Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af Black Summer

AfFreja Hertz Tefcke
6. maj 2019
Anmeldelse af Black Summer
(Foto: Black Summer/Netflix)

Del artikel

Black Summer er en Netflix-original, og jeg må indrømme, at jeg nok havde forventet noget lidt andet fra serien, da den er blevet markedsført som en prequel til Z-nation, som mig bekendt er humoristisk og ret B-films-agtigt.
https://imgix.vielskerserier.dk/2019/05/image2.jpg
(Foto: Black Summer/Netflix)

Hvis du forsøger at lave en ny zombie-serie, skal den altså være noget nytænkende og have noget nyt at tilbyde; desværre er Black Summer allerede halvvejs død, og forsøger at hænge fast med de sidste krampetrækninger – det fungerer desværre bare ikke.

Jeg ville så gerne have kunne lide den, men selvom de to første afsnit er gode, og der er gang i det hele, er det som om at resten af serien er gengivelser af tidligere afsnit eller andre serier.

Vi følger en gruppe af mennesker under opstarten og det umiddelbare kaos, der følger med. Rose (Jamie King) forsøger at komme hen til et karantæne-sted, hvor der er sikkert – dog er hendes mand blevet bidt, og hendes datter (Zoe Marlett) bliver sat på en bil og kørt til karantæne-zonen uden dem. Mens Rose er den umiddelbare ”hovedperson” hopper historien rundt til forskellige mennesker, historier og de forskellige karakterer møder hinanden på kryds og tværs.

Der er ikke rigtig plads til at udvikle karaktererne; hvis man kan sige at The Walking Dead blev alt for snaksaglig og politisk, så er Black Summer det helt modsatte – til at starte med er det ikke en skidt ting, men til sidst bliver afsnittene bare et rod af karakterer, der løber og skriger. Det betyder også, at man ikke rigtigt når at holde med nogen af karaktererne eller skabe et bånd til dem, så når der sker noget dårligt eller godt, er man selv lidt ”meh”. Der er eksempelvis en ældre kvinde, Barbara (Gwynyth Walsh), der bruger størstedelen af hendes skærmtid på at klage over tingenes tilstand – hun bliver smidt ud af en bils forrude og dør, men bliver til en zombie; der er et længere skud af hendes rejsekammerater, der reagerer med chok og tristhed, men man sidder selv tilbage og tænker ”nå, sådan kan det gå” og sådan er det altså med de fleste dødsfald, chokerende events og andet i serien.

Filmografien er smuk, det må man give dem – lange, ubrudte skud af vores karakterer er godt lavet og fedt sammensat, og er uden tvivl en af de bedste ting ved serien. De har gjort noget helt rigtig med stemningen, hvilket er fantastisk – farverne og følelsen af konstant panik er gjort til perfektion, men resten af serien er desværre lidt træt.

Hele scenariet i serien er fed, men det bliver oftest bare endnu et afsnit med folk, der løber, vores karakterer, der støder på onde mennesker, zombier (der kan miste pusten, åbenbart) og masser af skudsalver – i virkeligheden er det Fear The Walking Dead, men med færre karakterer at holde af.

Black Summer kan ses på Netflix.

Læs også: Anmeldelse af Game of Thrones sæson 8: Episode 2 og 3

Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i maj

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser