Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af Watchmen afsnit 7

AfClaus Holm
4. december 2019
Foto: Watchmen afsnit 7/HBO Nordic

Del artikel

Efter den fantastiske episode 6 på HBO Nordic vender vi nu tilbage til nutiden – selvom vi på grund af Angelas Nostalgia-overdosis stadig ser verden en lille smule ude af trit. Nu er det bare ikke Wills minder, Angela genoplever, men sine egne. Denne episode begynder helt tydeligt opbygningen mod slutningen, og nu begynder vi at få en masse svar på de spørgsmål, vi har gået og gemt på.

En barndom med ulykker, sorg og lidelse


Efter sin overdosis fik Laurie Blake bragt Angela ud til Lady Trieu, så hun kunne få modgiften og blive helbredt igen. Her ligger hun nu, mens det store Millenium Clock kun er ganske få timer fra at blive startet. Vi ved stadig ikke præcis, hvad det gør – kun at Trieu siger, at det vil redde menneskeheden.

Hvis man har været urolig for Looking Glass, som vi jo sidst så gå ind i sit hjem og blive fulgt af en flok muskuløse og morderiske Kavalerister, så kan man slå koldt vand i blodet. Selvom vi ikke får at vide, hvor han er henne, så er han i hvert fald ikke død endnu. Det er til gengæld alle kavaleristerne…

Doctor Manhatten er tilbage


Vi får også bekræftet, at Trieus datter netop, som vi forventede, var en klon – dog ikke af hende selv, men af hendes egen mor. Hun har ganske enkelt fodret pigen med Nostalgia i flydende form, mens hun sov for at genskabe den personlighed, hendes mor havde – arv og miljø-diskussionen taget helt ud i ekstremen. Trieu vil nemlig gerne have begge sine forældre hos sig, når hendes livsværk bliver fuldbyrdet… og da Angela spørger hende om hendes far også er her et eller andet sted, er svaret ”Det kommer han.” Hvem kan det tænkes, at han er? Der har været teorier om, at det skulle være Eddie Blake (alias The Comedian og Lauries far), der er hendes far (han gjorde mindst én vietnamesisk pige gravid mens han var i krig). Men det kan også være en helt anden.

Ikke på højde med episode 5 og 6


Lad os i øvrigt ikke glemme, at denne episode også endeligt bekræfter, hvad vi teoretiserede i episode 5: Hvad Seventh Kavalrys plan virkelig er. Ikke bare at åbne en port til en anden dimension, men at fange Doctor Manhatten, tilintetgøre ham… og kopiere hans kræfter til eget brug! Guddommelig magt til racisterne! En mere skræmmende tanke kan næsten ikke tænkes. Som senator Keane siger ”It’s getting increasingly difficult to be a white man in America… so I thought I’d try being a blue one instead!”.

Der er virkelig lagt i kakkelovnen til de to sidste afsnit, men selvom denne episode er god, er den ikke på højde med de to fantastiske episode 5 og 6 – derfor får den 5 hjerter. Det er dog stadig fantastisk godt.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Watchmen afsnit 6

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Watchmen afsnit 5

Del artikel

Læs mere omHBO NordicWatchmen

Andre Serier | Anmeldelser