Anmeldelse: ’For fuld musik’ er en fin og varm fortælling om musikkens helende kraft

Man må sige, at Emmanuel Courcol ikke spilder tiden. Indenfor de første godt 20 minutter af ’For fuld musik’ har vi været igennem både nær-død, åbenbaring af voldsomme hemmeligheder i hele to familier og en nær-mirakuløs redning.

Da den internationalt kendte komponist og dirigent Thibaut falder om midt i en orkesterprøve, står det klart, at noget er helt galt. Han har fremskreden leukæmi og kan ikke overleve, medmindre han finder en donor, der kan give ham sin knoglemarv.

Men da hans søster bliver testet for kompatibilitet, bliver det afsløret, at hun ikke alene ikke er egnet som donor, hun er slet ikke hans søster. Hårdt presset indrømmer deres mor, at han er adopteret. Og som om det ikke var nok, viser det sig også, at Thibaut har en ældre storebror, hvis eksistens har været lige så ukendt for ham som hans biologiske tilhørsforhold. Til gengæld kan det være, at broderen er et match.

Så Thibaut drager til den lille by Walincourt i det nordlige Frankrig for at fortælle en mand, han aldrig har mødt, at han er hans bror – og i samme åndedræt bede ham om at redde hans liv. Hvilket Jimmy, som han hedder, rent faktisk gør.

Og her kunne historien så være sluttet, for de to brødre har tilsyneladende intet tilfælles. Thibaut har hele verden som sit hjem og arbejdsplads og har haft en tryg og privilegeret opvækst i en velhavende familie.

Jimmy arbejder i kantinen på en lukningstruet fabrik, har stort set aldrig været udenfor lokalområdet og har oplevet modgang og fattigdom i det meste af sit liv. Og gør det desuden klart for Thibaut, at han ikke har brug for at få en bror på halsen så sent i livet. Men det tog er kørt.

Ens og forskellige

Med nærmest med det ene ben i taxaen opdager Thibaut, at de to brødre alligevel har noget tilfælles – en altoverskyggende kærlighed til musikken. Det viser sig nemlig, at Jimmy ikke alene spiller trombone i det lokale marchband, bestående af kollegaer fra fabrikken, og har en imponerende pladesamling. Han har også absolut gehør, hvilket vil sige, at han kan spille enhver tone, han hører. Det fører til en nyfunden samhørighed, der er lige så smuk og rørende, som den er skrøbelig.

Det nyfundne broderskab bringer nemlig en masse komplicerede følelser og tanker op til overfladen. Om alle de år, de har spildt uden hinanden, om hvorfor det netop var Thibaut, der fik den privilegerede opvækst og Jimmy den hårde. Om beslutninger truffet hen over hovedet på to drenge, der ikke selv havde noget at skulle have sagt.

Både sorg, vemod, bitterhed, misundelse, håb og vrede titter frem, mens brødrenes forhold udvikler sig, og Thibaut blidt, men insisterende skubber til Jimmys ambitioner om måske at drive den til mere end caféteriet. Måske endda en karriere inden for musik.

Det er både fint, rørende, sjovt og vemodigt. Vi føler med dem, investerer os i deres relation og tror på dem og den hele vejen. Ikke mindst på grund af de to skønne skuespillere, der giver brødrene hjerte og sjæl: Benjamin Lavernhe og Pierre Lottin.

Skæbne, arv og miljø

Men alt er selvfølgelig ikke kun fryd og gammen. Jimmys stolthed og Thibauts sygdom truer hele tiden med at trække tæppet væk under dem. Og i baggrunden tårner den snart tomme fabrik op som en påmindelse om, at intet varer evigt.

Tiderne skifter, og folk som Jimmy, der lever hele deres liv i en lille landsby, er snart et levn fra fortiden. Og selvom Thibaut mener alt godt, er han måske for privilegieblind til helt at kunne forstå, hvad der foregår i og omkring Jimmy.

For når man har hele verden som sin legeplads, og lever en nomadisk tilværelse med få faste holdepunkter, kan det være svært helt at forstå, hvor dybe rødder, et menneske kan gro.

På den måde bliver ’For fuld musik’ andet og mere end et rørende møde mellem to voksne mennesker med mere til fælles, end de troede. Det bliver også en tankevækkende fortælling om skæbne, arv og miljø. Om det vi fødes med, og det, vi bliver, på grund af det sted vi vokser op og de mennesker, vi omgiver os med.

For selvom Thibaut aldrig har manglet penge og prestige, er der måske andre ting i hans liv, der halter. Ligesom Jimmy er rig på andet end penge.

Musikkens magt

Og så er der selvfølgelig den tredje hovedrolle: Musikken. Sjældent har Ravels ’Bolero’ været brugt mere effektivt og mere rørende, end i filmens både overraskende og utroligt velturnerede finale.

’For fuld musik’ er i sin essens en fin og varm fortælling om musikkens helende kraft og evne til at samle mennesker på tværs af alt det, der ellers normalt skiller os – økonomi, geografi og baggrund. For varme, medmenneskelighed og sammenhold kan findes alle steder. Både i verdens fineste koncertsale og i strejkevagten i en presset lilleby.

’For fuld musik’ er dog absolut bedst, når det handler om brødrenes forhold. Lige så snart vi bevæger os ud i march-bandet med alle dets kulørte karakterer, der for nogles vedkommende nærmer sig karikaturer, og hele historien om strejkevagter på fabrikken, mister historien intensitet og nærvær.

Som en fransk pendant til den ellers også ganske vellykkede britiske ’Brassed Off’ med samme tema. Det giver et skær af folkekomik til en film, der ellers balancerer utroligt fint på grænsen mellem komedie og tragedie. Feel good og tåreperser. Som livet indeholder den lidt, undertiden meget, af det hele.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: