der er påvirket af stoffer. Seks af dem medvirker i dokumentaren. To af dem er anonyme, én er whistleblower, der stadig er ansat i forsvaret, og de resterende tre står frem med navn og ansigt.

Fællesskab, stoffer og skarpladte våben

De medvirkende har samme opfattelse af, at det har været en stor oplevelse at være i Livgarden. De har alle været stolte af at være derinde og af at være blevet en del af historien. Derudover er der et stærkt sammenhold, og flere har fået nogle af deres bedste venner gennem deres tid som gardere.

Har man selv aftjent værnepligt, ved man også, at fællesskabet er afgørende for, om man får en god tid, fordi man oftest dukker op alene uden at kende de andre på forhånd.

Det gælder også i Livgarden, og den anonyme Oliver fortæller, at hvis man vil være en del af det “stærke og populære fællesskab”, skal man tage med i byen, og det gør man ofte tre til fire gange om ugen. Og man drikker sig både fuld og tager stoffer. Det kan i sig selv lyde harmløst og som noget, der stemmer overens med resten af Danmarks ungdom.

Den store forskel på de værnepligtige i Livgarden og resten af landets unge er bare, at førstnævnte gruppe har daglig adgang til skarpladte rifler, der er en fast del af deres vagter, når de passer på kongehuset.

Vagt i gevær

Udover de tidligere gardere medvirker også Birgitte Thylstrup, der er psykolog og lektor i rusmidler ved Aarhus universitet. Hun siger, at hvis man tager kokain tre gange om ugen – som der er flere eksempler på i dokumentaren – så påvirker det ens dømmekraft, når man er på vagt.

Man kan få bizar adfærd, blive irritabel og paranoid, fortæller hun. Det, kombineret med rifler, der ifølge en tidligere våbentekniker, er nemme at håndtere og kan dræbe på 300 meters afstand, burde få alle til at råbe “vagt i gevær” og sætte alt ind for at stoppe den foruroligende tendens.

Oberst og chef for den Kongelige Livgarde, Mads Rahbek, der også medvirker, virker alligevel ikke synderligt oprevet, da han bliver konfronteret med interviews med tidligere gardere, der fortæller, at de værnepligtige går i byen og sniffer kokain flere gange om ugen. For som han siger, er det ikke hans ansvar, hvad de unge mennesker laver i deres fritid.

Men er der noget, han ikke er ligeglad med, er det at se videoer af værnepligtige, der sniffer kokain fra en gammel sabel, der har traditioner helt tilbage fra Napoleons tid. Det er ifølge ham “fuldstændigt uacceptabelt”. Man får næsten en fornemmelse af, at han er mere chokeret over den manglende respekt for sablens historie end det faktum, at soldaterne sniffer coke fra den.

Da han bliver spurgt, om det er sandsynligt, at en værnepligtig kan stå med et skarpladt gevær og være coke-påvirket i Livgarden, er der en kort pause, hvorefter han helt nøgternt svarer: “Det er teoretisk muligt, ligesom det er muligt at køre spirituspåvirket i trafikken.”

Ingen konsekvenser

Rahbek fortæller, at man har skærpet kontrollen, så der nu er op mod 40 kontroller om året, hvor der før var omkring seks. Det lyder jo meget godt, og man får kortvarigt et indtryk af, at der bliver gjort noget ved sagen.

Lige indtil man hører de tidligere gardere, der har aftjent værnepligt, efter den nye indsats er sat i værk. Ingen af dem har oplevet, at der har været kontrol.

Og hvis man tror, at det får store konsekvenser at blive taget i at være påvirket eller indtage stoffer, når man er i Livgarden, kan man godt tro om igen. Dem, der er blevet taget i det, er blevet hjemsendt med tre måneders fuld løn, og bliver stadig registreret som at have aftjent værnepligt. De har dog efterfølgende fået en mindre bøde og en plet på straffeattesten.

Det er det den straf, man har kunnet give de unge i forhold til den lov, der er for værnepligtige, og ifølge Rahbek har det været med til at statuere et eksempel for fremtidens livgarder.

Det virker groft sagt, som om problemet bliver slået lidt hen, når gardernes oplevelser med festkulturen bliver kaldt “vurderinger mere end det er fakta.”

Her kunne man som seer godt ønske sig, at journalisterne gik mere i kødet på Rahbek og forholdt ham, om ikke én coke-sniffende livgarde med adgang til skarpladte rifler, er én for meget.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: