Anmeldelse: I ’Valdes jul’ er både julen og naturen fyldt med magi

Jeg havde alligevel aldrig troet, at jeg skulle se en julekalender i primetime, hvor der var en varulv med. Hvad der umiddelbart kunne lyde som enhver bodyhorror-fans største juleønske, der gik i opfyldelse, er dog knapt så bloddryppende og benknusende, som det lyder.

For Tala (Flora Augusta), der kan skifte form, som hun vil mellem menneske og ulv, er ikke et glubsk rovdyr, der løber rundt og hungrer efter kød.

Hvad hun leder efter, er Skovens Vogter. Den ukendte person passer på det magiske sted, kendt som Den Uendelige Skov, hvor træer taler, og ikke engang fantasien sætter grænser for, hvad der er af spændende skabninger.

Men det er ikke hende, der er hovedperson i TV 2's julekalender Valdes jul. Den navnkundige knægt (Sander Løkke Borg) bor sammen med sin familie – mor Malou (Julie Agnete Vang, far Morten (Henrik Vestergaard, lillesøster Rita (Selma Kjær Kuscu) og morfar Jens (Ulver Skuli Abildgaard) – på familiegården Egebjerggård.

Valde er en rigtig lille julegris, der nyder den lidt landlige tilværelse, hvor hygge er en selvfølgelighed. Derfor bliver han også godt pre-teenageknotten, da han finder ud af, at hans mor og morfar har planer om at sælge gården.

Det har noget med den nærliggende skov at gøre, specielt et meget gammelt stykke, som han og Rita altid har fået at vide er forbudt område. Trodsig som han er, går han alligevel derind og sætter dermed gang i en kædereaktion med magiske julekonsekvenser.

Skoven kalder

Selv om de syv første afsnit af Valdes jul snegler sig afsted i et adstadigt tempo – 24 afsnit er på en og samme tid for kort og for lang tid at udfolde en historie tilfredsstillende – ser vi alligevel nogle åbenlyse konturer til en fantastisk og medrivende historie.

Der er to hovedskurke i hver deres arena, den socialrealistiske menneskeverden og den magiske.

Storbonden Hermansen (Morten Brovn) ejer næsten al jord i byen, selvfølgelig med undtagelse af Egebjerggård. Jens hader den brovtende rigmand og vil næsten hellere se gården gå rabundus end at sælge den til Hermansen – som så vil kunne købe den på tvangsauktion, så det giver ikke mening alligevel.

Og i den magiske verden er den mytiske Mosekone ude på skrammer. Hun vil udrydde menneskene, så naturen kan få lov til at vokse uhæmmet, efter at den har haft trænge kår i en årrække med blandt andet træfældning.

Det er her, Skovens Vogter kommer ind, da det er vedkommende, der sørger for, at den sagnomspundne Pagt mellem mennesker og natur opretholdes, så der er balance på begge sider.

Men ingen ved, hvem der er Skovens Vogter. Tala er overbevist om, at det er Valde, men kan han rent faktisk være det uden selv at vide det? Det ville ikke være første gang, at vi oplever en karakter med rod i hukommelsen overtage et nobelt hverv, netop som de er ved at træde ind i de voksnes rækker (teenager).

Drillenisse med charme

Skuespillet er fint, uden at efterlade et længerevarende indtryk, men måske det kommer længere henne i Valdes jul i takt med, at historien bliver mere intens.

For det trækker op til, at der bliver knald på i de senere afsnit, hvor kampen mellem det gode (Valde, Tala) og det onde (Mosekonen) skal stå.

Og så er Mosekonen et eller andet sted ikke rigtig ond. Hun vil jo bare det bedste for sin slags, naturen, og det skal jo så være på bekostning af menneskene, der fælder det ene træ efter det andet. Træer er jo levende væsner, og i denne julekalender lidt mere levende, end man ellers er vant til.

Det er i øvrigt næppe tilfældigt, at Valdes klasse får en ny vikar, Ulla (Tammi Øst), som er meget glad for biologi og naturen generelt. Men det er jo også en del af julekalenderes DNA, det skal være til at gennemskue eventuelle twists, da det ikke ligefrem skal være en overraskende whodunit.

Valdes jul fungerer i høj grad på grund af den charme, som serieskaberene Jesper Fink og Thomas Porsager flot har vævet ind i fortællingen.

Især de mange biroller fungerer rigtig godt. Rita er julestemningen selv med hele den naive glæde, som kun en ægte ung juleelsker besidder. Og så er Valdes bedste ven Anker (Julius Melchiorsen) alle os, der i skolen forsøgte at være langt mere cool, end vi faktisk var. For ja, måske er man ikke den sejeste i flokken, men man er altid den, der stiller op, hvis andre har brug for hjælp.

Og så er der naturligvis den obligatoriske juleromance, der i denne ombæring står mellem landbrugsassistenten Theis (Oliver Tikotzki) og den ambitiøse Solveig (Isabella Møller Hansen), som ikke umiddelbart har planer om at få en kæreste. Det har hun nemlig ikke tid til.

Nisser er der også, men ikke den slags med røde huer. Rang (Anders Mossling) er en skovnisse, der ikke har den store tillid til andre. Han er eneboer, men mon ikke at juleelskeren og den selvudnævnte drillenisse Rita kan lokke ham ud af sin skal.

Det skal nok blive jul i Valdes jul, og vejen dertil ser ud til at blive rigtig god.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: