Anmeldelse: Man har lyst til straks at gense thrillerserien ’Disclaimer’ med Cate Blanchett

Hver afsløring i Disclaimer, hvert twist og hvert fortællegreb skal helst opleves i sammenhæng med Alfonso Cuaróns lækre billeder. Men det må være muligt at løfte sløret for historien uden at spoile uopretteligt.

Det burde f.eks. være sikkert at sige, at serien bliver fortalt i tre spor: Det første følger to unge briter, som er meget teenageforelskede og pisseirriterende turister i Italien.

Vi følger også Catherine Ravenscroft (Cate Blanchett), som er en hyldet dokumentarfilmskaber med base i London. Hun lever af at afsløre sandheden om andre og gemmer selv på en hemmelighed, som ikke engang hendes hengivne mand kender til.

I det tredje spor følger vi den livstrætte, engelske skolelærer, Stephen Brigstocke (Kevin Kline), der endelig har besluttet sig til at rydde op i sin kones ting, ni år efter hendes død.

Alle er de en del af et mørkt skæbnefællesskab, som stille og roligt bliver foldet ud og bundet sammen til en velkonstrueret ubehagelig fortælling.

Catherine og Stephen er begge forældre til enebørn, som de har svært ved at finde ind til, og deres svigtede sønner spiller hver sin rolle i historien, der også tager fat i mange barske følelser omkring forældreskab.

Der skete nemlig noget på teenagernes ferie i Italien, hvor Catherine også var med sin søn, men uden manden, som tog tidligt hjem. Det finder Stephen ud af via nogle nogle fotografier og et bogmanuskript, som indleder hans forfølgelse af Catherine, der minder om en slags analog hævnporno.

Når fortælleren lyver

Der bliver konstant jongleret med sandhed, løgn, troværdighed og afsløringer, og som seer ser man sin sympati skifte flere gange mellem karaktererne.

En fortællende voice-over præsenterer Catherine, hendes mands og hendes søns indre liv og tanker for seeren. Omend man hen mod slutningen af serien, hvor Catherines egen stemme begynder at blande sig i fortællingen, kan blive i tvivl om, hvad vi egentlig har kunnet stole på indtil nu.

Stephen har sin egen voice-over, som giver et indblik i hans sorgdrevne hævnplaner. Alle de her indre og ydre fortællere kunne sagtens være endt som et kluntet forsøg på at overføre en bogs stemme direkte til det hvide lærred, men det bliver heldigvis brugt til elegant at udvide fortællingen ved hele tiden at vildlede seeren.

Historien bugter sig flere gange, og sympatien skifter frem og tilbage mellem hvem, man holder med, hvem, man har ondt af, og hvem man betragter som ofre og krænkere. Det fører til, at man ender med en masse velafrundede og interessante karakterer.

Med fortællingens mange nuancer og sving bliver det så også lidt antiklimatisk, at der til sidst bliver udpeget nogle skurke i historien, som pludselig føles lidt underforklaret.

Et cast fra himlen

Disclaimer er fuld af stjerner, der, af mangel på et mindre klichéfyldt billede, virkelig får lov til at skinne. Cate Blanchetts Catherine skal lige netop være svær at afgøre, om man holder med, og figuren passer perfekt til den australske isdronning.

Hendes mand, Robert, spilles af Sacha Baron Cohen, og hvis man primært kender ham for dokumentarer, hvor han tager pis på amerikanerne ved at spille gale karikaturer, skal man nok lige indstille sig på at se ham som vinsnobbet NGO-direktør og trofast ægtemand.

Jeg var nok aldrig selv kommet på at parre Borat og elverdronningen Galadriel, men de er meget troværdige som elitært storbypar.

Kevin Kline som Stephen starter som en sørgende og smådeprimeret enkemand, men synker længere og længere ned i tegneserieskurketerritorium, som hans planer kommer til ham.

Han mimer at have smidt en håndgranat, hver gang han har indviet endnu et menneske i Catherines hemmeligheder, han udnytter til perfektion, at de fleste undervurderer ældre menneskers mentale kapacitet, og han læner sig sågar op af at udvikle et regulært skurkegrin.

Til tider ligefrem finurlig

Disclaimer er skabt af Alfonso Cuarón på forlæg af en roman af Renée Knight. Cuarón er manden bag så forskellige værker som den dystopiske fertilitetsthriller Children of Men, instruktionen af den tredje (og bedste) Harry Potter film, rumdramaet Gravity og den delvist selvbiografiske sort/hvide Roma.

Han kan bare noget med spænding, interessante billeder og store skuespilpræstationer, som også kommer til sin ret i Disclaimer.

Selv om serien beskæftiger sig med mørke temaer som dyb sorg, stofmisbrug, vold i mange former og depression, har den en snert af finurlig lethed, som også hjælper én igennem.

De mange fortællerstemmer får det til tider til at føles, som om vi er vidner til et slags forskruet eventyr, hvori Stephens næsten muntre hævntørst passer perfekt.

Scenerne fra Italien bliver desuden indrammet af overgange, som giver mindelser om gamle Hollywood-film eller endda ældre Disney-værker. Forvirringen om, hvad der er sandt, og hvad der opspind eller halvt udviskede minder, bliver yderligere forstærket, når flere scener på grund af stil og måske også en smule intentionelt overspil fra castet bliver kunstige at se på.

Ved seriens afslutning har man straks lyst til at starte forfra og gense alle de detaljer, man har misset, samt opdage, hvordan historien tager sig ud nu, hvor man kender slutningen. Større ros kan næsten ikke gives til en serie, der på denne måde tager seeren på en rejse i historiefortællingens mange afkroge.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: