Anmeldelse: Det er lang tid siden, en dansk film har taget så vilde chancer som 'Mulm'
Mulm
Premieredato: 5. december 2024 i biograferne
Genre: Gys
Instruktør: Martin Vrede Nielsen
Manuskriptforfatter: Martin Vrede Nielsen (baseret på Teddy Vorks roman)
Medvirkende: Jens Sætter-Lassen, Julie Christiansen, Louis Trinskjær m.fl.
Land: Danmark
Spilletid: 98 minutter
Kuglerne i evighedsmaskinen klikker metallisk mod hinanden. Jacob (Jens Sætter-Lassen) sidder hos en psykolog og taler ud om, hvad der sker i hans liv.
Konen Maja (Julie Christiansen) er lige blevet indlagt på psykiatrisk hospital med, hvad lægerne mistænker er en svær depression. Derfor er Jacob nu alene med sønnen Johannes (Louis Trinskjær). Arbejdsnarkomanen er lidt på udebane i det regi, når det kommer til at være den primære oppasser af hjem og familie.
Nemmere bliver det heller ikke, da drengen får en usynlig ven. Den går under mange navne, men Johannes kalder ham mest Svup-ben. Det er nemlig den lyd, han laver, når han går.
Samtidig lærer den usynlige ven drengen at bygge nogle besynderlige miniaturestenmonumenter, og Jacob finder Majas dagbøger. Der skriver hun netop om, at sønnen ser ting, som ikke er der, og hun begynder selv at se underlige ting.
Snart begynder Jacob selv at se og høre underlige ting i mørket. Er der noget i huset, eller har en massiv kollektiv psykose fået fat i den lille familie?
Svaret blæser i den vestjyske vind i Martin Vrede Nielsens stemningsfulde debutfilm Mulm.
Uhygge i alle hjørner
Filmen er en adaptation af Teddy Vorks roman af samme navn, og Mulm er en intim, effektiv gyser, hvor uhyggen sniger sig rundt i alle hjørner.
Jens Sætter-Lassen og Julie Christiansen en god duo, som det hårdt prøvede ægtepar. Deres scener sammen emmer af ømhed, og man ikke er i tvivl om karakterernes hengivenhed over for hinanden.
Sætter-Lassen gør også en god stoisk figur som en mand, der i starten har styr på alle aspekter af sit liv. Eller, det tror han i hvert fald.
I takt med filmens udvikling, begynder Jacob at lide af en stigende grad af søvnløshed. Med kæmpe rande under øjnene ligner skuespilleren en, der, ligesom Kesi, ikke har sovet i et år.
Det er med til at sælge forvirringen om, hvad der er virkeligt, og hvad der blot er noget, som deres hjerner bilder dem ind.
Filmens helt store stjerne er dog uden tvivl unge Louis Trinskjær.
Han har de perfekte øjne til at kigge langt ud i intetheden eller mørket. Hvad er det mon, han kigger på? Vi får lyst til, at kameraet lige drejer en halv omgang og ser med hans blik. For der er noget, men hvad?
Anmeldelse: Hugh Grant giver en teologisk masterclass fra helvede i ’Heretic’
Selvom man godt kan se, at Mulm ikke har haft det største budget i dansk filmhistorie, formår Vrede Nielsen at få det maksimale ud af de midler, som har været til rådighed. Esben Freeses kamera, Emil Salings lyddesign og Josefine Skovs underlægningsmusik er med til at højne filmens niveau.
Med talent og god sans for, hvordan genren skal udføres, er Mulm en film, der føles større, end den virkelig er. Og den slags kommer kun, når skaberne har forståelsen for det univers, de arbejder i.
Farlig fantasi på overarbejde
Omvendt er det også her, at Mulms begrænsninger bliver synlige. Nogle computereffekter, hvor godt de end forsøges kamufleret, ser noget grove og uskønne ud i det. Indtil da har Vrede Nielsen og resten af holdet mere spillet på publikums fantasi og ladet den finde på uhyggelige ting, der måske/måske ikke findes i skyggerne.
I nattens mulm og mørke er der intet mere farligt end en fantasi på overarbejde.
Da filmens sidste tredjedel indtræffer, bliver den sat mere i baggrunden til fordel for en hæsblæsende afslutning. Der er overraskende fuld knald på med en opsigtsvækkende slutning til følge.
Om den rammer plet, vil nok afhænge af øjnene, der ser. Men det er lang tid siden, en dansk film har taget så vilde chancer som Mulm.
Anmeldelse: Nicolas Cage er djævelsk ubehagelig i årets bedste horrorfilm, ’Longlegs’
Filmen fremstår derfor som en socialrealistisk psykologisk gyser med en kraftig snert af overnaturlige elementer. Ikke helt ulig det, vi for eksempel kender det fra den australske nyklassiker The Babadook.
Måske er der endda så mange lighedspunkter, at det vil få de mest knarvorne til at hæve øjenbrynene. Mulm er dog så forankret i den vestjyske muld, at filmen fremstår som sin egen og derved har en original eksistensberettigelse.
De tre hovedrolleskuespillere og godt filmhåndværk er med til at løfte gyserfilmen udover dens budgetmæssige begrænsninger, og Mulm ender som en medrivende og overraskende film om psykisk sygdom, og hvordan det påvirker de pårørende.
Mulm er en effektiv gyserfilm, der nok skal sætte en skræk i livet på alle forældre, hvis børn har eller får en usynlig ven.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: