Anmeldelse: Netflix-serien ’Dead Boy Detectives’ er underholdende bingeguf

En af de mest kritikerroste serier hos Netflix de seneste par år er The Sandman. Fantasy-fortællingen er baseret på forfatter Neil Gaimans fremragende forlæg, tegneserie af samme navn.

I en af den store sagas små sidehistorier optræder to kostskoleelever, Edwin Paine og Charles Rowland. De to er ikke helt almindelige drenge, men spøgelser. I stedet for at tage derhen, hvor sjæle nu engang skal hen, når kroppen dør, beslutter de sig for at blive på Jorden og efterforske overnaturlige hændelser.

Deraf seriens titel Dead Boy Detectives.

Den aktuelle serie var oprindelig tiltænkt som en spin-off til HBO's Doom Patrol, hvor de to knægte medvirkede i et enkelt afsnit – på samme måde, som Doom Patrol selv startede som en spin-off af Titans.

Men da det HBO i transformationen til Max besluttede sig for at droppe al fiktion til fordel for reality-pladder, endte serien hos Netflix. Hvilket i bagklogskabens lys giver ganske god mening, når de netop havde The Sandman.

Og uden at afsløre for meget, så dukker der også et par velkendte figurer fra The Sandman op i Dead Boy Detectives.

Edwin (George Rexstrew) og Charles (Jayden Revri) har helliget al deres tid til at hjælpe andre spøgelser med at finde hvile eller befri sagesløse mennesker fra dæmon-besiddelse. Der er igennem det sidste, at de møder Crystal (Kassius Nelson). Hun er et medium og har derudover ekstraordinære evner, men da de første gang træffer hende, er hun besat af den trælse dæmon David (David Iacono) – hendes daværende kæreste, viser det sig senere.

En eksorcisme senere og helvedesynglet er ude af hendes krop, men han har nappet hendes minder. Sammen med Edwin og Charles tager Crystal til USA, da hun ved et tilfælde rører ved en 'forsvundet person'-plakat af en lille pige.

Med sine synske evner ser hun barnet er i live, og vrangvilligt går Edwin med til, at de forsøger at redde hende. Og så går den vilde paranormale detektivjagt i den vanvittigt underholdende Dead Boy Detectives.

Sprællevende spøgelser

Fans af Doom Patrol, The Sandman og Netflix’ herlige hekseserie Chilling Adventures of Sabrina vil finde sig godt til rette i Dead Boy Detectives.

Tonen er for det meste let, men skifter også ubesværet til mere alvorlige emner. Folk bliver jo ikke bare spøgelser ud af ingenting, de skal også lige dø.

Uheld, mord og selvmord er hovedingredienserne i, at folk krydser over til den anden side og, afhængig af hvor dyster årsagen er, bliver der ikke lagt særlige mange fingre imellem, når det bliver skildret.

Vi er ikke ude i 13 Reasons Why-ubehageligt explicit selvmord, men vi ser folk hoppe ud fra fyrtårne og masser af blodstænk, når en far massakrerer hele sin familie i arrigskab. Den sidste del kører i øvrigt i loop i et hjemsøgt hus, og derfor må de tre detektiver forsøge at bryde den endeløse voldsspiral.

Især Charles, som voksede op med en voldelig far tager hele den situation meget nært.

Vi får løbende glimt fra både Edwin og Charles’ liv, hvor det står klart, at ingen af dem har haft en særlig lykkelig tid, mens de var i live. Derfor er de ekstra forhippet på at undgå Døden (Kirby), så de to ikke risikerer at blive adskilt i efterlivet.

De mange historier, inklusiv sagerne, som skal opklares, er velfortalte og engagerende, med masser af spændende bikarakterer.

Kattekongen (Lukas Gage) – nå ja, alle katte kan tale, og de har en konge, som har magiske kræfter – har kastet et lunt øje på Edwin og bruger magi til at fastholde ham i byen, indtil han har talt samtlige katte. Et skønt påfund, der taler til kattes drilske natur, samtidig med at vi langsomt får åbnet op for den unge mands homoseksualitet. En ting, han har forsøgt at skjule, mens han var i live og i døden.

Serieskaber Steve Yockey og resten af forfatterskabet får flot forløst de følelsesmæssige traumer, de unge går rundt med. Arven fra Doom Patrol mærkes tydeligt, når scener pludselig bliver uventet dramatiske, så man finder sig selv med en lille tåre i øjenkrogen, fordi eksekveringen af fortællingen bare er spot on.

Dødsjov alvor

Alle historier har brug for en skurk, og med heksen Esther Finch (Jenn Lyon) har Dead Boy Detectives et godt trumfkort. Der er så meget schwung i attituden, at selv havheksen Ursula ville blive søsyg, og Lyon rammer til perfektion den rette balance mellem camp og urovækkende. Alle kan lave en karikatur, men få kan rent faktisk gøre det og hæve det til noget større, og det gør skuespilleren i den grad.

Sammen med de overraskende slagkraftige enkeltepisode-skurke er der hele tiden spænding at hente i seriens otte afsnit, som også fint slutter med en god teaser til en eventuel anden sæson.

Dead Boy Detectives er en af den slags serier, som typisk har gået godt hos Netflix. De sjælebeslægtede Locke & Key og Lockwood & Co. blev vel modtaget hos publikum, dog ikke i en grad, så streamingtjenesten havde lyst til at fortsætte til evig tid med dem.

Der står Dead Boy Detectives lidt lunere på grund af forbindelsen til The Sandman. Et forbundet Sandman-univers hos Netflix er lige til at savle over og måske ikke helt utænkeligt – hvis publikum vel og mærke tuner ind.

Og det er der faktisk ikke nogen grund til, at de ikke skulle.

Gys og grin en masse, med nogle ekstremt charmerende karakterer og skuespillere, er lige præcis det, der skaber en god bingeværdig serie. Med otte afsnit på de klassiske lige knap 55 minutter er det en meget overskuelig snack at tygge sig igennem.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: