Anmeldelse: Denne familie er det mest morsomme og opløftende tv-selskab i meget lang tid

At se ensemble-dramakomedien ’Min familie og andre dyr’ er som at slubre en forårsdag i sig efter en lang mørk vinter.

Louisa Durrell (Keeley Hawes) – en ung enke med fire børn, som er bosiddende i Bornemouth i det sydvestlige England – er frustreret over sin egen og sine børns ulykke.

Sønnen Larry (Josh O’Connor) foreslår, at de skal flytte til Korfu, hvor de ejer et faldefærdigt hus. Så i et desperat forsøg på at skabe en retning på deres liv, tager de afsted til den græske ø.

De har ingen penge, for morens enkepension er beskeden. Så i starten har de ingen møbler. De sover på gulvet eller i en kuffert – den yngste søn Gerry kan lige præcis være der.

Farvel til våbnene

Familien er nogle skægge og originale karakterer.

Gerry (Milo Parker) elsker dyr og natur, og han lader sig opsluge af Korfus smukke natur. Dyrene, han finder, tager han med hjem. Skildpadder, albatrosser og en slange er bare nogle af dem, som flytter sammen med familien.

Skildring af børn og dyr kan nemt blive sukkersødt. Men ikke her. Gerrys fascination smitter, både så man bliver optaget af dyrene, men man bliver også rørt over hans kærlighed til dem. Scenerne er meditative, hvilket fint afspejler Gerrys sindsleje, når han befinder sig der.

Leslie (Callum Woodhouse) har altid et gevær med sig. Han har skudt efter postmanden i Bournemouth. Men da han bliver forelsket i en ung græsk kvinde (Elli Tringou) lægger han våbnene og begynder at lære græsk, så han kan udtrykke sin kærlighed til hende.

Larry (Josh O’Connor) er familiens intellektuelle. Han har meget høje tanker om sig selv og synes, resten af familien er imbecile. Han ser sig selv som forfatter og freudianer. Leslie har fjernet x’et på sin skrivemaskine, så han ikke kan skrive sex. Hvilket ofte får ham til at råbe af frustration.

Teenagerne Margo (Daisy Waterstone) har erkendt, at mænd og kvinder ikke er lige, og det fokuserer hun meget på. Og på Larrys ven Max, som hun er dybt forelsket i.

Moren føler, at hendes liv er gået i stå. Hun forsøger desperat at holde styr på børnene, og i et anfald af frustration råber hun ”Hvordan blev I alle så modbydelige”.

Imponerende komisk timing

Tv-serien, der er fra 2016, men først er landet på DR nu, er baseret på forfatter, dyrepasser og tv-vært Gerald Durrells trilogi fra 1956 om sin families fire år på Korfu. Man fornemmer tydeligt, at den er baseret på et stærkt litterært forlæg.

Seriens tone er vittig, sarkastisk og ironisk. Larry og moren Luisa har fået de bedste replikker, og særligt Josh O’Connor besidder en imponerende komisk timing. Han forstår at fortolke alle slags roller til perfektion.

Gang på gang griner man højlydt, og man bliver dybt overrasket over den bizarre families optrin, som består af større og mindre dramaer pakket ind i grovkornet humor. Det er befriende, at de er så bramfri overfor hinanden. Heldigvis bliver den alvorlige del af historien aldrig latterliggjort.

En sjælden perle

Familien får hurtigt selskab i det faldefærdige, men smukke hus på Korfu.

Taxachaufføren Spiros (Alexis Georgulis) er den første, de møder. Han ser det som sin pligt at passe på familien. Desværre bliver man efterhånden lidt træt af ham. Han har ikke så mange facetter og er noget stereotypisk skildret. Generelt blegner bikaraktererne en smule i forhold til den fascinerende familie.

MEN, samlet set er det en mindre mislyd i denne sjældne perle.

Familien Durrell er uden tvivl det mest morsomme og opløftende tv-selskab, jeg har haft i lang tid.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: