Anmeldelse: Der er både sol, sex og samtykke i ‘How to Have Sex’

For nogen er det et mareridt, for andre en drøm. Charterhelvedet, hvor festen aldrig stopper, hvor sprutten flyder i stride strømme, og forældres kedelige formaninger er gemt og glemt.

I dette tilfælde festbyen Malia på Kreta, der i sommermånederne forvandles til et stort, grænseløst ungdomsdiskotek om natten, mens gaderne om dagen bliver til tomme postapokalyptiske landskaber, overstrøet med affald – som havde selv gaderne tømmermænd.

Hertil ankommer de tre engelske veninder, Tara, Skye og Em på 16 år. De har netop afsluttet deres fælles skolegang i high school. Efter sommerferien går deres veje i vidt forskellige retninger. En epoke er slut, og inden en ny kan begynde, skal sommeren fyres af med en knald, der en gang for alle skal cementere den dynamiske trios evige venskabsbånd.

Der er meget på spil. Ikke mindst for Tara, der måske nok er trioens rapkæftede energibundt udadtil, men også den mest usikre. Og så er hun som den eneste stadig jomfru. Lidt endnu. For hendes veninder har sat sig for, at hun skal have sin debut i Malias dunkende heksekedel.

Sprut og sex

Det er både forfærdeligt og fascinerende at se dem kaste sig ud i drukhelvedet. Iført stramme neonfarvede kjoler og bikinier og en lyst til at sluge natten og spytte den ud igen. Ikke mindst fordi Molly Manning Walker, der er uddannet filmfotograf, skildrer festen med et nærmest berusende nærvær. Denne gang med det mestendels håndholdte kamera overladt til Nicolas Canniccioni.

Man er lige midt i den, uden mulighed for at slippe ud. Og man tror på hvert sekund. Det er sådan her, det foregår. Det er sådan, det ser ud, når alle hæmninger er sluppet, og festen og rusen er det eneste, der tæller. Det er sådan, tømmermændene føles.

Og selvfølgelig må og skal det gå galt. Ellers havde der jo ikke været nogen film. For Tara får et godt øje til den lidt kiksede, men søde Badger fra nabobalkonen, men ender på en mørk strand med hans tjekkede, men også langt mindre sympatiske, ven. Og får ikke sagt fra, da hun burde, fordi det kan være så uendeligt svært, når man ligger der i sandet med promillen dunkende i blodet og en lille djævel på skulderen, der hvisker: “Det var jo det her, du kom her for!”. Og når man ikke siger ’nej’, siger man så i virkeligheden ’ja’?

Rå og sårbart stortalent

Tvivlen, også over hvad det egentlig var, der skete, bobler i Tara. Med et er feststemningen vendt til noget mere alvorligt. For vel hjemme i ferielejligheden er Tara som forandret. Lukket inde om følelser, hverken hun eller veninderne forstår. Og en altopslugende skam. Over det der er sket – men nok så meget over, at hun ikke bare er i stand til at ryste det af sig og sige “pyt”. For var det nu også så slemt? De før så muntre jokes bliver til sårende bemærkninger. Alkoholen smager ikke længere så godt.

På vellykket vis forvandler Molly Manning Walker en pangfarvet drukkomedie fuld af svirpende oneliners til noget andet og mere vægtigt. En udforskning af samtykke, grænser og gruppepres, og en empatisk, men på samme tid også nøgtern, observation af det skrøbelige grænseland mellem barn og voksen kvinde. Af skammens ensomhed. Og alle de andre forvirrende og komplicerede følelser, der opstår, når man gerne vil være en del af gruppen, men kommer til at overskride sine grænser i forsøget.

Beskrivelsen af, hvordan Taras forandring udfordrer dynamikken i pigegruppen, føles så sand, at det næsten ikke er til at bære. Ikke mindst på grund af stortalentet Mia McKenna Bruce, der spiller Tara med både rå attitude og hjerteknusende sårbarhed.

Man får lyst til at gøre How to Have Sex obligatorisk for alle unge, der står på tærsklen til de første seksuelle oplevelser. Eller måske bare den første sommerferie uden opsyn. Til gengæld er den kun for teenageforældre med særligt stærke nerver.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: