Anmeldelse: ‘Ude at cykle’: Det er virkelig svært at forstå, hvorfor man har lavet denne film  

I 2022 kom den svenske komedie ‘Af sporet’ (‘Off Track’), der handler om søskendeparret Lisa og Daniel, der er vidt forskellige steder i livet. Daniel er træningsfreak, mens Lisa er enlig mor og drikker lidt for meget.

I slutningen af filmen lykkedes det Lisa at få nogenlunde styr på sit liv. Tre år senere i denne efterfølger har Lisa fået alt, hvad hun har drømt om: Hendes kæreste har friet, og hun har et perfekt hjem.

Men en af filmens tydelige og relaterbare moraler er, at et udadtil perfekt liv ikke er nok til at overvinde sine usikkerheder. Og allerede i filmens begyndelse vender Lisas problemer tilbage.

Daniel og Karlas liv fungerer stadig ikke. De går i terapi og taler om skilsmisse, mens de forsøger at genfinde gnisten i deres ægteskab.

Gentagelse af historie og humor

‘Ude at cykle’ er tydeligvis lavet som en hjertevarm film, der handler om at tage chancer i livet, og om at kæmpe for det, man elsker, selv når det er svært, og intet fungerer. Og det er i sig selv et hæderligt, elskværdigt og vigtigt budskab at sende. Men filmens tilgang til sin præmis er alt andet interessant.

Det er kun lige blevet etableret, at Lisa har styr på sit liv, før hendes ekskæreste dukker op og skaber problemer for hende. Hvilket i dette tilfælde er hamrende uoriginalt og substansløst - som resten af filmen.

Derudover fylder humoren for meget på en helt forkert måde. For filmens historie er mere drama end komedie, så at gøre brug af umotiveret slapstick-komedie i det omfang, der er tilfældet her, ødelægger mere, end det gavner. For det har kun til hensigt at få os til at grine akavet og ikke at understøtte historien.

Heller ikke Daniel og Klaras historie bliver fortalt, så den er værd at følge. For det er nærmest en gentagelse af, hvad man så i første film. Deres karakterer har stort set ikke udviklet sig, hvilket gør, at man er ligeglad med, om de genfinder kemien og redder deres ægteskab. Og eftersom det er en af filmens hovedpræmisser, er det et stort problem. Og så er det et måske det af de tydeligste tegn på, at filmen aldrig burde være lavet.

Uoriginal og halvhjertet

Lige som i den første film er skuespillerne er stadig gode. Det er dem, der holder filmen i live på trods af det mildt sagt ringe manuskript, de har at arbejde med. Især Katia Winter er værd at fremhæve. Hun er charmerende som Lisa og formår rent faktisk at skabe nuancer i en ellers flad karakter, der aldrig rigtig udvikler sig. Fredrik Hallgren er ligeledes glimrende som broren Daniel.

Kemien mellem de to søskende var noget af det mest interessante ved den første film. Det er derfor en skam, at man har valgt at nedtone sammenspillet mellem Hallgren og Winter i film nummer to.

’Af sporet’ var både frisk og charmerende med en sød historie. Det kan desværre slet ikke siges om dens efterfølger. Plottet er ganske enkelt alt for forudsigeligt, og er derfor ikke det mindste interessant. Det er til trods for, at filmens tematikker er relaterbare for et bredt publikum. Så meget desto mere ærgerligt er det, at den ikke formår at skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem seerne og persongalleriet.

‘Ude at cykle’ forsøger at bygge videre på sin forgænger. Men den eneste egentlige forskel er, at skiene er skiftet ud med cykler. Konflikterne er mere eller mindre identiske, men denne gang er de for små og uoriginale til at føles betydningsfulde.

Det er svært at se, hvorfor man har valgt at lave denne efterfølger, der intet interessant eller nyt har at byde på.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: