Basket case: et slangord som bruges om en følelsesmæssigt asocial, ofte nervøs og mental ustabil særling med manglende empati og situationsfornemmelse, som generelt bare opfører sig anderledes i forhold til normen… hvad den så end er?! Og det er lige præcis hvad Baskets er – en basket case. Og sikke en ride vi får! Det er uden omsvøb ganske enkelt en brillant serie pakket ind i den dybeste sorte humor. Den er så genial, skør, tåkrummende, med den største blanding af kynisme og craziness, man længe har set, at man næsten tror, at man selv er ved at stille sin egen forstand på standby i det fjerneste hjørne af stuen, når man begynder at snakke til personerne i serien, når de gang på gang bevæger sig ud i nye vanvittige situationer. Jeg siger det bare: pas på (!), du falder med garanti selv i…
Serien er dog også en varm og lunefuld komedie, og trods evigt pinlige episoder, er det alt sammen smil og grin man sidder med undervejs. Det er sort humor for alle pengene, og stilen bliver holdt hele vejen igennem alle 3 sæsoner, uden slinger i valsen. Intet bliver pakket ind, og replikkerne falder tungt og rammende uden omsvøb for hvordan de forskellige karakterer reagerer. Man tager sig selv i at sige højt: ”det sagde du bare ikke det der”! (med hænderne oppe foran munden), mens man spændt venter på, hvordan den anden karakter i serien responderer…
Basktes udfolder sig hovedsageligt i Bakersfield, Californien, hvor hovedpersonen Chip Baskets (Zach Galifianakis) on-off bor hos sin nasale, misforståede og naive mor, som er ganske sød og harmløs, men er lige så klog som vådt bølgepap, hvilket giver serien et ekstra sjovt kick.
Galifianakis er en skuespiller, som nok har gjort det største filmindtryk med sin store, ukulige personlighed, da han gæstede biograflærrederne verden over med sin absolut pinagtige rolle som Alan Garner i The Hangover 1, 2 og 3.
I Baskets har han den samme hat på i skuespillersfortand og rollen er meget lig den vi kender ham fra tidligere. Han spiller den så meget til perfektion, at man nogle gange tænker, at måske manden bare er sådan i virkeligheden. Han spiller både sig selv som Chip og sin tvillingebror Dale, og det giver en masse intriger når de to skal enes. De fungerer sammen lidt som to minuspol-batterier, hvilket udløser en masse interne intriger, som de ofte får blandet moren ind i. Moren, Christine Baskets, spilles af den mandlige komiker og skuespiller Louie Anderson, der kommer med hele 3 Emmy Awards i rygsækken. Hun ligger øre til meget, men jo længere man kommer ind i serien, jo mere giver det mening, at tvillingerne opfører sig som de gør… æblet falder som regel ikke så langt fra stammen, som man siger. Chip har en forkærlighed og kæmpe drøm om at blive uddannet til professionel klovn, og forsøger lykken i Paris på fransk klovneskole, dog uden nogen succes. Historien om hans rejse herfra byder på alt lige fra landevejsklovneri, mystiske vagabondvenner, vanvittige overlevelsessituationer, hovedkulds forelskelse i en fransk (og mindst lige så umoden rig kvinde) som han ender med at gifte sig med, for at hun kan få green card til Amerika, til det noget kontroversielle bekendtskab med den meget forsigtige, fortabte sjæl og total manglende rygrad aka Martha (Martha Kelly), til et liv som rodeoklovn. Den korte version i form af 4 ord om serien er herfra: Ikke mindre end genial!
Serien slutter dog heldigvis ikke kun med 3 sæsoner, den 4. er allerede så småt i gang og man ryger fluks med Chip på nye skøre eventyr og mærkværdige oplevelser. Så er man til sort, dyster mørk humor med en kæmpe håndfuld ironi, så er Baskets helt sikkert lige noget for dig også.
Serien Baskets første 3 sæsoner kan lige nu streames på Viaplay.
Læs også: Aktuelle serier på Viaplay i juli
Læs også: 5 super søndagsserier på Viaplay