Anmeldelse: Michelle Williams knalder sig hele vejen til døden i den både underholdende og barske ’Dying for Sex’

Molly (Michelle Williams) skulle egentlig bare til et tjek for den cancer, hun fik bugt med for to år siden. Men i stedet for gode nyheder fra sin læge, hører den 40-årige kvinde nu de frygtede ord: ”Hvis der er noget, du gerne vil nå, så er det nu, du skal gøre det.”

Den uhyre sjove ’Dying for Sex’ tager sin titel ganske alvorligt. For hvis der er én ting Molly drømmer om – og decideret hungrer efter – er det sex. Og med et ukendt antal levedage tilbage handler det om at indhente et helt livs lagengymnastik.

Heldigvis får hun støtte af sin bedste veninde, Nikki (Jenny Slate), der på rørende vis lover ikke at forlade Mollys side, før hun skal herfra. Med en lind strøm af alkohol, mænd, ubetalte regninger og joints har de to en forrygende dårlig indflydelse på hinanden.

Med et hav af rørende øjeblikke, utrolige sexoplevelser og dystre traumer er ’Dying for Sex’ som at se nogen tage Nik & Jay-hittet ’En dag tilbage’ gravalvorligt. For sjældent har nogen levet, mens de gør det, og elsket, mens de tør det, som Nikki og Molly.

Veninder for altid

Efter spontant at have endt sit ægteskab med sin lidt for vaniljeagtige husbond, Steve (Jay Duplass), installerer Molly samtlige dating-apps.

På underholdende vis står det hurtigt klart, at Molly er lidt rusten, hvad angår dating. En vidunderligt akavet montage samler nogle af hendes skriftlige guldkorn, som i det store hele består af overdreven flirting med en gentagelse af sætningen: “Kom og tag min røv, boiiiiii.”

Hurtigt får hun dog et par villige fyre på krogen, så når Nikki følger med på hospitalet for at holde sin veninde med selskab under kemo, har de to fornøjelsen af at bladre gennem det hav af dick pics, som Molly modtager.

“Sikke en flot penis. Den er som en solsikke,” udbryder Nikki og knytter sin næve, mens hun langsomt rejser underarmen mod loftet. “Den er som en håbefuld solsikke, der stiler mod solen,” fortsætter hun til stor misbilligelse for resten af patienterne, der sidder måbende og hører på.

Fra podcast til tv

Molly Kochan og Nikki Boyer er virkelige mennesker. Da Molly fik sin terminale diagnose, besluttede det uadskillelige makkerpar at dokumentere deres sidste eskapader, inden Molly gik bort som 45-årig. I 2019, et år efter hendes død, udkom seks skarpe podcast-afsnit, produceret af Nikki, om Mollys datingliv.

Podcasten fik kultstatus og starter, ligesom Disney+-serien, da Molly går fra sin mand gennem 15 år. Mens veninderne råhygger og græder, følger vi Mollys udvikling fra pinlige, famlende dates til det, der umiddelbart synes som et umuligt mål: at få orgasme med en partner uden brug af sexlegetøj.

En af de millioner af lyttere, der fulgte med i den sexpositive podcast, var kvinden bag ’New Girl’, Elizabeth Meriwether. Sammen med Nikki Boyer har hun skåret Mollys historie ind til benet i en hyldest til kvinden og venskabet, der er blevet udødeliggjort.

Jenny for faen!

At Williams leverer en blændende præstation, er ingen overraskelse. Den Oscar-nominerede skuespiller kaster sig ærligt ind i rollen som Molly og sprænger grænserne for, hvad hun hidtil har lagt krop til.

Hendes modstykke, Jenny Slate, leverer dog mere, end man kunne bede om. Hendes komiske timing er uovertruffen, som tidligere roller i blandt andet ’Parks and Rec’ har bevist. Med ’Dying for Sex’ præsterer hun det, alle, der indtager en birolle, drømmer om: Nemlig at være så utrolig nærværende, sjov og betydelig, at birollen overskygger alt andet.

Virkeligheden kalder

Alt er dog ikke supersjovt. Som Mollys kræftforløb skrider frem, kommer nogle ubehageligt nedslående sandheder frem, som gør det tydeligt, at serieskaberne har indgående kendskab til hospitalsvæsnet.

’Dying for Sex’ har gjort plads til nogle ubarmhjertigt realistiske øjeblikke fra hospitalsgangene, som pårørende kender alt til. Her bliver Molly ikke engang hilst på af de travle læger, men får bare kolde diagnoser og kedelige tal kastet i hovedet, før hun overhovedet får fremstammet sit navn.

Lægen Dr. Pankowitz (David Rasche), som tilknyttes Mollys forløb, er et hammerspændende samlingspunkt for alle de frustrationer, Molly og hendes kære har i den forbindelse. Han har til at starte med ikke tid til at give Molly hånden eller se hende i øjnene.

Trods sine begrænsede muligheder formår hun at opbygge en form for venskab med den kølige læge. For som ’Dying for Sex’ gang på gang sublimt viser, er ingen tid for kort til, at man som Molly kan efterlade et indtryk på verden, selv om man snart skal herfra.

For meget af det gode

Efterhånden som Disney+-serien udvikler sig, står det klart, at vores hovedperson har mere end ”bare” en terminal kræftdiagnose at bakse med. Molly finder det nemlig meget naturligt at dissociere, når hun har sex. Hun forsvinder ud af sin egen krop og kan ikke opnå den ekstase, hun så gerne vil opleve.

Samtidig spøger en ansigtsløs mand ofte i øjenkrogen på hende, idet hendes sexpartnere kommer, og får hende til at tænke på sin stedfar.

’Dying for Sex’s styrke ligger klart i ’Dying’/cancer-delen. Her kortlægges de fysiske processer, som Mollys døende krop gennemgår. Den information kan være til stor nytte for nogle og en byrde for andre. Hvis man som Molly gennemlever forløbet, er vejen til døden nemlig rar at kende, mens pårørende, som Nikki, kan finde det morbidt at få det udstukket konkret.

Samme kælen for detaljer i ’Sex’-fortællingen er der slet ikke for overgrebstraumet. De fysiske og psykiske mekanisme får ikke samme nøgterne behandling. Og selvom Mollys overgreb visuelt bliver fremstillet på imponerende og skræmmende vis, giver det en skævvridning i historien, der serverer flere temaer og traumer, end otte episoder kan nå at yde retfærdighed.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: