Serier | Guides

Here we go again: De bedste og værste serie-reboots

AfBrian Mogensen
21. april 2021
Twin Peaks the return
Foto: Twin Peaks: The Return/Showtime

Del artikel

Nogle reboots klapper vi af, andre slukker vi for ret hurtigt, fordi de ikke holder niveauet fra den originale serie.

Hvorfor finde på noget nyt, når man kan genoplive en gammel succes?

Det er et virkelig godt spørgsmål, som mange spørger sig selv om, når kritikken hagler ned over ørerne på et af de utroligt mange fejlslagne eksempler på, hvor galt det kan gå.

Men der er også nogle gange, hvor det faktisk virker.

Vi giver fem bud på de bedste og værste tv-serie reboots.

De bedste

5. Doctor Who - Netflix

Det er måske nok ikke helt inden for retningslinjerne, men Doctor Who har genopfundet sig selv mange gange efterhånden, og hver gang giver det anledning til at kombinere nyt og gammelt. Den nuværende omgang startede i 2005, og har med skuespillere som David Tennant og Matt Smith genoplivet seriens popularitet. Særligt uden for England.

Skuespillerne har sat hver deres præg på The Doctor og The Companion, og den ganske særlige form for løssluppen storytellling nyder godt af, at der ikke rigtigt er nogen regler. Derfor må de gerne blive ved med at genopfinde Doctor Who.

4. Twin Peaks - Viaplay

Jeg tror ikke, der var ret mange, der forventede, at Laura Palmer rent faktisk mente det, da hun sagde til Agent Cooper, at hun ville se ham igen 25 år senere. Men det gjorde hun åbenbart, og dermed var der mere Twin Peaks til folket.

Serien beholder i det store hele formen, men den har formået at udnytte den popularitet, den fik opbygget i 90’erne. For Lynch og Frost har ikke gået på kompromis med formen, og der er ikke nogen, der har bedt dem om at skrue ned for det sære og det særpræg, der gjorde, at Twin Peaks var i en klasse for sig selv.

3. The Twilight Zone – Paramount+

En god måde at lave en reboot på er at beholde ganske få kernelementer og så opdatere alt det andet. Og det er netop det, der gør, at The Twilight Zone virker.

https://imgix.vielskerserier.dk/2021/03/TZ-epi0102-1331bi.jpg
Foto: "Nightmare at 30,000 Feet" / Adam Scott som Justin Sanderson / THE TWILIGHT ZONE / Robert Falconer/CBS © 2018 CBS Interactive. All Rights Reserved.

Hvert enkelt afsnit er sin egen historie, og i den nye opdaterede udgave, er også de grundlæggende elementer af frygt blevet opdateret. Helt uden at gå på kompromis med den kerne af det overnaturlige møder de værste sider af menneskeligheden. Det virker. Det virker endda skidegodt.

2. Battlestar Galactica – Amazon Prime

Nogle gange er historien god nok i selv til at bære en reboot. Og når det så inkluderer et løft i special effect og skuespil, så er det jo bare endnu bedre.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i april 2021

Der er 30 år mellem den første udgave af tv-serien og rebooten, og det ses tydeligt. Men allerede i 1978, da den første udgave rullede, var kimen lagt til en trofast fanskare. Og ventetiden blev belønnet med en af nyere tids bedste og mest medrivende sci-fi-serier.

1. Perry Mason – HBO Nordic

Det er også tiden, der har gjort forskellen i Perry Mason. Serien var oprindeligt baseret på bøger helt tilbage fra 1933, og siden har der været flere forskellige udgaver. To serier der startede i hhv. 1957 og 1973 plus et par tv-film i 80erne.

Perry Mason sæson 1 anmeldelse
Matthew Rhys som Perry Mason i serien 'Perry Mason' på HBO Max
Foto: HBO Max

Sidste år trak Matthew Rhys (The Americans, Brothers & Sisters) så i trenchcoat og blød hat og viste, at der er en grund til at detektivdramaet holder. Også selvom det nærmer sig sin 100 års fødselsdag.

De værste:

5. Flygtningen – Netserien kan ses på Quibi

Det er svært at sige, hvilken af de to forsøg på at genskabe Flygtningen, der er værst. Udgaven fra 2000 kom i hælene på filmen med Harrison Ford og Tommy Lee Jones, men kunne ikke matche niveauet, og 20 år senere forsøgte Kiefer Sutherland igen at genoplive Dr. Richard Kindle. Denne gang som en noget kortere netserie.

Det lille format til trods lykkedes det alligevel at skuffe seerne.

4. Charlie’s Angels – DVD-biblioteket

Den originale serie var et kæmpe hit, og filmene med Drew Barrymore, Lucy Liu og Cameron Diaz væltede biograferne. Så det var helt og aldeles uundgåeligt, at Charlie’s Angels igen ville få liv på TV.

Desværre gik de ud fra filmene, da de skrev manus til den nye serie, og det blev pludselig tydeligt, hvor meget kemien mellem de Barrymore, Diaz og Liu var med til at holde filmene oppe. Den kunne de tre forholdvist ukendte skuespillere, der overtog rollerne, ikke gengive.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i april 2021

I 2019 forsøgte man sig igen med en ny film, med bl.a. Kristen Stewart (Twilight og mere Twilight) på rollelisten, men det var åbenbart heller ikke nok.

3. MacGyver – Amazon Prime Video

Konceptet var helt og aldeles dømt til at fejle fra starten. En af 80’ernes største hits blev en succes fordi, den var tidstypisk. Da den startede op igen, var det ikke, fordi serien var dårlig, men den havde bare ikke meget tilfælles med originalen.

Den nye udgave forsøgte at starte samme sted, men måtte hurtigt sadle om, og hvor MacGyver i 80’erne var en kærligt klodset serie om en drengespejder i en voksen mands krop, blev den nye mere en spionserie, der ikke havde meget andet end navnet til fælles.

Og så er der ikke meget reboot over det.

https://imgix.vielskerserier.dk/2021/02/VES_1500x400px-1.jpg

2. Charmed – C More

Hvor den originale serie havde sin helt egen charme, blev efterfølgeren presset ind i et format, der skulle skabe en åben og progressiv serie.

https://imgix.vielskerserier.dk/2020/06/CH2S01upfrontssmalleri.jpg
Foto: Charmed / C More

I stedet for at vise stærke kvinder fortalte den om stærke kvinder. Det var klodset, hårdhændet og håbløst udført.

Og på tolerancens og inklusionens alter forsvandt magien.

1. Roseanne (2018) – DVD-biblioteket

Serien var i 80’erne og 90’erne med til at skabe en bølge af sarkastiske tv-shows, der stod i skarp kontrast til de grundlæggende sunde familiebilleder, der blev malet i serier som Blomsterbørns Børn og Fuldt Hus.

Her flere år senere, er verden mere kynisk og mindre tilbøjelig til at æde idéen om den perfekte familieidyl.

Og seriens dødsdom slog fast, hvor lidt plads der var til familien Connor, efter Roseanne Barr lod sine småracistiske holdninger gjalde ud over Twitter.

LÆS OGSÅ: Nye serier på Viaplay, DR TV, C More, Xee og Apple TV+ i april

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Serier anbefaler: 3 gode serier du bør se i april

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide 'The Boys' og 'WandaVision' vil du elske 'The Falcon and the Winter Soldier'

Del artikel