Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: Der er fart over spionfeltet i Netflix-serien ’Treason’

AfClaus Nygaard Petersen
27. december 2022
Spionen Adam Lawrence (Charlie Cox) har bogstavelig talt ryggen mod muren i Netflix-miniserien 'Treason'. /Foto: Netflix

Del artikel

Netflix' spion-miniserie har fuld knald på i alle fem afsnit - dog uden at man får rigtig tid til at dvæle ved, hvad der sker.

Starten er stærk.

I takt med at den usete person i nattens mulm og mørke samler sit gevær og sirligt skruer lyddæmperen fast, bliver det tydeligt, at nogen skal snigmyrdes.

Og da en lille dreng med en bamse i hænderne ender som det sidste, man ser gennem sigtekornet, er spændingen på maksimum. Men så kommer det mest trælse kneb i visuel fortælling og et af de mest yndede i serieformatet. Et skilt popper op, hvor der står "fem dage tidligere."

Derfra følger vi begivenhederne i Netflix-serien Treason, indtil vi når op til det tidspunkt.

Udgangspunktet er MI6-agenten Adam Lawrence (Charlie Cox). Han er næstkommanderende i organisationen efter den hæderkronede Sir Martin Angelis (Ciarán Hinds). Men da chefen bliver forgiftet, er Adam nødt til at overtage jobbet midlertidigt. Og det er måske ikke helt tilfældigt, at det netop er ham, der er endt i den situation.

Agent dobbeltspil


Læg dertil, at Kara og Adam havde et romantisk forhold dengang, og hun har orkestreret hans kometkarriere. Der er ikke noget at sige til, at spionmiljøet begynder at tænke, at han er en forræder.

Alt er selvfølgelig ikke, som det ser ud. Sådan er det med spiongenren, røgslør og dobbeltagenter over det hele. Og Treason vil gerne nå alle konventionerne igennem på miniseriens fem afsnit.

Det bliver lidt for meget af det gode. Det bliver ren Jason Bourne hele tiden, hvor handlingen sprinter afsted i et frenetisk tempo. Den mere rolige og opklarende del af spionarbejdet bliver parkeret hårdt i baggrunden.

Hvilket er en skam. For Netflix-serien er skam underholdende, bevares. Men raffineret kan den ikke påstås at være. Det er ren action, og det kan også noget.

Men det bliver lidt for meget af det gode, når både CIA, britisk indenrigspolitik og et familiedrama skal væves ind på så kort tid.

Ingen ro på hjemmefronten


Det hektiske har sin appel i den rette kontekst. Men der er også et tidspunkt, hvor for meget bliver overvældende.

Treason rammer det. Det er fløde med fløde med flødeskum på toppen. Især Adam og Maddys familieliv bliver der abrupt skøjtet henover, så man som seer bare skal købe idéen om, at alt var godt mellem dem fra start af.

En serie som den ligeledes britiske Spooks, der med 10 fremragende sæsoner – eller series som de kalder det i England – på BBC, satte en høj standard for, hvordan spiongamet skulle portrætteres.

I direkte sammenligning fremstår Treason som en tandløs og studentikos pamfletversion af, hvordan en spionserie skal være. Den ved hvilke elementer, den skal indeholde, men udførslen er på speed.

Serieskaber Matt Charman var sammen med Coen-brødrene manuskriptforfatter på Steven Spielberg-filmen Bridge of Spies, så han har tæft for genren. Men igennem Netflix’ hurtigbrille-optik er der ikke tid til at dvæle ved de rolige øjeblikke.

Tju-bang spionmand, det er mig, der bestemmer her


The RecruitSlow HorsesTreason

For selvom den er et forsøg på en hybrid af de to, ender den mere i Netflix-delen.

Hvorfor er det, at streamingtjenesten har valgt at lægge to så ens serier tæt på hinanden? Ræsonnementet er vel, at når man først har set den amerikanske serie The Recruit, har man lyst til at se noget mere spion.

Og med fem afsnit af omkring 40-45 minutters varighed er Treson en god lille mundfuld at give sig i kast med. På lige knap tre en halv time er miniserien fortæret, og man kan finde noget nyt. Det er en herlig overskuelig længde, som snildt kan ses i løbet af én aften uden problemer.

Det er smart. Bare træls, at serien ikke er lige så skarp i udførslen.

Fakta om ’Treason’:
Instruktør: Louise Hooper, Sarah O’Gorman
Manuskriptforfatter: Matt Charman (serieskaber), Amanda Duke
Medvirkende: Charlie Cox, Olga Kurylenko, Oona Chaplin, Ciarán Hinds mfl.
Antal afsnit: 5
Land: England, USA
Produktionsår: 2022
Dansk premieredato: 26. december 2022
Dansk streamingtjeneste: Netflix

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser