Redaktionen anbefaler: Paprika Steens 5 bedste film
1. Toves værelse
2. Applaus
3. Den eneste ene
4. Elsker dig for evigt
5. Festen
Toves værelse
Den første film er det fremragende kammerspil, Toves værelse, hvor Paprika Steen brillerer som den danske forfatter, Tove Ditlevsen.
Som seer er man flue på væggen til en frokost, hvor Ditlevsen og manden, Viktor Andreasen – spillet af Lars Brygmann – kaster om sig med pinefulde giftigheder.
Filmen er baseret på et skuespil af Jacob Weis, hvor Paprika Steen og Lars Brygmann spillede samme roller. Og de er mildt sagt fremragende.
Toves værelse kan ses på Prime Video.
Anmeldelse: ‘Toves værelse’ er en hård og ubehagelig lille diamant med funklende skuespilpræstationer
Applaus
Den næste film er dramaet Applaus, hvor Paprika Steen spiller den altoverskyggende hovedrolle som skuespilleren Thea.
Thea har netop afsluttet et afvænningsophold, og nu prøver hun at få sin familie tilbage. Men et hårdt liv i rampelyset har sine dybe spor.
Ikke helt ulig rollen i Toves værelse formår Paprika Steen med største overbevisning af portrættere den hårdtplagede og dybt selvoptagede Thea.
Applaus kan ses på Nordisk Film+
Se de første billeder fra Thomas Vinterbergs kommende TV 2-serie
Den eneste ene
Den næste film på listen er meget ulig Toves værelse og Applaus. Det er nemlig Susanne Biers ikoniske komedie, Den eneste ene.
Her spiller Paprika Steen, med ultaskarp komisk timing, rollen som Stella, der er veninde til hovedpersonen, Sus, spillet af Sidse Babett Knudsen.
Stella er ikke just den skarpeste kniv i skuffen, men hun er dybt charmerede, og står bag en række gyldne oneliners, der er gået over i den danske filmhistorie.
Bare ærgerligt, Sonnyboy, hvis du endnu ikke har set Den eneste ene. Den kan ses på Nordisk Film+
Sebastian Bull og Sidse Babett krydser klinger i ny fængselsfilm af Gustav Möller
Elsker dig for evigt
Den næste film er faktisk også en Susanne Bier-film, nemlig den stjernespækkede dogmefilm Elsker dig for evigt.
Her spiller Paprika Steen overfor ingen ringere end Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Sonja Richter i et intenst kærlighedsdrama, hvor ulykker, utroskab og svigt står i kø, og hvor man hele tiden har svært ved at finde ud af, hvor ens sympati skal ligge.
Elsker dig for evigt kan ses på Netflix.
Susanne Biers bedste film og serier – fra 'Den eneste ene' til 'The Undoing'
Festen
Den sidste film er en af de allerbedste i dansk filmhistorie, nemlig Thomas Vinterbergs dogmefilm Festen.
I Festen er familie og venner samlet for at fejre Helges (Henning Moritzen) 60-års fødselsdag. Men under middagen holder den ældste søn – spillet af Ulrich Thomsen – en tale, der afslører en forfærdelig familiehemmelighed.
Paprika Steen spiller Helges datter, Helene, og hun gør det med stor nerve og overbevisning. Derudover medvirker også blandt andre Thomas Bo Larsen, Trine Dyrholm og Birthe Neumann.
Festen kan ses på Filmstriben.
Den nye danske serie 'NamaStay' med Paprika Steen og Lars Brygmann får premieredato på DR
Foruden de mange film, Paprika Steen har medvirket i, har hun også været instruktør på flere store publikumssucceser, blandt andet julefilmen Den tid på året og komedien Fædre og mødre. De to film kan bl.a. lejes på Blockbuster.
NamaStay får premiere 21. juni på DRTV og derudover kan man opleve Paprika Steen i Thomas Vinterbergs kommende TV 2-dramaserie Familier som vores, der forventes at få premiere i efteråret.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: