Anmeldelse: ‘Special Ops: Lioness’ er god action med hardcore, kvindelige CIA-agenter

Cowboys, ranch-ejers, gangstere, soldater, sheriffer og fængselsbetjente. Fåmælte mænd med deres egne æreskodekser, som kan slå på tæven, hvis det er nødvendigt. Det er den slags alfahanner og gammeltraditionelle maskuline miljøer, Taylor Sheridan har bygget sit serieimperium op med: Yellowstone, 1883, 1923, Mayor of Kingstown, Tulsa King og film som Hell or High Water, Wind River og Sicario. De sidste tre som manuskriptforfatter.

Gode kvindekarakterer

Hvad man dog ikke skal glemme i hans historier, er, at han også ofte skriver spændende kvindekarakterer. Fra Emily Blunt i Sicario til den ypperste og mest fucked-up af dem alle, Beth Dutton i Yellowstone.

Her i sin nye agent-militærserie, Special Ops: Lioness har han taget skridtet fuldt ud og gjort de tre centrale roller kvindelige. Ledt an af Zoe Saldana og Nicole Kidman, intet mindre.

Hentet fra virkeligheden

Idéen til serien er løseligt baseret på et virkeligt CIA-program kaldt netop ‘Lioness’. Det amerikanske militær havde stigende problemer i Irak og Afghanistan med deres soldater, der ikke ville visitere kvinder ved checkpoints f.eks., selv om terrorenheder brugte både kvinder og børn til at bære våben og bomber.

Desuden kunne soldaterne heller ikke komme i nærheden af kvinder for at få efterretninger på grund af kulturel kønsopdeling. Derfor blev kvindelige militærfolk rekrutteret og brugt til netop de opgaver. Og det er udgangspunktet for Sheridans serie.

Flugt fra voldelig kæreste

I åbningsafsnittet møder vi kvinden Cruz, spillet af Laysla De Oliveira. Hun sidder i saksen med en voldelig kæreste, der tvinger hende til arbejde, hun ikke har lyst til, og efter en særlig hård medfart slår hun omsider igen og flygter. Det nærmeste tilflugtssted, hun kan finde, er et hvervekontor til militæret, og vupti er hun en del af det amerikanske militær, hvor hun hurtigt bliver kendt for at være en hård negl, der ikke går ad vejen for et slagsmål.

Ven med terroristens datter

De evner gør hende interessant i lederen af Special Ops, Joe’s øjne (en eminent og troværdig tough cookie spillet af Zoe Saldana). Og Joe hyrer hende til ‘Lioness’-programmet, hvor Cruz får til opgave at blive venner med Aaliyah, datteren af en højprofileret våbenhandler, der arbejder tæt sammen med terroristorganisationer.

Serien følger Cruz i den mission, hvor hun måske får lige lovlig mange følelser for sit ‘target’. Samtidig ser vi bagom-spillet hos CIA, hvor Joe refererer til sin chef, Kaitlyn Meade (Kidman), der igen refererer til udenrigsministeren (Morgan Freeman).

Det bliver med andre ord en god blanding af actionsekvenser, efterretningskonspirationer, militær-coolness (‘se, hvor bad ass soldaterne er’) og melodramatiske følelser, når vi følger karaktererne på privatfronten. Her kæmper Joe f.eks. med en virkeligt irriterende teenagedatter.

Fra generisk til bedre

Det er en effektiv Taylor Sheridan-cocktail, der bliver bedre, efterhånden som serien skrider frem. Efter første afsnit, hvor man tænker, at det hele minder om noget, man har set før, udvikler seriens karakterer sig langsomt og folder sig ud. Især Zoe Saldana forstår at vride max ud af Joe, selv om hun af natur er en distanceret og kølig kvinde. Det skal man måske være for at kunne begå sig hos CIA? Det er i hvert fald en af seriens pointer, at kvinder kan adskille følelser fra jobbet i lige så høj grad, som mændene er blevet tillagt at kunne. Selv om det er udfordrende.

Jernladies

Anyways, så er det i høj grad Saldanas fortjeneste, at Special Ops: Lioness bliver ved med at være værd at se. Og serien er et bevis på – hvis man var i tvivl – at en actionthriller med tre bærende kvindelige hovedroller er overbevisende og stærkt medrivende underholdning.

De tre kvinder i centrum er jernhårde ladies, der også består af andet end jern, og det er i de sprækker ind til det fejlbarligt menneskelige, der, som altid, er Taylor Sheridans allerstørste styrke som seriefortæller. Han forstår om nogen, at det skal gøre fandens ondt, før det kan blive godt. Også når man er en løvinde.