Serier | Nyheder

'A Very British Scandal' får dansk premiere i januar

AfTrine Jerichau Roslev
23. december 2021
'A Very British Scandal' / Foto: Sony

Del artikel

Endelig får den britiske dramaserie 'A Very British Scandal' premiere i Danmark.


Det sker, når kalenderen viser den 21. januar 2022, og du tænder for DRTV.

For her vil den britiske dramaserie A Very British Scandal få dansk premiere.

Serien har ingen ringere end Claire Foy fra The Crown og Paul Bettany fra WandaVision i hovedrollerne som hertuginden af Argyll, Margaret Campbell, og hertugen af Argyll, Ian Campbell.

Om kærlighed, konflikter og kvindesyn


I tre afsnit får vi fortællingen om Margaret og Ian Campbells skilsmisse baseret på den sande og berygtede historie.

https://imgix.vielskerserier.dk/2021/12/DR-0629108-1.jpg
'A Very British Scandal' / Foto: Sony


Margaret befinder sig midt i en skilsmisse, da hun forelsker sig i Ian Campbell. De bliver gift i 1951, men kun få år senere går det galt for parret.

Beskyldninger om tyveri, vold, stoffer, forfalskninger, bestikkelse, hemmelige optagelser og nøgenbilleder flagrer omkring dem, og da de bliver skilt og ender i retten kaster den britiske presse sig over historien som ådselædende rovfugle.

Se traileren til 'A Very British Scandal'


Del artikel

Læs mere omDRTV

Andre Serier | Nyheder