Anmeldelse: Psst! Har du hørt, at Ditte Okman har …. ?

Har du aldrig sladret? Har du aldrig lyttet til sladder? Og har du aldrig luret i et Se & Hør hos lægen i håb om, at ingen så det? Svarer du nej til de spørgsmål, lyver du helt sikkert. For vi har alle trang til at lytte og til at sprede sladder, fortæller DR’s nye dokumentarserie Sladderhistorie.

Serien på seks episoder dykker i hvert afsnit ned i et nyt sladderemne, og på den måde bliver den letfordøjelig og meget overskuelig. Kun nogle gange kunne man ønske sig lidt mere dybde. I første afsnit graver seriens to værter, journalist og podcastvært Ditte Okman og tilrettelægger for tv- og radioprogrammer Jakob Thygesen, i fortidens homorygter.

De to værter serverer ikke bare en sludder for en sladder. De fortæller os, hvorfor vi sladrer, og de fortæller os om nogle af de største sladdersager gennem tiderne. Til at dække de områder, hvor deres viden ikke rækker, inviterer de pålidelige eksperter, som går i dybden med lige netop det, de ved. Således får vi forklaringer serveret af nogle af landets dygtigste historieformidlere som Poul Duedahl (vi kan vel efterhånden ikke tage en historiedokumentar seriøst uden hans tilstedeværelse?), Emma Paaske og Poul Grinder-Hansen samt én af dansk tv’s mest brugte sociologer, Eva Steensig.

En vigtig dokumentar

Den første sladdersag, der får en rodbehandling, er det homorygte, der klistrede sig fast til Anders Fogh Rasmussen. Rygtet opstod, ifølge Ditte Okman, fordi Rasmussen optrådte så pænt, at det simpelthen ikke kunne passe. Der måtte være noget, han ikke fortalte, mente vi danskere. Og så rullede sladderen, for hvis han levede et dobbeltliv, kunne det føre til afpresning, fortæller Okman.

Så hvis rygter taler sandt, kan det altså få konsekvenser, og det er langt fra ligegyldigt, finder vi ud af i seriens første minutter. Og dermed, kun ganske kort inde i dokumentaren, viser den, hvorfor den er så vigtig; den fortæller om det essentielle i den sladder, som vi alle bare går rundt og hygger os med og ligefrem labber i os, som var vi små børn med en skål Kellogg's Frosties foran os.

Og den fortæller os om det beskidte i alle os mennesker; at vi har brug for sladderen som en slags social lim, og at særligt magteliten står for skud af årsager, som det bliver forklaret i dokumentaren. Men også, hvordan tidligere nævnte homorygter om Anders Fogh Rasmussen kan få en positiv konsekvens.

Ditte Okman gør det igen!

Tilrettelægger Jakob Thygesen har en del programmer bag sig, bl.a. den meget omdiskuterede dokumentar Skandale – livsfarlig medicin fra 2011. Sladderhistorie kommer næppe til at få lige så meget omtale, men den er i allerhøjeste grad værd at se alligevel for at gøre os klogere os på os selv som individer og som samfund, både før og nu.

Værd at se er den også, fordi Ditte Okman fungerer som dokumentarens største sladderekspert. Den rolle klarer hun til bravur, og ligesom i sin succesfulde podcastserie Det, vi taler om viser hun også her, hvorfor hun fortjener førstepladsen over de mest betydningsfulde danske sladdereksperter. Hun beretter sikkert, ufortrødent og sprællevende om sin store viden om offentlige danske personer, personsager og kriser uden at lægge fingre imellem og uden at være bange for at stikke næsen for langt frem. Et professionelt greb, der må koste en klagemail her og der, men som forkæler os seere og lyttere med lige de 10 % ekstra viden, hver gang Okman har en finger med i spillet.

Bliv endelig ved, Ditte Okman!

Skæv og legesyg grafik

En anden særlig god grund til at bruge dine onsdage på denne kulturserie står seriens grafiker og animator for. Han hedder Jonas Hall og er forholdsvis ny i gamet. Det kan man nu ikke se, for seriens grafiske del fungerer fremragende og er med til at give serien det kulørte aftryk, som sladderen umiddelbart er forbundet med.

Med sin skæve og legesyge grafik sætter Hall hver gang to tykke streger under pointen og skaber kontrast til de alvorlige sladderhistorier. F.eks. da han sætter en tidligere minister fast med en jernstang i baghovedet for at illustrere, at ministeren ryger en tur i spjældet. Det bliver bestemt ikke sidste gang, vi ser noget til Hall og hans grafik.