Anmeldelse: Rachel Weisz er fantatisk som tvillingesøstre i den dragende ’Dead Ringers’

Den verbale kastration er perfekt. Efter den slibrige mand har spurgt de enæggede tvillinger Elliot (Rachel Weisz) og Beverly (Rachel Weisz), om de nogensinde har trekanter sammen. Det lystige håb i hans stemme hænger småklamt i luften.

”Ja,” lyder det umiddelbare svar, hvor begge tvillinger smiler mod manden, og glimtet i hans øje lyser kraftigere end nogensinde før. Indtil de næste bemærkninger kommer med den slags levering, hvor sarkasmen flyder som tyk sirup fra hver en stavelse.

Og med det veludførte spark i skridtet på patriarkatet og the male gaze, er lidt af tonen sat for Prime Videos Dead Ringers.

Miniserien i seks afsnit er en nyfortolkning af David Cronenbergs film af samme navn fra 1988. Den var i øvrigt også baseret på et andet forlæg, nemlig bogen Twins af Bari Wood og Jack Geasland.

Serien læner sig dog mere op ad filmen. Tvillingerne er begge succesfulde gynækologer. De arbejder sammen, deler lejlighed og bytter sågar identitet engang imellem for sjov. Og så er de hinandens modsætninger i en sådan grad, at det virker, som om en hel personlighed er blevet hakket midt over og hver halvdel sat i hver sin tvilling.

For hvor Elliot er frembrusende og fandenivoldsk, er Beverly langt mere afdæmpet og sky – som oftest i hvert fald. Tvillingerne står overfor at udvide forretningen, og dertil er de nødt til at sikre en stor investering fra milliardæren Rebeca (Jennifer Ehle). En ting, der dog ikke bare sådan lige falder på plads.

Dobbelt dosis godhed

Dead Ringers indiskutable trumfkort er Rachel Weisz i dobbeltrollen som tvillingerne. Den Oscarvindende skuespiller får med de to vidt forskellige personligheder rig mulighed for at vise hele arsenalet af skuespiltalent.

Små ændringer i ansigter, som et hævet eller sænket øjenbryn, konstant skælmsk smil eller let sænkede skuldre. Efter man først har mødt Beverly og Elliot, er man ikke i tvivl om, hvem, der er hvem. For Weisz har så mange små fine detaljer på plads, at man ikke er i tvivl. Selv når tvillingerne bytter identitet og narrer (næsten) alle omkring dem, vil man som seer fange, hvem, der er hvem.

Serieskaber og hovedforfatter Alice Birch har de senere år markeret sig som en af de mest interessante nye stemmer på manuskripthimlen. Dramatikeren markerede sig første gang i film- og seriekontekst med manuskriptet til det fremragende britiske drama Lady Macbeth, med en blændende Florence Pugh i hovedrollen. Duoen arbejde senere sammen igen med forrige års The Wonder, og på seriefronten leverede Birch manuskripter til Sally Rooney-adaptationerne Normal People og Conversations with Friends, og nå ja, været story editor på anden sæson af Succession.

Alice Birch ER i den absolutte spitzen-klasse, når det kommer til at stykke en god historie sammen med fascinerende karakterer. Med instruktør-darlings som Sean Durkin (Martha Marcy May Marlene) og Karyn Kusama (Jennifer’s Body) bag kameraet på nogle af Dead Ringers' seks afsnit, skorter det ikke på dygtige folk på projektet.

Og det er også godt – det meste af tiden.

Det gode med det onde

Det er til tider, som om Dead Ringers trækker handlingen lige vel meget ud i langdrag. Hele delen om Rebeccas excentriske velhaverfamilie træder til tider lidt for meget vande. Når man har familien Roy og hele det menageri fra Succession friskt i baghovedet, er det svært at blive rigtig forarget over noget af det, de siger eller gør.

I stedet bliver det situationer, hvor vi får mulighed for at nyde Rachel Weisz' skuespil. Hendes grimasser som reaktioner på diverse ting, er hele tiden guld. Der er mange meme-værdige øjeblikke i serien på den front.

Den dramatiske udvikling og den stille splittelse i tosomheden, der kommer efter, at Beverly forelsker sig i skuespilleren Genevieve (Britne Oldford), udspiller sig i forskellige eskalerende intervaller. Elliots besiddertrang over søsteren minder til tider mest om det, man ville finde hos en forsmået elsker eller et vredt barn, som får fjernet sit yndlingslegetøj.

Hele tiden er der en underliggende følelse af, at det lige pludselig eksploderer i en tragisk hændelse. Dead Ringers er ikke bleg for at vise blod eller sex, som der er rigeligt af i alle afsnit, og det er der ikke bare for chok-effekten.

Det bygger alt sammen til et klimaks og ikke nødvendigvis et lykkeligt et af slagsen. Det er weird og fandens dragende!