Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af YOU sæson 2

AfIsabella Lisberg
15. januar 2020
Foto: YOU sæson 2/Netflix

Del artikel

Joe er tilbage, men nu med navnet Will


Gossip GirlsYOU

Sæsonen kommer enormt godt fra start i det første afsnit, som efter min mening er sæsonens bedste og mest velfungerende afsnit. I kølvandet på mødet med ekskæresten i sæsonafslutningen af første sæson er Will flygtet til Los Angeles for at starte på en frisk.

I sæsonens første afsnit er der fart på, og hele sæsonens præmis udfoldes med en velsmurt fortællerteknik. Med sin nye identitet får Will anskaffet sig en ny lejlighed og et nyt job, og med sin manipulerende fløjlsbløde fortællerstemme forklarer han, at det er starten på et nyt kapitel i hans liv.

Han reflekterer over, hvordan hans kontrollerende adfærd i fortiden ikke skal drages ind i hans nye liv. Han sætter sig nogle groundrules som eksempelvis ikke at fiksere på nogen i længere tid. Han må derfor ikke tage kontakt til nogen. Han er nu i slags detox for sit tidligere jeg. Alt imens han fortæller om denne nye epoke af sit liv, er han ironisk nok i gang med at samle enhver stalkers favoritudsyr, nemlig et teleskop, som gør, at han kan spionere i nærområdet.


Candance spøger fra første sæson YOU


Første afsnit afslører, hvordan samtalen udviklede sig, og for første gang oplever Will at stå på den anden side af galskaben, og han snuser lidt til den offerrolle, galskaben medfører. Som afsnittet udvikler sig, og Will fortsat forsøger at overbevise seerne om hans nye livstil, så ser han en ung smuk pige ved navn Love (Victoria Pedretti, The Haunting of the Hill House).

Ved første øjekast ryger han i den gamle vane med tankerne ”Hello, you”, men stopper sig selv med det samme. Ny identitet, nyt liv, ny adfærd. Han kæmper med de gamle vaner, mens han observerer og analyserer hendes udstråling. Hun tiltaler ham, og de snakker. Et vaskeægte romcom meet cute-møde efter alle kunstens regler.

Da Love spørger direkte, om han fulgte efter hende, vælger Will at gå med på den indtil videre uskyldige sandhed. Overraskende charmerende, og det hele lader til at være et heldigt tilfælde i resten af afsnittet. Men selvfølgelig er intet overladt til tilfældigheder, når det kommer til Will. Love var udset. I store dele af afsnittet begynder vi at tro på tilfældigheden, perfekt twist. Perfekt start. Så er vi i gang!

Distancerede karakterer i anden sæson


Serien har vanvittig gode elementer og intentioner, men desværre føles det som om, at for mange frø er sået, og kun få får lov at blomstre til det fulde potentiale. Eksempelvis har jeg svært ved at se, om den måde Los Angeles er iscenesat med overdrevne juicekurer, alternative navne som Love og Forty og al den kosmisk kærlighed er reelle eller ment som en samfundskritisk joke.

Iscenesættelsen af nogle af de nye karakterer er enormt overfladiske, og de bliver svære at lære at kende og identificere sig med, hvilket skaber en enorm distance. Kun Wills nye naboer Ellie og Delilah bliver tilnærmelsesvis håndgribelige i slutningen af sæsonen.

Derudover når plottet og galskaben nye højder, og handlingen bliver mere og mere urealistisk at tro på. YOU havde efter min mening enorm succes med første sæson, fordi den balancerede det vigtige emne stalking med en vis mængde Hollywood, som gjorde den underholdene, creepy og vigtig. Anden sæson er desværre simpelthen too much for min smag.

Penn Badgleys skuespilpræstation når nye højder


Alt i alt en meget ambivalent affære for anden sæson af YOU. Penn Badgleys skuespilpræstation når nye højder i denne sæson, og hans indlevelse i psykopatens Joe/Wills maniske tankegang giver mig lyst til at slette alle sociale medier og digitale fodspor.

Ligeledes imponeret af Victoria Pedretti, som leverer en fremragende indsats, men bliver fældet en smule af manuskriptforfatternes vilde fantasi. Hvis du var vild med YOU sæson 1, så skal du uden tvivl give sæson 2 en chance, men lad din fornuft og realistiske sans ligge og overgiv dig til at blive underholdt på alleruhyggeliste facon.

Instruktør: Marcos Siega, Silver Tree, m.fl

Manuskriptforfatter: Greg Berlanti, Sera Gamble, Caroline Kepnes, m.fl

Medvirkende: Penn Badgley, Ambyr Childers, Victoria Pedretti, James Scully, m.fl

Antal afsnit: 10

Dansk premieredato: 26/12 2019

Streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: Aktuelle serier på Netflix

Del artikel

Læs mere omNetflixYou

Andre Serier | Anmeldelser