Fra mafiaboss til klovn: 5 forskellige antihelte og hvorfor vi hepper på dem!
De er usympatiske, utro, stjæler og slår også gerne ihjel. Alligevel hepper vi på dem. Antiheltene. Vi undersøger hvorfor og ser på fem af slagsen – fra mafiosoen til klovnen!
Kan dit dilemma så sammenlignes med, hvorvidt du skal sælge metamfetamin mod at finansiere din kræftbehandling? Eller at du skubber en 9-årig ud fra et 4. salsvindue for at skjule dit lidt for intime søskendeforhold?
LÆS OGSÅ: 5 serier jeg ALTID anbefaler
Nej, men det er alligevel vores små hverdagsdilemmaer, der gør, at vi kan spejle os i og forstå en karakter som Walther White eller Tyrion Lannister. Sådan lyder én af konklusionerne bag et dansk forskningsstudie fra 2017, der undersøgte, hvorfor vi hepper på antihelte, selvom de snyder, lyver, stjæler og det, der er langt værre.
Det handler ikke ”kun” om verdensherredømmet
Men netop fordi heltene og skurkene er så entydigt gode og onde, vækker de ikke samme genkendelse hos os. Men antihelten er – ligesom de fleste af os – fra tid til anden en idiot og et rigtigt rart menneske.
Og mens skurken, som nok er tættest forbundet med antihelten, er besat af at dominere og herske, så vil antihelten hare flere interesser i spil, lød det i det danske forskningsstudie.
Her er Walther White igen et godt eksempel. Jo, han vil først og fremmest dominere underverden, men hans motivation – selvom den forsvinder mere og mere ud i baggrunden – er samtidig at sikre sin familie økonomisk samt selv at overleve en kræftsygdom.
LÆS OGSÅ: Min yndlingsserie: ‘Breaking Bad’
I et amerikansk studie fra 2013 fik man en gruppe deltagere til at læse to versioner af den samme historie, hvor protagonisten i begge historier begår den samme umoralsk handling. I den ene historie er motivationen bag handlingen egoistisk, mens den i den anden har et medmenneskeligt motiv.
Ikke overraskende så deltagerne meget lettere på sidstnævnte. Konklusionen blev, at vi som tv-seere og mennesker har langt lettere ved tilgive grusomheder, hvis blot vi forstår, at de har et altruistisk motiv.
Men holder det virkelig stik? Vi har testet fem vidt forskellige antihelte fra seriernes verden.
1. Antihelte som russiske spioner
En af de måske mest oversete serier i nyere tid er den helt igennem fremragende The Americans. Her møder vi i forstads-80’ernes USA ægteparret The Jennings (Kerry Russel og Matthew Rhys). På overfladen er de den ærkeamerikansk drøm af en familie med to børn, hvidt stakit og sunde amerikanske værdier.
Men man skal ikke rode sig særligt langt ind i The Jennings klædeskab, før man støder på parykker, falske næser og overskæg. I virkeligheden er ægteparret nemlig russiske spioner, der ikke afviger fra bedrag, løgne, sex og koldblodigt mord, når de skal have bragt amerikanske statshemmeligheder hjem til Mother Russia.
LÆS OGSÅ: Vi Elsker Serier anbefaler: 3 gode serier du bør se i maj
Men vi tvivler ikke på, at de handler ud fra en overbevisning om, at deres sag er den rigtige. Og vi genkender os selv, når de tvivler om, hvorvidt midlet faktisk helligere målet. Og hvorvidt målet i det hele taget er det rigtige?
Ligesom serien viser os, at Rusland kan være god, mens USA sagtens kan være en satan, er der ikke altid entydige svar på de moralske dilemmaer
2. Antihelten som seriemorder
Dexter
LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide ‘True Detective’ og ‘Sharp Objects’, vil du elske ‘Mare of Easttown’
Ja, råbte vi og klappede med som hjemmepublikummet til en håndboldkamp. Men Dexter seriemyrdede som bekendt kun de onde fyre. De bad vel nærmest om det ... Og – psykopat eller ej – så holdt han jo også af sin dreng.
Alt er tilgivet!
3. Antihelten som klovn
Der er ikke meget helt over Larry David i Curb Your Enthusiasm, men alligevel har vi nu i snart 20 år heppet på ham. Måske fordi han så hårdnakket pointerer de ting, vi selv i vores stille sind kan himle over. Vi er bare for høflige og orker ikke at fluekneppe hverdagens små ligegyldige detaljer som en anden klovn.
LÆS OGSÅ: Video: Dem vi altid bliver i godt humør af
Frank Hvams karakter i Klovn var apropos – og det er ikke en gang groft sagt – direkte taget fra Larry David i Curb Your Enthusiasm. Men vi hepper på dem begge to, fordi de er klovnene, vi ikke selv tør være.
4. Antihelten som Robin Hood
Det er lige før, at The Wires Omar Little (Michael K. Williams) kan stryge anti-delen fra i antihelt. Manden har strikse kodeks mod aldrig at lade uskyldige komme til skade, og så nægter han at bande.
Læg så oven i, at han har en nærmest Robin Hoodsk tilgang til at være en ægte ”G”. Forretningsplanen er såre simpel; Han stjæler narkohandlernes narko, så de kan få lov at købe det tilbage fra ham igen.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af en klassiker: ‘The Wire’ er stadig en tankevækkende, vigtig og ikonisk serie
Og mens mange antihelte reelt set har et valg, synes samfundet fra start at have kridtet banen hårdt op for Omar. Han prøver egentlig bare på den mest ordentlige måde at overleve med de redskaber han har til rådighed.
5. Antihelten som godfather
At snakke antihelte uden at nævne Tony Soprano (James J. Gandolfini) svarer vel til at snakke NBA i 90’erne uden at nævne Michael Jordan. The Sopranos Tony Soprano var på mange måder grundlæggeren af alle de antihelte, der er kommet til efterfølgende – fra Don Draper over Walther White til Frank Underwood.
LÆS OGSÅ: Hvorfor elsker vi ‘The Sopranos’? Derfor …
Tony Soprano er utro, er fraværende som far og får folk af vejen, hvis han da ikke direkte selv trykker på aftrækkeren. Men han er samtidig en mand, der kæmper med angst, depression, bardomstraumer, en tyrannisk mor samt livets store eksistentielle spørgsmål.
Derfor holder vi med ham. Også når han sniger sig ind bagfra på en FBI-stikker og med sit diabolske underbids-smil kvalte livet ud af ham med et sæt ledninger.
Kilder: Jens Kjeldgaard-Christiansen: The bad breaks of Walter White: An Evolutionary Approach to the Fictional Antihero. Maja Krakowiak & Mina Tsay-Vogel: What Makes Characters’ Bad Behaviors Acceptable? The Effects of Character Motivation and Outcome on Perceptions, Character Liking, and Moral Disengagement
LÆS OGSÅ: ’Riget’ vender tilbage: Se det imponerende cast her
LÆS OGSÅ: Fra mord til vampyrer: De bedste fantasy-serier
LÆS OGSÅ: Robotter, rumvæsener og rigtige FBI-filer: De 5 bedste sci-fi-serier nogensinde