Kan du huske Krølle Bølle fra Bornholm? Nu kommer filmen om den krølhalede trold
Troldedrengen Krølle Bølle er skabt af Ludvig Mahler i 1946 og er siden blevet et slags nationalt ikon med egen flødeis, snackbarer, puslespil og meget mere.
Nu, knapt 80 år efter bogudgivelsen, er optagelserne til filmen Krølle Bølle gået i gang på Bornholm, og det er med et solidt hold af skuespillere som bl.a. Rasmus Botoft, Ava Elisabeth Knox Martin, Kjeld Nørgaard, Troels Malling, Ellen Hillingsø, Mille Lehfeldt og Hadi Ka-Koush.
Den nye film blander animation og liveaction til en medrivende og morsom fortælling, der naturligt springer op og ned mellem den underjordiske troldeverden og livet blandt mennesker i et moderne Danmark.
Anmeldelse: Den danske teen-serie ’Mysteriet på Bornholm’ er genialt spændende
Krølle Bølle bor med sin familie under jorden på det nordligste Bornholm. Hele troldesamfundet holder sig under jorden, da livet oppe er farligt for trolde. Under jorden går livet sin gang med sjove flyveture på flagermus og forberedelserne til årets store hulemesterceremoni. Men en dag begynder det at buldre igennem troldegangene. Noget truer dem fra oven.
Se første trailer for Mehdi Avaz og Renée Toft Simonsens familiefilm 'Børnene fra Sølvgade'
Filmen er lavet i samarbejde med Animationsstudiet Hydralab og bliver instrueret af Jan Rahbek (Marco Macaco, Superhelten Sprinter Galore) efter manuskript af Philip LaZebnik, Søren Frellesen, Toke Westmark Steensen og Jan Rahbek selv. Den er baseret på en idé af filmens producer, Nina Lyng fra Nepenthe Film (Skammerens datter og Skammerens datter II).
Anmeldelse: ’Inderst inde 2’ er fyldt med gode grin og rørende øjeblikke
Krølle Bølle forventes at få biografpremiere op til vinterferien 2026.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: