Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på Viaplay, C More, Paramount+ og TV2 Play i juni

AfFreja Hertz Tefcke
29. maj 2020
Foto: Rita (Mille Dinesen) er tilbage i femte og sidste sæson/Martin Juul/TV 2

Del artikel

Så rammer vi for alvor sommermånederne! Det betyder sol og glade dage, men i lige så høj grad betyder det nye serier på streamingtjenesterne Viaplay, C More, Paramount+ og TV2 Play

South Park (sæson 1-23)


Streamingtjeneste: Paramount+
Premieredato: 01.06.20
Genre: Komedie, satire

Vi byder velkommen til Stan, Kyle, Cartman, Kenny og alle 23 sæsoner af South Park på Paramount+.

Kult-tegneserien South Park skildrer det meget anderledes liv i en ellers meget normal landsbyflække i Colorado. Vi følger hverdagen for de fire skoleelever Eric Cartman, Stan Marsh, Kyle Broflovski og Kenny McCormicks, hvor seeren bliver budt på satire og underholdning i verdensklasse.

Rita (sæson 5)


Streamingtjeneste: TV2 Play
Premieredato: 01.06.20 kl. 20.00
Genre: Komedie, drama

Femte og sidste sæson af den populære serie på TV2 Play får premiere allerede den 1. juni!

Rita (Mille Dinesen) åbner op for et helt nyt skoleår, denne gang på sin egen lilleskole, som hun har startet sammen med Hjørdis (Lise Baastrup) i sit barndomshjem.

Kaos følger efter arbejdslivet, og privatlivet er fusioneret sammen i ét, stort hus, og hun får nok at se til, når en ekskæreste midt i en dyb krise også flytter ind, en søn, der vender hjem med kærestesorger, og et helt aftenskolehold af voksne pludselig står uden en lærer.

LÆS OGSÅ: 7 gode serier du kan nå at se i pinsen

Både velkendte og nye ansigter kommer med i den sidste sæson, bl.a. Ellen Hillingsø, Carsten Bjørnlund, Søs Egelind, Lisbeth Dahl og Ari Alexander.

Mystery Road (sæson 2)


Streamingtjeneste: C More
Premieredato: 04.06.20
Genre: Krimi, drama, mysterie

Detektiv Jay Swan (Aaron Pedersen) er tilbage på skærmen i sæson 2 af Mystery Road!

Denne gang skal han forsøge at opklare mysteriet om et hovedløst lig, der bliver fundet i lavt vand og mellem planter. Det bliver sværere, end man skulle tro, da der opstår problemer med stofsmugling, og et arkæologisk gravested begynder at spænde ben for at opklare mysteriet.

Rollelisten består bl.a. af Aaron Pedersen, Jada Alberts, Tasma Walton og Callan Mulvey.

Zac and Mia (sæson 1-2)


Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 08.06.20
Genre: Drama

Baseret på bogen skrevet af A.J. Betts får vi nu serien Zac and Mia.

Vi følger de to unge teenagere, der kæmper den samme kamp – nemlig kampen mod kræft. De befinder sig begge på samme hospital, og selvom de to måske ikke har noget til fælles i den virkelige verden og nok aldrig ville have mødt hinanden, så skaber de et ubrydeligt bånd imellem sig. De er nemlig de eneste to teenagere på afdelingen.

Rollelisten består bl.a. af Anne Winters (13 Reasons Why), Kian Lawley (Before I Fall, The Chosen), Keli Daniels (American Crime Story) og Tory Devon Smith (The Get Down, The Coop).

Condor (sæson 2)


Streamingtjeneste: C More
Premieredato: 09.06.20
Genre: Action, drama, thriller

Baseret på bogen Six Days of the Condor af James Grady kommer anden sæson af den populære serie endelig!

Condor følger CIA-analytikeren Joe Turner (Max Irons), som falder over en plan, der kan true millioner af liv. Joe har altid været i konflikt med sig selv i sit arbejde for CIA, men da det, han opdager, får alle hans kollegaer dræbt, bliver hans konflikter til hårde, moralske dilemmaer.

I anden sæson ser det ud til, at vi fortsætter, hvor vi slap – denne gang involveres der meget mere avanceret teknologi og endnu flere moralske dilemmaer!

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af I Sydafrika går det godt

Max Irons (Terminal, The Riot Club) vender tilbage som Joe Turner, mens Kristen Hager (Aliens VS. Predator 2), Bob Balaban (Lady In The Water, Close Encounters of the Third Kind) og William Hurt (A History of Violence, Altered States) også er at finde på rollelisten.

Love Life


Streamingtjeneste: C More
Premieredato: 14.06.20
Genre: Komedie, romantik

Anna Kendrick (Pitch Perfect, Up In The Air) har hovedrollen i denne friske, romantiske antologi-serie, der kommer til C More.

Vi følger den rejse, som det er at forelske sig – helt fra den allerførste kærlighed til den evige en af slagsen samt de mennesker, vi omgiver os med, som gør os til dem, vi er, når vi endelig forelsker os fuldt ud.

Vi følger altså forskellige mennesker på forskellige steder i deres liv, og alle har en ting til fælles: nemlig kærligheden!

Udover Anna Kendrick er Zoë Chao (The Comeback, Where’d you go, Bernadette), Peter Vack (The Bold Type, You Are Here) og Sasha Compére (Uncorked, Miracle Workers) også på rollelisten.

Baskets (sæson 4)


Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 14.06.20
Genre: Komedie, drama

Efter at dumpe et prestigefyldt, fransk klovne-college, forsøger Chip Baskets (Zach Galifinakis) at holde drømmen om at blive en professionel klovn i live, koste hvad det vil. Han ender dog alligevel i et job på den lokale rodeo i sin barndomsby, Bakersfield, Californien.

Fjerde sæson byder på både mere drama og mere komedie af samme skuffe som de foregående sæsoner og har udover Zach Galifinakis (The Hangover) også Martha Kelly (Spiderman: Homecoming, A Marriage Story) og Louie Anderson (Coming To America) på rollelisten, mens Louis C.K står bag manuskriptet.

Ramy (sæson 2)


Streamingtjeneste: C More
Premieredato: 19.06.20
Genre: Komedie, drama, romantik

Den Golden Globe-vindende serie Ramy vender tilbage med en ny sæson.

I New Jersey begynder Ramy (Ramy Youssef), søn af egyptiske immigranter, en spirituel rejse, hvor han finder sig splittet imellem sit muslimske samfund, Gud og sine venner, der kun kan se endeløse muligheder i livet.

Serien udforsker, hvordan det er at være fanget imellem et egyptisk samfund, der tror på, at livet er en moralsk test, og en generation af folk, der tror at livet ikke har nogle konsekvenser.

Rollelisten består bl.a. af Ramy Youssef (Why Him?), Amr Waked (Lucy, Geostorm) og Laith Nakli (12 Strong, The Wall).

Legion (sæson 3)


Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 20.06.20
Genre: Action, drama, sci-fi

Tredje – og den allersidste – sæson af Legion lander på Viaplay i juni!

Vi følger stadig David Haller (Dan Stevens), også kendt som Legion, en mutant, der blev diagnosticeret med skizofreni i en ung alder.

Han er egentligt en ung mand med en masse problemer, men da han opdager sine specielle kræfter, ændrer hans liv sig for evigt.
De stemmer, han hører, er nemlig ikke bare skizofreni – de er virkelige!

Udover Dan Stevens (Beauty and the Beast, Downton Abbey) er Rachel Keller (The Shadow in The Moon, Dirty John), Aubrey Plaza (Parks and Recreation, Childs Play) og Bill Irwin (Special Victims Unit, South of Hell) også på rollelisten.

The Magicians (sæson 4)


Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 22.06.20
Genre: Drama, fantasy, mysterie

En gruppe studerende, som er blevet optaget på en hemmelig skole for magikere, opdager, at eventyr både er mere virkelige og farlige, end de nogensinde havde troet.

Faktisk er alle de historier, de havde læst som børn, virkelige og i den grad meget mere farlige, end de kunne have forestillet sig, de kunne være.

Serien er baseret på bestselleren af samme navn og rollelisten består bl.a. af Stella Maeve (Chicago P.D, Take the 10), Hale Appleman (Teeth, Private Romeo), Arjun Gupta (Love Beats Rhyme) og Olivia Taylor (Where We Go from Here, Paranormal Activity: The Ghost Dimension).

Andre nye serier og sæsoner i juni:


Chicago Fire, sæson 7
Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 01.06.20

Chicago P.D., sæson 6
Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 01.06.20

Chicago Med, sæson 4
Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 01.06.20

Alex Rider, sæson 1
Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 05.06.20

L.A.s Finest, sæson 2
Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 09.06.20

Ulrikke uden SKAM
Streamingtjeneste: TV2 Play
Premieredato: 10.06.20

Absentia, sæson 2
Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 14.06.20

Secrets and Lies, sæson 1+2
Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 15.06.20

Grand Hotel, sæson 1
Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 22.06.20

High Town, sæson 1
Streamingtjeneste: C More
Premieredato: 24.06.20

Åreakuten, sæson 1
Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 28.06.20

All Night, sæson 1
Streamingtjeneste: Viaplay
Premieredato: 29.06.20

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Surviving Joe Exotic – Rick Kirkham afslører alt

Del artikel

Læs mere omViaplayC MoreTV 2

Andre Serier | Guides