Film | Anmeldelser

Anmeldelse: Sidste svingom med Tom Hardy og Venom skuffer

Af
Claus Nygaard Petersen
24. oktober 2024
Venom the last dance anmeldelse
TOm Hardy i 'Venom: The Last Dance' / Foto: Sony Pictures

Del artikel

Afslutningen på trilogien om det umage makkerpar mister forrige films løssluppenhed, og 'Venom: The Last Dance' ender som en uforløst omgang superheltesmadder.

Venom: The Last Dance

Premieredato: 24. oktober 2024 i biograferne
Genre: Action
Instruktør: Kelly Marcel
Manuskriptforfatter: Kelly Marcel
Medvirkende: Tom Hardy, Juno Temple, Chiwetel Ejiofor, Rhys Ifans, Peggy Lu, Alanna Ubach, Stephen Graham, Clark Backo m.fl.
Land: USA
Spilletid: 1 time og 50 minutter

Når alt kommer til alt, har de tre Venom-film med Tom Hardy handlet om kærlighed. Det er en historie så gammel som tegneseriehæfterne, de er baseret på.

Dreng møder rummonster, og de to danner et umage makkerforhold, hvor han er værtskrop, mens den udenjordiske livsform til gengæld bidrager med superstyrke og noget nær udødelighed.

Efter at have følt hinanden an i den første film, der var en ganske middelmådig superheltefilm, blev niveauet løftet markant i efterfølgeren Venom: Let There Be Carnage.

Venom the last dance anmeldelse
Tom Hardy i 'Venom: The Last Dance'
Foto: Sony Pictures

Med Andy Serkis som ferm dirigent og Woody Harrelson som rablende vanvittig skurk, var 2'eren en eminent underholdende omgang monstersmadder.

Til 3'eren er Serkis desværre ikke ved styrepinden. I stedet er det forrige films manuskriptforfatter og producer Kelly Marcel, der spillefilmsdebuterer som instruktør og med eget manuskript.

Marcel stod også bag Apple TV+-serien The Changeling, som var noget af en skuffelse, og leverede manuskript til Walt Disney-filmen Saving Mr. Banks og den første Fifty Shades-fim. Så advarselsklokkerne ringer allerede i det stille, før filmen overhovedet er gået i gang.

Og det starter også skidt i Venom: The Last Dance.

I en stemningsfuld, men alt for ofte brugt, introsekvens møder vi den krumme superskurk Knull (stemme af Andy Serkis). Afguden er skaber af alle symbioter (Venoms race), men er blevet spærret inde i et fængsel af sine skabninger engang i tidernes morgen.

Venom The Last Dance anmeldelse
Tom Hardy i 'Venom: The Last Dance'
Foto: Sony Pictures

Nu er han træt af at være det og sende sine monstrøse jægere – de såkaldte xenofags – ud igennem tid og rum for at finde nøglen til at kunne slippe fri.

Og det er her, at den elskelige duo, Eddie Brock (Tom Hardy) og Venom (stemme af Tom Hardy), kommer ind i billedet.

For meget spildplads

Da Venom i den første film reddede Eddie fra at dø, udviklede der sig et kodeks, den nøgle, som kan befri Knull. Xenofagerne kan kun spore den, når Venom viser sig i sin fulde form.

Det betyder to ting.

For det første er der langt mindre solotid med Venom, et element, der ellers var genialt underholdende i Let There Be Carnage. Og for det andet betyder det langt mindre action i store dele af The Last Dance.

Venom the last dance anmeldelse
Tom Hardy i 'Venom: The Last Dance'
Foto: Sony Pictures

I stedet er tiden fyldt ud med en masse mennesker, hvoraf få er dem rent faktisk er interessante. Den del, der handler om et hemmeligt militærprojekt, som ønsker at finde ud af, hvad symbioterne er og vil, minder mest om noget fra et pilotafsnit til en tv-serie. En hulens masse bliver sat op, som ikke kan forløses tilfredsstillende på under to timer, og derfor har man heller ikke rigtig noget forhold til, om det går godt eller skidt for dem.

For hver gang de er på lærredet, er det tid, der bliver taget væk fra Eddie og Venom, filmseriens stjerner.

De er til gengæld strandet på et roadtrip fra helvede med en hippiefamilie, hvor faren (Rhys Ifans) er kæmpe UFO-nørd. Det siger sig selv, at de kommer til at stifte bekendtskab med både symbioter og xenofager på et tidspunkt, men igen, er det et side-plot, der aldrig rigtig bliver spændende.

Venom the last dance anmeldelse
Tom Hardy i 'Venom: The Last Dance'
Foto: Sony Pictures

Skønne spildte kræfter

Så hvad er der tilbage i det, som er den sidste svingom med Tom Hardy i dobbeltrollen som Eddie og Venom?

Mest følelsen af, at man ikke har fået nok ud af universet.

Når f.eks. Let There Be Carnage omfavner sin vilde og gakkede side, er det ekstraordinært underholdende. Men den uforskammede teaser i slutningen af samme film, hvor Eddie og Venom bliver transporteret til det univers, hvor Tom Hollands Spider-Man huserer, og det ikke bliver brugt til noget, så er det muligvis den største synd i hele Sonys Spider-verse.

Venom the last dance anmeldelse
Tom Hardy i 'Venom: The Last Dance'
Foto: Sony Pictures

At man også bruger den her film til blot at introducere Knull for, at han kan blive en superskurk i andre Spider-film – eller måske Avengers? – er spild af tid og plads.

Venom fortjener bedre, og vi fortjener bedre.

De fleste skuespillere i The Last Dance må også have en lidt bitter smag i munden. For det er mange skønne spildte kræfter. Juno Temple er som altid en urkraft, og hun gør det fint, men hvad er pointen med hendes karakter fremadrettet?

Det er dét spørgsmål, der primært fylder. Hvorfor sætte så meget op, når Venom-filmene afsluttes her?

Venom The Last Dance anmeldelse
Tom Hardy i 'Venom: The Last Dance'
Foto: Sony Pictures

Tom Hardy har luftet muligheden for at gentage rollen på et tidspunkt til en crossover med Spider-Man, men der er stadig noget, som ikke sidder godt i kroppen efter at have set The Last Dance. En herlig dansesekvens til tonerne af ABBA bringer lidt af løssluppenheden fra Let There Be Carnage tilbage.

Men selv det og en hulens masse nye symbioter slukker ikke følelsen af, at afslutningen på trilogien ikke gør materialet og karaktererne fyldest.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Anmeldelser

Mest læste