Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af Westworld sæson 3

AfClaus Holm
18. maj 2020
Foto: Westworld sæson 3/HBO Nordic

Del artikel

Der er længe at vente mellem sæsonerne i Westworld fra HBO Nordic. Vi havde allerede vænnet os til dette faktum mellem første og anden sæson – og vi gjorde det igen med den tredje sæson. Vi så mystiske trailere, der helt tydeligt viste, at denne sæson ville være helt anderledes end de to første, fordi den ville foregå uden for parken. Der ville også være en ny hovedperson. Men nu har Westworld jo aldrig været den nemmeste serie at se – så, er det stadig værd at følge med?

Svar: I den grad!

Dolores i krig mod de organiske mennesker


Vi finder også ud af, at den underlige efter-credit scene i anden sæson (hvor vi så William/The Man In Black som en Vært langt ude i fremtiden blive testet for troskab af en Værtskopi af hans afdøde datter!) ikke er sket endnu. William er stadig i live og bliver en vigtig brik i Dolores’ spil.

Fordi selve sæsonen foregår i vores verden, er risikoen større. Dør man, så dør man – der er ingen parkteknikere, der kan lappe én sammen igen. Dolores' plan fokuserer på flere ting, men to af dem bliver hurtigt fremtrædende: At få kontrol over Rehoboam, den enorme kunstige intelligens, der kører denne fremtidsverdens version af internettet – og den nye karakter Caleb(Aaron Paul), en småkriminel eks-soldat, der nu arbejder som bygningsarbejder om dagen og narkokurer om natten. Han bliver hvirvlet ind i Dolores’ spind ved et tilfælde … eller gør han? For det er ret tydeligt, at hun ved mere om ham, end hun vil ud med.

Flot og politisk tredje sæson


På nær Caleb er alle hovedrollerne gamle kendinge, og der bliver ikke brugt ret meget tid på karakterudvikling af de allerede kendte figurer. Vi ved godt, hvem Dolores er, hvem Maeve er etc – og der er ingen grund til at bruge tid (i den i øvrigt to episoder kortere sæson) på at vise dybere sider af dem. Derimod bruges der en del tid på Caleb, og vi får også nogle, desværre alt for korte, kig på Bernard og Stubbs, som stadig arbejder imod Dolores.

Kunne godt have været ti episoder


LÆS OGSÅ: Tag quizzen om Westworld

I min omtale af første episode i sæsonen skrev jeg, at jeg forventede dette ville være afslutningen. Det er ikke tilfældet – HBO Nordic har officielt bekræftet, at det kommer en fjerde sæson. Det betyder dog ikke, at der ikke er op til flere karakterer, der helt sikkert har spillet deres sidste episode i denne serie, når sæsonen er afsluttet – også nogen, man som seer ikke havde forventet. (Et godt råd – husk at se scenen efter rulleteksterne!)

Det politiske element kan afskrække en del af befolkningen, og den meget hurtige handling trækker lidt ned. Men det er stadig en helstøbt serie, som du virkeligt kan nyde – hvis du altså husker at se med 100 procent og ikke sidde og lege med din telefon eller snakke med mormor imens. For ligesom i sæson to kræver historien fuld opmærksomhed for at få det hele med.

Fakta om Westworld sæson 3

Instruktører: Jonathan Nolan, Richard J. Lewis, Amanda Marsalis m. fl.
Manuskriptforfatter: Jonathan Nolan, Lisa Joy, m. fl.
Medvirkende: Evan Rachel Wood, Thandie Newton, Aaron Paul, Ed Harris, Tessa Thompson m.fl.
Antal afsnit: 8
Dansk premieredato: 15/3 2020
Dansk streamingtjeneste: HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Westworld sæson 1

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser

Mest læste