"Så sig dog fra, menneske!"
Sådan tænkte jeg utallige gange, da jeg så de i alt 12 episoder af Lukas Moodyssons komedieserie Gösta på HBO Nordic.
Min bitterhed over seriens hovedperson Gösta nåede mange højder under hvert eneste af seriens afsnit. Alligevel så jeg med hele vejen og måtte slutteligt erkende, at denne svenske serie nu rangerer som én af mine favoritserier.
Alt for venlige Gösta
Gösta er en ung børnepsykolog, der netop er flyttet fra Stockholm til en lille by i Sverige, hvor han har lejet sig ind i et træhus beliggende mellem søer og skove. Ingen naboer. Kun idyl.
Men. Og dem er der mange af...
For det lille hus, som rummer et spisekøkken, en stue, et soveværelse, et lille toilet, en udendørs bruser og et loftrum, kommer til at logere et væld af mennesker, som Gösta er umenneskeligt venlig overfor. I soveværelset bor i seriens begyndelse en flygtning, som Gösta forsørger og hygger om. Allerede her får vi en idé om, at Gösta er et meget (irriterende) venligt menneske.
Venlig er han også, da han cykler flere kilometer ind til den nærmeste by for at tage toget videre til sin kæreste, for her møder han en gammel dame, der med stort besvær forsøger at slæbe sine nyindkøbte varer med hjem. Gösta stiller sin cykel for at hjælpe den gamle dame hjem med varerne.
OBS! Resten af artiklen kan indeholde afslørende indhold.
Göstas venlighed giver konstant bagslag
I den gamle dames lejlighed tilbyder Gösta at sætte varerne på plads, men den umiddelbare venlighed bliver for meget for den gamle dame. Hvem er dog så flink uden at have en bagtanke? Svaret er Gösta. Og det er dét, der er så p***e irriterende ved ham.
Nå, men. Gösta får altså ikke lov til at sætte varerne på plads og traver i stedet tilbage til det sted, hvor han tidligere stillede sin cykel. På afstand ser han en ung mand i færd med at stjæle den. Venligt og ganske afbalanceret får Gösta talt manden fra tyveriet, og lader sig i stedet overtale til at køre manden hjem.
Gösta får besked på at vente uden for mandens hjem i en gård, hvor byens bøller holder til. En flok af de værste får vredet cyklen fra Gösta og truer med at tæske Göstas nye cykeltyv-ven, der netop er kommet tilbage med en gave til Gösta. I bytte for bevarelse af cykeltyv-vennens ansigt giver Gösta bøllerne lov til at få cyklen. Tilbage står Gösta med en potteplante (gaven fra cykeltyven), et misset tog og ingen cykel. En typisk dag i Göstas liv.
Verden omkring Gösta ramler sammen
Kæresten, som i øvrigt er stærkt deprimeret, overrasker Gösta med et besøg i træhytten senere på natten. Og nå ja. Så er de tre i den lille hytte. Dagen efter bliver de tre til fire, da Göstas far, den opmærksomhedskrævende, kræftramte og højest selvcentrerede mand, dukker uanmeldt op med bilen fuld af ejendele fra et forlist forhold. Gösta tager det hele med et smil. Velvidende at han nu skal tage sig af sin sindsoprevne far, sin deprimerede kæreste og sin traumeramte flygtningeven. Men det skal jo nok gå.
Kæresten tager hjem. Slår op. Én af hans patienter (Saga) flytter ind. En selvmordstruende, ung pige. Der er jo plads nok. Én sover i køkkenet. Én sover i stuen. Én sover på værelset. Og nå ja. Flygtningen må bo på loftet. Ingen af de nævnte nye beboere gør livet nemmere for Gösta. Det gør hans nye kolleger i øvrigt heller ikke. Men Gösta smiler bare. Også da hans far gætter mennesketyper ud fra, hvilken slags chips man foretrækker. Gösta er den kedelige type, for han spiser saltede chips.
Vi hepper på Gösta
Göstas uendelige venlighed fortsætter i seriens næste mange afsnit – også selvom huset får flere og flere overnattende gæster, der nyder godt af at træde langt over Göstas grænser.
Midt i sæsonen er jeg tæt på at slette Gösta fra min watch-liste. Men så sker der noget. For selvom Gösta fortsat viser sin møgirriterende venlighed til sine egocentrerede medmennesker, begynder vi at se et menneske, der langsomt bygger sig selv op til at sige fra. Vi ser hans hænder dirre af raseri, og vi hepper på ham.
Et vanvittigt (og) smukt møde
Lukas Moodyssons komedieserie Gösta er et pinligt og vanvittigt møde med en ung mand, der ikke fatter at sige fra, når mennesker går over hans grænser. Men det er også et smukt møde med en idealistisk mand, der skal lære at sige fra, så han kan passe på sig selv for at andre kan få det godt.
Seriens trekløver bestående af Gösta, hans far og den selvmordstruede Saga spilles af Vilhelm Blomgren, Mattias Silvell og Clara Drake, der alle leverer en fremragende (irriterende) skuespilpræstation.
Jeg håber at få lov til at møde Gösta igen.
LÆS OGSÅ: 5 fede komedieserier