Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: ’Yellowjackets’ hæver barren i sæson 2

Af
Daniel Lindekilde Engberg
23. marts 2023
Yellowjackets sæson 2 anmeldelse
Melanie Lynskey som voksne Shauna i 'Yellowjackets' / Foto: SkyShowtime

Del artikel

’Yellowjackets’ på SkyShowtime giver fortsat stor underholdning og endnu mere uhygge - både hos de overlevende i fortiden, men i særdeles også 25 år senere hos de voksne pendanter.

Yellowjackets sæson 2

Streamingtjeneste: SkyShowtime
Premieredato: 25. marts 2023
Genre: Drama, horror, mystery
Instruktør: Daisy von Scherler Mayer, Ben Semanoff, Anya Adams m.fl.
Manuskriptforfatter: Liz Phang, Ameni Rozsa, Sarah L. Thompson m.fl.
Medvirkende: Melanie Lynskey, Tawny Cypress, Christina Ricci, Juliette Lewis, Jasmin Savoy Brown, Samantha Hanratty, Sophie Thatcher, Sophie Nélisse, Elijah Wood m.fl.
Land: USA
Antal afsnit: 10 (anmeldelsen er baseret på de første 4 afsnit)

Siden de unge fodboldspillere styrtede ned i vildmarken uden de store forhåbninger om at blive reddet, har de lært at overleve ved hjælp af jagt, indsamling af bær, holdarbejde osv. Vinteren er kommet, der er ikke nogen dyr at spise, intet vokser, og stemningen blandt de overlevende er på alletiders lavpunkt. Men bare rolig. Dårligdommen er kun lige begyndt.

Selvom de voksne versioner af de overlevende tydeligvis er sluppet ud af vildmarken, så har vildmarken måske ikke helt sluppet dem.

Unge Shauna (Sophie Nélisse) er fortsat i chok over sin bedste venindes Jackies død i sådan en grad, at hun hallucinerer samtaler med hende. 25 år senere arbejder den voksne Shauna (Melanie Lynskey) på at slette alle spor fra sin uheldige forbrydelse.

Voksne Misty (Christina Ricci) prøver at finde Nathalie (Juliette Lewis) efter, at hun er sporløst forsvundet. Voksne Lottie (Simone Kessell) leder en form for kult, hvor man skal komme i kontakt med sit primale indre. Teenage Lottie (Courtney Eaton) bliver af en del af de overlevende set som et nærmest overnaturligt væsen, og der sker da også mange mærkelige ting omkring hende.

Voksne Taissa (Tawny Cypress) prøver at holde sammen på arbejde og familie, imens hun stadig bikser med sin krakelerende psyke.

Er du med så langt? Hvis det skal opsummeres kort og præcist: Det kører ikke ligefrem for nogle af vores karakterer på tværs af tid og sted.

Hvem, hvad og hvornår?

Noget af det første, man lægger mærke til er, at plottet i nutiden føles mindre samlet end i første sæson. Shauna kører sit eget show med sin familie. Taissa bakser med sine egne problemer. Misty prøver at finde Nathalie. Plottrådene begynder at smelte sammen, mens det fortsat er uklart, hvordan andre kommer til at spille ind over for hinanden.

I fortiden er det naturligvis en mere samlet oplevelse, da der ikke rigtig er plads til individuelle afstikkere. Der begynder dog at opstå en splittelse internt i gruppen, og dem, der har set første sæson, ved godt, hvad det endelige resultat bliver. Udviklingen er dog godt klippet sammen. Fortid afspejler nutid og giver kontekst til karakterforhold kontinuerligt.

De gamle kendinge fra første sæson gør det fortsat fortrinligt, og enkelte får nogle monologer, der decideret giver kuldegysninger. Vi har også nogle nye ansigter. Simone Kessell som den voksne Lottie giver en herlig præstation, hvor man aldrig helt ved, hvor man har hende. Er hun ond, blot plaget af fortiden eller simpelthen sindssyg?

Den helt store tilføjelse er dog Elijah Wood som civildetektiven Walter, der sammen med Misty prøver at finde ud af, hvad der er sket med Nathalie. De to har kemi, så det brager, og er utroligt søde at se sammen.

Der skrues op for gyset

Om noget må man sige, at der er blevet skruet gevaldigt op for gyset i anden sæson. Yellowjackets er som, hvis Stephen King havde skrevet Fluernes herre, og det er ment på den mest positive måde. Første sæson havde sine skræmmende øjeblikke, men der bliver skruet gevaldigt op for gyset i anden sæson, og det er fremragende gjort.

Det er den herlige form for gys, der ikke består i, at et væsen springer op i kameraet og siger ”Bøh!” for at fremtvinge en reaktion hos publikum. Det opbygges langsomt igennem scenerne med en foruroligende stemning, hvor man til sidst bare lader frygten hvile i sig. Det var ikke altid, jeg havde lyst til at kigge på skærmen, og jeg elskede hvert et øjeblik.

Yellowjackets leger meget med, hvad det helt nøjagtigt er for en serie. Man får praj hist og her om, at der er noget mere ondsindet og overnaturligt på spil, men aldrig noget, som ikke kan forklares på anden vis. Det holder fast i spændingen og gør, at man konstant stiller spørgsmål om karaktererne og deres motiver.

Meget mere ’Yellowjackets’

Skaberne ser gerne, at der skal blive fem sæsoner af Yellowjackets. Med den hastighed, som plottet skrider frem, virker det også sandsynligt, at det er der, vi ender. Det er en serie, der tager sin tid. Indtil videre virker det i hvert fald, og serien viser ikke tegn på at padle unødvendigt. Karaktererne er velskrevne, skuespillet er lige i huset, og historien er stadig interessant.

Som det står lige nu, er Yellowjackets en af de serier, man helt sikkert skal følge med i. Den kan godt gå hen og blive noget specielt.

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser

Mest læste