Anmeldelse: ‘Dream Productions’ er Pixar, når det er allerbedst

Der er noget ret ubeskriveligt ved den følelse, som en virkelig god børnefilm kan fremkalde i os voksne. Følelsen af for en stund at glemme alt om daglige pligter og voksenlivets forpligtelser, fordi man bliver opslugt i fantasien og smittet med børnenes magi.

Lige præcis den sindsstemning er den nye miniserie ‘Dream Productions’ fra Pixar leveringsdygtig i. Den er oprigtigt sjov for både børn og voksne, og så sender den nogle helt utroligt fine budskaber - ganske subtilt og elegant - undervejs.

Serien er en såkaldt ‘interquel’, det vil sige, at den udfylder tiden mellem ‘Inderst inde’ og ‘Inderst inde 2’. De populære animationsfilm fra Pixar, der på original, morsom og rørende vis illustrerer barnet Rileys hjerne og følelser. Og i 2’eren kommer nye følelser til flokken, da Riley går i puberteten.

I ‘Dream Productions’ er Vrede, Triste og Glæde imidlertid små biroller, der sætter sig til rette med en spand popcorn og spændt følger med, når Rileys drømme udspiller sig. Serien foregår således primært i en fiktiv filmby med studier, instruktører, produktionsassistenter og kulisser, og ikke i ‘kommandocentralen’.

Riley er ved at gå fra at være et barn til at blive teenager, og derfor oplever nogle af de gamle instruktør-stjerner på settet, at deres drømmeproduktioner, der plejede at være store succeser, ikke rigtig fungerer længere. Syngende enhjørninge, regnbuer og glitter, Rileys gamle favoritter har forvandlet sig til at være sygt pinlige.

Så hvad skal instruktørerne stille op? Hvordan skaber de den perfekte drøm, der passer til den alder, Riley har nu?

Barndommens afslutning

Miniserien er så sprængfyldt med personlighed, at man ikke kan undgå at blive varm indeni af at se den. Det er et dejligt, bekymringsfrit univers at lade sig opsluge af, men det betyder ikke, at serien kvalificerer sig selv som ligegyldig. Tværtimod. Den er dybsindig alle de rigtige steder.

Serien giver en lyst til at kramme sin tween, hvis man har sådan en derhjemme. For måske trænger de faktisk til det, selvom de virker mutte og duknakkede det meste af tiden. ‘Dream Productions’ minder nemlig os voksne om, hvor svær overgangen fra barn til teenager kan være, og hvor sorgfyldt det kan være at sige farvel til alt det, der engang betød alt. Bamser og yndlingslegetøj. Der er unægteligt store og komplekse følelser på spil, og det formidler serien flot.

På overfladen virker ‘Dream Productions’ mest af alt som en let komedie tilsat actionpræget drama, når Riley eksempelvis går i søvne, eller når drømmekulisserne er ved at krakelere. Alt sammen genialt indhold til børnene.

Men nedenunder alt det, er der altså en ret sublim formidling af, hvad der foregår indeni børn, når de befinder sig i en overgangsfase, og hvor svært og frygteligt det kan være at træde ud af barndommen. Man savner, samtidig med at man længes efter at blive stor.

Undervejs går det imidlertid op for en, at følelserne måske ikke behøver at udelukke hinanden, og at de godt kan leve side om side. Måske behøver man ikke sige endegyldigt farvel til det hele på én gang, og det er ikke nødvendigt at slette fortiden for at passe ind i fremtiden. Nogle gange har man ligefrem brug for trøst og gode råd fra sin boomer-mor, selvom hun ikke forstår noget som helst.

En liga for sig

På flere tidspunkter er handlingen i episoderne sat op som en ‘mockumentary’. Der er jo helt åbenlyst tale om fiktiv fantasi-animation, men nogle af scenerne er altså sat op som en dokumentar, hvor karaktererne bliver fulgt af et håndholdt kamera, eller sidder på en stol, sat op til klassisk skærm-interview.

De små forskelligfarvede fantasidyr af instruktører viser deres arbejde frem og fortæller om, hvordan de har lavet drømme til Riley i årevis. Og gennem disse sekvenser får holdet bag ‘Dream Productions’ udstillet og karikeret de mest åndssvage og morsomme dele af arbejds- og voksenlivet.

Og det er jo egentlig ret forunderligt, at en børnefilm formår at tale til voksne om alt fra lønforhandlinger til forfremmelser, mødekultur og gruppedynamikker. Serien giver en fed stikpille til os voksne om alle de ligegyldige ting, vi har det med at lade os opsluge af (læs: vores eget ego og vores egen forfængelighed).

Hele vejen igennem er morsomt at se, hvor umuligt det er at regne ud, hvad et pubertetsbarn tænker og føler. Og at man som forælder er dømt til at sige og gøre det forkerte og pinlige. Alle forsøger deres bedste, og man må forsøge at bære over.

Pixar viser endnu engang, at de formår at lave next level-fjernsyn til børn, der er visuelt helt utroligt flot, og med et gennemarbejdet manuskript, der rummer så mange velproducerede lag, at det taler ligeså meget til børn som til voksne.

‘Dream Productions’ er en smuk, magisk og morsom flugt fra virkeligheden, der ikke kan bidrage med andet end kvalitetstid til en familieaften på sofaen. Og så er det en behagelig og opløftende påmindelse om, at det hele nok skal gå - også selvom man står med benene midt i en overgangsrite.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: