Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af Girls sæson 1-6

AfIsabella Lisberg
13. april 2020
Foto: HBO Max.

Del artikel

Her på Vi Elsker Serier-redaktionen har vi talt om, hvilke lange og gode serier, vi endelig har mulighed for at fordybe os i lige for tiden. For mit vedkommende har de seks sæsoner af Girls længe ligget øverst på listen. Time to see what all the fuzz is about! Jeg havde egentlig afskrevet den som endnu en hybrid af Friends, Sex and the City, New Girl eller How I Meet Your Mother, men jeg tog ganske fejl. Girls er gudskelov helt sin egen.

Man siger, at den perfekte smagsoplevelse består af fem grundsmage. De fem smage, sødt, salt, surt, bitter og umami, udgør tilsammen den perfekte kombination og i dette tilfælde er det Girls.


Girls er rå og brutal realisme


GirlsHBO NordicSex and the CityGirlsCampingon screenoff screen

Hun føler på trods af sin unge alder trang til at skrive sine erindringer, men da hendes forældre stopper al økonomisk støtte, må hun se virkeligheden i øjnene og finde et job. Hendes veninder Marnie (Allison Williams), Jessa (Jemina Kirke) og Shoshanna (Zosia Mamet) og hende har alle det til fælles, at de forsøger at finde ståsted i livet i forhold til karriere, venskab og kærlighed.

Det fantastiske ved Girls er, at de eventyrlige 20’ere er skildret realistisk uden Instagram-filtre eller Manolo Blahnik-stiletter, og gør kvinderne befriende relatable. Deres venskaber og personligheder er afbildet, både når de er hovedløse egoistiske og selvoptaget, når de er sårbare og usikre, og når de er kærlige og støttende.

LÆS OGSÅ: De 20 mest populære serier på HBO Nordic

Girls viser på smukkeste vis, at man må tage det sure med det søde, og at vi alle kan føle og opføre os som nogle skiderikker i givne situationer, men at enkelte handlinger ikke definerer os som helhed. Vi falder og fjoller alle sammen rundt i livet, men vi lærer og udvikler os (forhåbentlig) til det bedre. Dette er en afgørende faktor, for at vi elsker at hade disse karakterer. Ingen er perfekt, ingen er fuldkommen, ingen er fejlfri.

Normaliserer kvindekroppen


Girls

Holdet bag Girls har uden tvivl haft fokus på at normalisere vores opfattelse af, hvordan kvindekroppen bør se ud, uden at det føles som en løftet pegefinger. Lige så realistisk som persongalleriet er, ligeså farverigt og akavet er sex illustreret. Girls sætter en ære i at vise, at sex er ligeså forskelligt som mennesker, på godt og ondt, uden at sætte en dagsorden for, hvad der er normalt eller rigtigt.

Enestående for Girls er den kringlede, lette og dybe dialog. Misvisende ja, men lad mig forklare. Der forekommer et ubevidst valg, når man ser Girls. Enten kan lade sig underholde af den skæve, sjove og pudsige talestrøm mellem de forskelige karakterer. Eller man kan virkelig lytte til de mange dybe, rammende og skarpe holdninger til samfund, sex, køn og racedebatter. Der er en lethed i dialogen, der gør man bare kan lade sig underholde, men der er samtidig en alvorlighed i ordene, der tydeligvis viser at hvert ord er nøje valgt.

Girls smager af et fantastisk persongalleri, hvor man må tage det sure med det søde. Girls smager bittert, fordi jeg ikke får, hvad jeg vil have, ingen romantiske chick flick-løsninger eller forudsigelige outcomes. Jeg bliver provokeret til at sulte efter mere og til at hade at elske det uperfekte.

Girls tværer salt i såret ved at tvinge os til at nikke genkendende til egoistiske og selvoptagede tanker eller handlinger. For at Girls skal blive den perfekte serieoplevelse, skal den femte og sidste smag indgå. De mandlige karakterer Adam (Adam Driver), Ray (Alex Karpovsky) og Elijah (Andrew Rannells) er seriens umami, som binder serien sammen. Lidt mandeligt kød til at give kvinderne kontrast og kamp løfter serien til den perfekte smagsoplevelse. Girls smager af mere.

Instruktør: Lena Dunham, Jesse Peretz, Richard Shepard
Manuskriptforfatter: Lena Dunham, Jason Kim, Sarah Heyward
Medvirkende: Lena Dunham, Allison Williams, Jemima Kirke, Zosia Mamet, Adam Driver, Alex Karpovsky, Andrew Rannells
Antal afsnit: 62
Land: USA
Produktionsår: 2012-2017
Premiereår: 2012
Dansk streamingtjeneste: HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Noughts and Crosses

Del artikel

Læs mere omHBO NordicGirls

Andre Serier | Anmeldelser

Mest læste