Anmeldelse: Sæt dine penge på en fisker i ’Alene i vildmarken’

Det har efterhånden været noget monotont at følge med i den danske udgave af Alene i vildmarken. Det føles, som om vi har været på den samme norske lokation i evigheder, og i sidste ende kommer det til at handle om, hvem der kan fange flest fisk.

Skæver man til de udenlandske udgaver, især den amerikanske, mangler der helt klart noget drama og storhed. En del af det skyldes, at amerikanerne har en helt anden tilgang til vildmarksoverlevelse, og der derfor er flere ”professionelle” overlevere at tage af.

Måske er det derfor, at der her til ottende sæson i den danske version er blevet rusket op i tingene. For det første har vi skiftet land. Nu er det det finske Lapland, som agerer hunger games-arena, og deltagerne er såkaldte specialister.

Det dækker over lystfiskere, bueskytter og bushcraftere.

Forskellen fra tidligere sæsoner til den nye er klar fra start. Fordi alle syv deltagere har en vis form for erfaring med at gebærde sig i naturen, har vi ikke de sædvanlige, ”hvad skal jeg bruge den her teltpløk til”-øjeblikke eller deslige.

Men man får dog stadig hurtigt en fornemmelse af, hvem der kan overleve lang tid i ødemarken, og hvem der siger farvel og tak, inden der er gået alt for lang tid.

Specielle evner

Ved at flytte til Finland byder programmet dermed også velkommen til en ny fauna.

De små gnalling-fisk, vi alle har lært at elske og hade – ”Der er fisk!” – er blevet opgraderet til blandt andet gedder af en ret anselig størrelse. Selvsagt giver det en fornemmelse af, at fiskene som udgangspunkt kommer til at have en fordel, da der virker til at være rigeligt med fisk i søen.

Omvendt er bueskytterne måske lidt på bar bund – de må ikke nedlægge store dyr – da deres foretrukne byttedyr er forholdsvis sky.

På nær en flok rensdyr og en enkelt fugl højt på himlen virker det faktisk så som så med landdyr i det laplandske landskab.

Bushcrafterne – groft oversat til dansk, vildmarksentusiaster – har umiddelbart en fordel, når det kommer til at bygge shelters og at få det maksimale ud af de byggematerialer, de kan få ud af omgivelserne. Men igen, en ting er, når man hygger i kontrollerede omgivelser tilbage i Danmark, noget andet er, når man er ude i midten af ingenting i Finland, hvor man ikke bare lige kan fikse ting under de vanlige forhold, man er vant til.

Derfor lyder der her et friskt bud på, at årets vinder skal findes blandt fiskerne. Medmindre vinterens kommende indtog betyder, at fiskebestanden mindskes drastisk, bliver det igen i år den afgørende faktor for at vinde, hvem der kan hive flest vanddyr i land.

Det er en fisker!

Fordi der netop er tale om specialister, har de fået lov til at tage tre remedier med sig hjemmefra. Det er helt klart med til at skabe unikke fordele og ulemper i forhold til konkurrenterne, men også fint til at give noget tiltrængt særpræg ved hver enkelt deltager.

Omvendt mangler der også det kuriøse indslag, vi ofte har fået i den danske Alene i vildmarken.

Den tydeligvis inkompetente person, der ikke har noget som helst at gøre i naturen, men ikke desto mindre er et overordentligt underholdende indslag, netop på grund af de manglende kompetencer.

Man får dog en lille anelse om, at det måske ikke er alle specialister, som er lige egnede til vildmarken.

Bemærkninger om, at det er noget andet at være der uden alt det udstyr, man normalt har til rådighed, er et klassisk tegn i det her program på, at vedkommende går en hård tid i møde.

Er denne omgang Alene i vildmarken så bedre end de foregående? Umiddelbart, er svaret ja efter at have set to afsnit.

Ganske vist er mange af de gakkede og fjollede øjeblikke pist væk, men i stedet føles det langt mere som en reel konkurrence, hvor man faktisk er tvivl om, hvem der vinder – holder stadig på en fisker!

Tidligere har man hurtigt kunnet spotte, hvem der havde evnerne og mentaliteten til at gå hele vejen. Den er der ikke i samme grad her og alene det gør, at programmet fremstår revitaliseret efter at have stået i stampe i en årrække.

Spørgsmålet er, om det også kommer til at forholde sig sådan i de efterfølgende afsnit, eller om Alene i vildmarken falder tilbage i samme vanlige og lettere forudsigelige spor. Umiddelbart er der ikke noget, som tyder på det, men man skal ikke kimse af danske programmers evne til at tage en god start og efterfølgende ende med at være gabende kedelige til sidst.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: