Okay, den foregik ikke i Westeros, men det så da ud til at der var ligheder. Der var oven i købet en dansk Nikolaj med – og en særdeles dygtig en af slagsen. Så vi var mange med sommerfugle i maven. Og nok også mange, der blev skuffede, da de så det første afsnit. For Britannia er ikke Game of Thrones. Faktisk har de to serier ikke ret meget til fælles.
Britannia er fantasy. Den handler om romernes invasion af Britannien i år 43, og flere historiske personer portrætteres, men den er ikke historisk korrekt, og den prøver heller ikke at være det. Den foregår trods alt for små 2000 år siden, og kelterne, der boede i Britannien, var et skriftløst folk. De eneste skriftlige kilder stammer fra Julius Cæsar, som beskrev kelterne efter det første forsøg på romersk overtagelse i år 55-54 f.v.t.. Han var en flittig skribent og er den eneste kilde til druiderne. Uden ham ville vi formentlig ikke kende til dem. Derudover er der selvfølgelig arkæologiske fund. Men skaberne af Britannia har altså ikke meget at arbejde med. Så det er nok en god beslutning at gå fantasyvejen.
Og fantasy er netop kodeordet. Der er masser af magi – men ikke den pæne slags med tryllestave og enhjørninger. Der er ikke noget pænt over Britannia. Men i stedet ses menneskeofringer og creepy druider, der kan hypnotisere folk til at skære hovedet af deres venner.
Et rodet syretrip
BritanniaHurdy Gurdy ManBritannia
Det er svært at beskrive handlingen i Britannia, for der er et stort persongalleri og mange forskellige sideløbende historier. Men hovedtemaet er som sagt Roms invasion, og den romerske general Aulus Plautius er en af hovedpersonerne – selvom man kun får meget lidt at vide om ham. Han spilles udmærket af David Morrisey på en måde, så man som seer hele tiden har på fornemmelsen, at der er noget, han skjuler. Hvis Britannia skulle få en sæson 2, bliver vi nok nødt til at få lidt mere at vide om ham – ellers bliver det trods alt for hemmeligt det hele.
Druiderne er omtrent så besynderlige, som de kan være, i Britannia. Fokus er på den uhyggelige og stærkt arrede Veran, der bestemmer over alt og alle (fx kan han beordre en konge til at ofre sig selv i et af de mange ritualer), og på Divis (spillet af Nikolaj Lie Kaas), der er blevet smidt ud af druideklubben, fordi han er blevet besat af en ond gud. Den lader vi lige stå lidt.
Druiderne har grumme magiske kræfter, og det er svært at finde en lighed med Merlin og Miraculix. De romerske soldater ryster i bukserne ved tanken om dem – fx er de bange for at se dem i øjnene (og det har de god grund til at være). Igen er det hele ret mærkeligt. Men hvis du går ind til det med den rigtige indstilling, hvor du glemmer alt om Game of Thrones og alle andre serier, du nogensinde har set (sat på spidsen), så kan Britannia noget. Den tør være anderledes.
Et virvar af mærkelige personer
Til sidst er der Cait, som er en 12-årig pige, hvis søster bliver slået ihjel af romerne. Hendes far bliver taget til fange. Men Cait har ben i næsen og følger efter romerne for at befri sin far. Hun er også en spændende karakter og en af de få, som er til at forstå.
Britannia er rodet, og derfor er denne anmeldelse nok også lidt rodet. Den kunne godt være en af de serier, der finder sig selv i sæson 2, hvis der kommer sådan en (og rygterne siger, at der allerede arbejdes på netop dette). Den har meget af det, der skal til for at blive rigtig god – gode skuespillere og flere interessante handlingsforløb. Men den er mærkelig. Hvis du er til helt traditionelle historier med letforståelige karakterer, er dette ikke en serie for dig. Hvis du gerne vil se den, fordi du savner Game of Thrones, så lad være. Britannia er en serie for de af os, der gerne vil se noget anderledes – og som måske ligefrem godt kan lide det mærkelige. Den får 4 stjerner af mig. Fordi jeg håber på mere mærkeligt tv i fremtiden.
Læs også: Mere Game of Thrones på vej… om lang tid
Læs også: Rom invaderer Britannien!