Anmeldelse af True Detective sæson 3 - Afsnit 1-5
Det er også ekstra rart, at man som anmelder får mulighed for at få et sneakpeak på de første fem afsnit. Det kan man så diskutere, om er godt eller skidt, fordi jeg nu skal vente mange uger på det sjette afsnit. Jeg kunne bare ikke vente. Spændingen var simpelthen for stor. Sådan er der med garanti mange True Detective-fans, der har haft det. Specielt med tanke på, at anden sæson blegnede en del i forhold til den første.
Vi følger i den tredje sæson kriminalbetjent Wayne Hayes (Mahershala Ali). Det bliver fra start helt tydeligt, at han er den bærende hovedperson og lad mig allerede nu sige, at hans skuespilpræstation efter min mening er helt uovertruffen. Handlingen udspiller sig over tre tidsperioder: 1980, 1990 og 2015. Da to børn forsvinder i en lille by i bjergområdet The Ozarks i 1980, leder Hayes og hans partner Roland West (Stephen Dorff) efterforskningen. De finder hurtigt ud af, at det ikke just er en kernefamilie, de to børn er vokset op i. Faderen Tom Purcell (Scott McNairy/Halt & Catch Fire) er en fabriksarbejder med hang til lidt for mange våde varer og konen Lucy (Mamie Gummer) er en temperamentsfuld og drikfældig kvinde, der også virker til at leve en meget løssluppen tilværelse. Det er også ret tydeligt at samspillet mellem de to forældre godt kunne tåle en finpudsning - for at sige det mildt.
I forbindelse med børnenes forsvinden kommer vi i berøring med flere elementer, der også spillede en vigtig rolle i den første sæson. Noget tyder på, at der er tale om en okkult forbrydelse. I slutningen af første afsnit bliver vi introduceret for nogle uhyggelige og bizarre hvide dukker, og det tyder også på, at der er personer, der har mørke hensigter med udsatte børn fra lokalområdet. Der er også tydelige kommentarer til hele raceproblematikken i den nye sæson, hvilket er noget Hayes mærker på egen person som farvet efterforskningsleder.
I bedste whodunnit-stil formår serien at skabe flere mistænkte henover de fem afsnit, samtidigt med at handlingen ikke bliver kedelig og forudsigelig. Det går dog til tider langsomt, og når Detective Hayes interviewes i 2015, hvor han har fået flere grå stænk i håret, og tilsyneladende har en mere end almindeligt udfordret hukommelse skal man også væbne sig med tålmodighed. Personligt synes jeg dog, at Ali leverer en pragtpræstation, der kompenserer fint for det slow tempo. Der skal bestemt også gives en velfortjent anerkendelse til Stephen Dorff, der spiller den anden hårdtprøvede kriminalbetjent i serien, Roland West. At makkerparret måske stadig mangler lidt for at være Cohle & Hart (Matthew McConaughey og Woody Harrelson), skal ikke bruges imod dem. Det tidligere True Detective-makkerpar leverer noget af det mest overbevisende skuespil set i en krimiserie til dato.
Der er ingen tvivl om, at man satser på at gå den første sæson i bedene i forhold til karakter-opbygning og handling. Det smukke er også efter min mening, at seriens instruktører faktisk ikke prøver at skjule dette. Hvorfor ændre på noget der virker? Hvis denne nye sæson deler vandende, så er det efter min mening netop på grund af dette. Her kan man vælge at gøre som mig. At acceptere det fuldt ud og håbe på at magien genskabes samt se igennem fingre med, at opskriften på den tidligere succés måske er blevet nærlæst lidt for grundigt. Man kan også vælge at sige, det er lidt for safe play. Jeg mener dog, at sæson to netop fejlede, fordi den kom lidt for langt fra essenssen af det True Detective-univers, der blev skabt i 1`eren.
Hvor serien virkeligt skal stå sin prøve, for at være et match for den fantastiske første sæson, er på det visuelle udtryk. Her må jeg bare sige, at den er særdeles vellykket. Der panoreres allerede smukt i intro-sekvensen og startscenen over det billedskønne Ozark-område. Det er nok heller ikke tilfældigt, at man har valgt et smukt naturområde som rammen for denne nye sæson. Lydsiden er også rigtig god. Der er masser sydstatsinspireret musik og et ganske godt introtema. Der bliver måske ikke eksperimenteret lige så meget med kameraføringen og øvrige tekniske detaljer som i første sæson. Her husker de fleste nok det fantastiske one take med Rust Cohle i biker/gidseltagnings-scenen og de mange skud af det sumpede Louisiana fra fugleperspektiv. Det er dog stadigvæk 3 afsnit tilbage, så der kan jo nå at ske meget på den front endnu.
Overordnet set er jeg meget tilfreds med den nye sæson. Det er ikke den første sæson, og det skal den heller ikke være. Jeg synes dog, at især Mahershala Ali, er med til at skabe et univers, der er er True Detective-serien værdig.
Sæson 3 af True Detective kan ses på HBO Nordic fra d.14 januar
https://www.youtube.com/watch?time_continue=8&v=l6E7z7MFkf4
Læs også: De 5 bedste serier på HBO Nordic i 2018
Læs også: Sådan vendte True Detective-skaberen kritikken af sæson 2 til noget positivt
