Anmeldelse: Adam Sandler stjæler showet fra George Clooney i ’Jay Kelly’

"Den sidste af de gamle filmstjerner". Sådan bliver den feterede skuespiller Jay Kelly (George Clooney) omtalt som i Netflix-filmen af samme navn.

Helt så langt kan man ikke gå med skuespilleren, der portrætterer ham.

Men George Clooney har da en helt særlig filmstjerneaura over sig, som helt klart peger tilbage på det gamle Hollywood. Derfor er det ikke helt søgt, når man ser en Paul Newman-plakat i baggrunden, eller når Jay, for at motivere sig selv, siger den ene Hollywood-legendes navn højt efter den anden, mens han kigger på sig selv i spejlet og sætter sit eget navn bagefter. Kun George Clooney kan gøre den scene troværdig.

Selvom Jay Kelly er en af verdens største filmstjerner, ligger de største succeser et godt stykke tilbage i tid. Efter netop at have afsluttet optagelserne til sin seneste film, står han pludselig over for flere store forandringer.

Hans yngste datter skal starte på universitet og vil ikke tilbringe den sidste tid, før hun starter, sammen med ham og stikker i stedet af med nogle venner til Europa. Instruktøren, der gav Jay hans første rolle og store gennembrud, dør, og ved begravelsen møder han en gammel skuespilskoleven.

Vennen Timothy (Billy Crudup) er umiddelbart venlig, men efter lidt tid kommer fortidens bitterhed op til overfladen, og de to ender i et akavet gammelmandsslagsmål. Jay beslutter sig for at følge efter datteren uden at informere hende og beder samtidig sin manager Ron (Adam Sandler) om at takke ja til den ærespris i Toscana, han ellers havde sagt nej til i første omgang.

Og så går den vilde eksistentialistiske rejse igennem det europæiske kontinent og Jays erindringer, som vi ser blive spillet ud for vores øjne i det øjeblik, han tænker på dem. Det er spændende, sjovt og lidt langt i spyttet, men meget seværdigt takket være sølvræven George Clooney og en eminent Adam Sandler, der bejler kraftigt til en Oscar for sin præstation.

Charmerende sølvræv

Det er Noah Baumbach (’Frances Ha’, ’The Meyerowitz Stories’, ’Marriage Story’, ’Hvid støj’), der sidder i instruktørsædet på ’Jay Kelly’, som han har skrevet sammen med skuespilleren Emily Mortimer, der har en skøn lille rolle som Jays frisør – og som må sige op, da Emmanuel Macron hidkalder hende.

Med en fin blanding af komedie og drama fremstår filmen mestendels hjertevarm og uden de store konflikter. Hvis vi ser bort fra Timothys kommende sagsanlæg mod Jay og skuespillerens eksistentielle krise.

Det er en rolig film, der ikke stresser nervesystemet med en række plot-twists. Og det er heller ikke, fordi historien ligefrem sætter verden i brand af originalitet. Konceptet med at lade sin hovedperson genoplive scener fra sin fortid på den måde, som det sker i ’Jay Kelly’, er set før.

Men ’Jay Kelly’s helt store trumf er duoen Clooney og Sandler.

Selvom vi skal et godt stykke tid tilbage for at finde George Clooneys storhedstid (cirka 1995-2015), har skuespilleren stadig den magnetisk dragende karisma, der gjorde og gør ham fuldstændig uimodståelig. Lurendrejersmilet og basstemmen, der nænsomt vibrerer, fungerer stadig godt. Ditto med de modløse øjne og nedsunkne skuldre, når alt går galt. Det er få, der kan se så bedrøvet ud som Clooney.

Eminent tragikomisk klovn

Men Adam Sandler kan.

Vi er langt fra skuespillerens højtråbende komedieroller som Happy Gilmore i ’Golfbanens skræk’. Det er i stedet ham fra Paul Thomas Andersons ’Punch-Drunk Love’, ’Reign Over Me’, ’The Meyerowitz Stories’ og til dels, selvom der her bliver brølet godt og grundigt igennem, ’Uncut Gems’.

Adam Sandler er nemlig, når han gider, en virkelig god skuespiller. Den komiske timing er altid til stede, og når det kommer til tragikomedie, er der få, som kan matche ham.

Han udgør en perfekt trist klovn, og Noah Baumbach ved lige præcis, hvordan han skal få det bedste ud af Sandler. Der er gode grin, når fokus er på Rons privatliv, hvor hans kone Lois (Greta Gerwig) og deres børn giver ham glæde og frustrationer. Kontrasten er den sørgmodighed, der opstår, når vi finder ud af, at han har det virkelig hårdt. Men der er ikke rigtig nogen, der hører efter, når han siger, hvad der tynger ham.

Det er en rigtig god præstation af Adam Sandler, og det er faktisk Rons historie, der er den mest interessante i ’Jay Kelly’. Tilsat Nicholas Britells (’Succession’) stemningsfulde score og Linus Sandgrens lækre og indbydende billeder er filmen et behageligt bekendtskab uden at være mesterlig.

Selvom det på papiret er George Clooneys film, er det Adam Sandler, som fortjent løber med al opmærksomheden, og hvis der er nogen retfærdighed til, får han også en prismæssig anerkendelse, når award-sæsonen starter i det nye år.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: