Serier | Nyheder

Her får du ‘The Bear’-crewets yndlingssandwich i København

Af
Louise Elly Meyer
19. august 2024
The Bear sæson 3 anmeldelse
Jeremy Allen White som Carmy Berzatto i 'The Bear' / Foto: FX

Del artikel

Kan du sige crispy chicken?

Københavns gastronomiske scene har måske aldrig haft så stor international popularitet, som den nyder lige nu. Og det har nok en sammenhæng med, at byen får lov til at vise sig fra sin absolut bedste side i seriehittet The Bear.

Særligt afsnittet ‘Honeydew’ fra sæson 2, hvor dessertkokken Marcus bliver sendt på inspirationsrejse til København, er en kollosal kærlighedserklæring til byen og dens madscene.

Det er manuskriptforfatter og instruktør Ramy Youssef, der står bag netop det afsnit. Og i et interview med Vanity Fair fortæller han, at der er én bestemt sandwich fra København, som han ikke kan få ud af sit hoved.

Det er Nørrebro-biksen Poulette, der står bag den crispy chicken-sandwich, som sidder fast på Youssefs nethinde, og som får resten af The Bear-crewets mundvand til at løbe.

“Helt oprigtigt, deres fried chicken-sandwich var min favorit i København, så jeg blev ved med at komme tilbage efter den. Det er en sandwich, jeg tænker på hele tiden,” siger Ramy Youssef til det amerikanske magasin.

Sandwichen har da også sin helt egen scene i serien, som ifølge Youssef er skudt bevidst romantisk, så man decideret kan se, hvordan den damper, inden dessertkokken Marcus tager en bid af den.

Holdet bag The Bear har været i Danmark for at lave optagelser ad flere omgange, og Poulette er blevet et fast punkt på deres to do-liste. Tidligere på sommeren bekræftede ejer Martin Ho overfor TV 2, at hans sandwichbar mildest talt er blevet velbesøgt i kølvandet på eksponeringen i det stjernespækkede kokkendrama.

I interviewet med Vanity Fair fortæller Ramy Youssef også, hvordan han fandt inspiration, farvespil og den perfekte stilhed i København. Se hans personlige filmrulle fra byen lige her.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omDisney+TV 2

Andre Serier | Nyheder

Mest læste