Anmeldelse af Noughts and Crosses
Jeg havde store forventninger til HBO Nordics nye serie Noughts and Crosses, da den kom til streamingtjenesten i marts. Helt grundlæggende synes jeg, at vinklen var interessant og anderledes. Desværre er jeg blevet slemt skuffet. Serien formåede ikke at leve op til mine forventninger.
En tankevækkende vinkel
Noughts and Crosses
Det var lige netop denne vinkel om omvendt undertrykkelse, der ’tiltalte’ mig, da jeg læste om serien første gang. For i mit hoved måtte seriens vinkel sætte folks tanker i gang om gensidig medmenneskelighed og uacceptabel raceadskillelse. Dét er jo desværre stadig et problem, vi oplever flere steder i samfundet i dag. Serien Noughts and Crosses får da også tankerne til at køre, men der er uheldigvis mange frustrerende elementer, der trækker serien ned og får fokus væk fra handlingen og den interessante vinkel.
Fremtvunget kærlighedsforhold mellem hovedkarakterne
Noughts and Crosses
Deres genforenende meet-cute giver på ingen måde seeren en ide om deres fælles historie – eller hvorfor de skulle være vilde med hinanden. Det føles, som om de bliver head-over-heels vilde med hinanden ud af det blå uden nogen grund. Samtidig er de begge egoistiske, både over for andre og mod hinanden, og komplet naive over for, hvilken verden de lever i. De ved f.eks. udmærket, at krydser og nuller ikke må danne par, men forsøger ikke synderligt meget at skjule forholdet. Derudover går de hele tiden bag om ryggen på hinanden og skaber mere splid end, hvad godt er.
LÆS MERE: Top 5: Historiske serier på HBO Nordic
LÆS MERE: Top 5: Historiske serier på Netflix
Noughts and Crosses spiller meget på følelserne
Jack RowanPeaky Blinders
Callum virker til at være en yderst splittet person, men karakteren bryder først rigtig igennem i tredje afsnit. ”It was all for nothing. I am not a failure”, udtaler han om sin tid i militæret og bryder sammen. En god følelsesladet scene, der dog undermineres af et overforbrug af patos i løbet af serien.
Der bliver sprunget over, hvor gærdet er lavest
Noughts and Crosses
Dog er det ærgerligt, at flere klip konstant bliver genbrugt. Det drejer sig især om super-totale beskæringer af bybilledet, hvor man til sidst i serien føler, at man har set lige netop dét klip 500 gange allerede. I sammenklipningen af serien har der desuden ikke været øje for, at scenerne er filmet på forskellige tidspunkter af døgnet. F.eks. skiftes der ofte fra en scene i dagslys til én om natten og tilbage igen, selvom fortællingen er lineær. Det virker mystisk, at én af karaktererne sidder i dagslys og den anden i mørke på samme tidspunkt af dagen.
Et sidste kritikpunkt er, at flere vigtige scener bliver underspillet helt vildt. På et tidspunkt bliver der reelt begået et statskup, men én af karaktererne dukker simpelthen bare op på premierministerens kontor og fortæller hende, at hun ikke længere leder landet. What?! Ingen drama, ingen kamp om magten og ingen modstand. Dét virker usandsynligt. Især når lige præcis denne leder kæmper for lighed mellem racerne, mens hendes modstander foreslår yderligere forskelsbehandling.
Splittet anmeldelse
Noughts and Crosses
Instruktør: Julian Holmes og Koby Adom
Manuskriptforfatter: Malorie Blackman, Lydia Adetunji, Nathaniel Price, Toby Whithouse og Rachel De-Lahay
Medvirkende: Masali Baduza, Jack Rowam, Jonathan Ajayi, Helen Baxendale, Shaun Dingwall, Josh Dylan, Paterson Joseph m.fl.
Antal afsnit: 6
Land: UK
Produktionsår: 2020
Dansk premieredato: 5. marts 2020
Dansk streamingtjeneste: HBO Nordic
LÆS MERE: De 20 mest populære serier på HBO Nordic