Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: ‘Drømmeren’ er en ambitiøs og flot serie om Karen Blixen

AfAnn Lind Andersen
16. september 2022
Connie Nielsen Karen Blixen
Connie Nielsen som Karen Blixen i filmen 'Drømmeren - Karen Blixen bliver til'. Foto: Aske Alexander Foss / Viaplay.

Del artikel

‘Drømmeren’ er historien om, hvordan Karen Blixen blev til forfatter-ikonet Karen Blixen. Fortalt med en feministisk drivkraft og gode skuespilpræstationer.

Selv om de fleste danskere sikkert har hørt eller ligefrem læst Karen Blixen, er historien om, hvordan hun blev det mytiske forfatter-ikon, aldrig blevet fortalt. Vi har set en Hollywoodfilm om kærlighedsrelationen til charmøren Denys Finch-Hatton i Out of Africa. Og for nylig har vi kunnet se Birthe Neumann som den aldrende, næsten dæmoniske Blixen, der åndeligt forfører den unge forfatter Thorkild Bjørnvig i Bille Augusts Pagten.

Men hvordan Karen Blixen blev til Karen Blixen, bliver nu skildret i serien Drømmeren, efter idé af Connie Nielsen og Karoline Leth.

Historien begynder ved lavpunktet i Blixens liv. Nedbrudt og syg, efter at hun har mistet både sin afrikanske farm, sit livs store kærlighed, sit ægteskab og fået tildraget sig syfilis, sandsynligvis fra sin ægtemand, baron Bror Blixen, vender hun hjem til Rungstedlund, til sin mor, til sine søskende.

Omgivet af en kærlig familie, hader hun dog at være afhængig af dem, og Blixen går i gang med at opfinde sig selv. Hun har historier inde i sit hoved, og da hun begynder at skrive dem ned, ser hun forfattervejen som sit kald.

Blixens kamp


Syv fantastiske fortællingerDrømmerne

Serien skildrer, hvordan hun må henvende sig til udenlandske forlag, fordi ingen danske vil udgive hendes bog. Og hvordan hun første gang udkom i Amerika under pseudonymet Isak Dinesen. Et mandligt navn, for at udgiverne ville se bort fra køn i deres vurdering. Eller måske rettere, ikke at dømme hende på at være kvinde.

På den måde er der under hele skildringen af Blixen en feministisk fremdrift, der går igen i seriens fokus. Det er de kvindelige karakterer, der er de mest interessante. Blixens mor, Ingeborg, hendes søster, Elle, og hendes moster Bess, spillet af hhv. Hanne Uldal, Lene Maria Christensen og Solbjørg Højfeldt. Alle tre fremragende i deres spil.

Og jo, der er også mænd med. Som Joachim Fjelstrup som Blixens bror Thomas/Tommy, Lars Mikkelsen som svogeren Knud og Lochlan O’Mearáin som Denys. Sidstnævnte et skuffende ukarismatisk valg. Men måske er det Robert Redfords skygge, der tager noget af lyset.

Drømmerne


Drømmerne

Allegorien til Blixens leg med identiteter, både i sit virkelige liv og i sit forfatterskab, er tydelig, og på den måde giver realiseringen af Drømmerne en vis mening. Men sekvenserne er ganske enkelt for lange, selv om de er flot filmede. Og taget ud af den hele fortællings kontekst vil de ikke give mening for folk, som ikke kender historien.

Det er med andre ord en darling, man skulle have skåret kraftigt ned på. Og i stedet givet sig endnu mere tid til selve dramatiseringen af Blixens virkelige liv, for det er de scener, der får serien til at fungere.

At følge Blixen i alle hendes spekulationer, manipulationer og ambitioner er en fornøjelse, stærkt båret af en velspillende Connie Nielsen, der forstår alle Blixens nuancer. Dét ville jeg gerne have set endnu mere af i stedet for at få genfortalt dele af Drømmerne.

Værd at se


Drømmeren

Fakta om ’Drømmeren’:
Instruktør: Jeanette Nordahl
Manuskriptforfatter: Dunja Gry Jensen, efter idé af Connie Nielsen og Karoline Leth
Medvirkende: Connie Nielsen, Hanne Uldal, Lene Marie Christensen, Solbjørg Højfeldt, Lars viaplayMikkelsen, Joachim Fjelstrup m.fl.
Antal afsnit: 6
Produktionsår: 2022
Land: Danmark
Dansk premieredato: 18. september 2022
Dansk streamingtjeneste: Viaplay

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser