Film | Anmeldelser

Anmeldelse: Jessica Alba er det eneste lyspunkt i den forudsigelige Netflix-thriller ‘Trigger Warning’

Af
Lars Knudsen
26. juni 2024
Trigger Warning Netflix anmeldelse
Jessica Alba som Parker i 'Trigger Warning' / Foto: Ursula Coyote / Netflix

Del artikel

Jessica Alba udviser både styrke og sårbarhed i Netflix’ nye thriller. Desværre er hun også urealistisk uovervindelig, hvilket gør 'Trigger Warning' både forudsigelig og uinteressant. 

Trigger Warning

Streamingtjeneste: Netflix
Premieredato: 21. juni 2024
Genre: Thriller, drama, action
Instruktør: Mouly Surya
Medvirkende: Jessica Alba, Mark Webber, Anthony Michael Hall, Alejandro De Hoyes, Tone Bell, Jake Weary
Land: USA
Spilletid: 1 time og 46 minutter

I forbindelse med en terroroperation i Syrien er Parker (Jessica Alba) og hendes amerikanske militærgruppe tæt på at miste livet til en flok nådesløse terrorister. Det lykkes Parker at redde sig selv og de fleste af sine kollegaer samt tage et par gidsler.

Kort efter begynder den ene af amerikanerne at henrette de tilfangetagne syrere. Parker forhindrer dog sin kollega i at gøre arbejdet færdigt og redder de resterende gidsler.

Det kunne være starten på enten et nervepirrende krigsdrama eller en hæsblæsende actionfilm. Desværre er Trigger Warning ikke rigtig nogen af delene.

Det viser sig nemlig, at den indledende sekvens ikke rigtig har nogen relevans for historiens udvikling.

Umiddelbart efter den mere eller mindre vellykkede aktion modtager Parker et opkald om, at hendes far er omkommet i en mineulykke. Hun tager derfor straks hjem til sin (fiktive) fødeby Creation i Swann County, hvor et forestående valg venter, og Senator Eziekel Swann er favorit til at vinde.

Fortiden indhenter hurtigt Parker, hvor sheriffen Jesse (Mark Webber), der vist nok er en gammel flamme og søn af Senatoren, fremlægger beviser for, at Parkers far muligvis har begået selvmord i minen. Det nægter Parker at tro på.

Hun får derfor hjælp fra en gammel ven, der viser hende det sted i minen, hvor han fandt hendes far begravet. Her får Parker bekræftet sin mistro i forhold til, at der skulle være tale om selvmord.

Overdriver sine tunge tematikker

Mens de bevæger sig rundt i minen, får Parker flashbacks fra sin barndom sammen med sin far, hvor de befinder sig i minen. Disse flashbacks er både er veludførte i forhold til måden, der klippes frem og tilbage i tiden og i dialogen mellem den unge Parker og faren.

Derudover leverer Alba en hæderlig skuespilpræstation, der gør, at man tror på den dybe relation mellem de to.

Da Parker kommer ud fra minen, konfronteres hun med endnu en person fra sin fortid. Denne gang er det Elvis Swann – bror til sheriffen og ligeledes søn af senatoren – der leger machorepublikaner med sin bazooka i nærheden.

Ikke overraskende viser Elvis sig ikke bare at være lidt for våbenglad, men også hamrende racistisk, misogyn og i ledtog med sin korrupte far. Uagtet hvad man må mene om USA’s våbenlov, racisme, korruption og kvindehad – undertegnede anmelder er selv stærk modstander af det hele – er det trættende at overvære filmens måde at (mis) bruge det til at fortælle sin historie.

Alle nuancer udebliver, og de ellers interessante og vigtige tematikker overdrives i en grad, der gør, at man skulle tro, at instruktør Mouly Suryas eneste formål med filmen er at vise, at han er demokrat, og det er ikke det mindste interessant.

Derudover fremstilles Felix og resten af skurkegalleriet som endimensionelle tumper. Og som om stereotyperne ikke er udpenslede nok, viser det sig, at Felix handler med våben til en gruppe terrorister, og i den forbindelse har han brugt minen.

Lidt for uovervindelig

Herfra mister den i forvejen ikke særligt opfindsomme film hurtigt resten af sin kreativitet. For som de fleste nok har regnet ud, er Elvis involveret i det mystiske dødsfald – så er der ikke sagt for meget.

Da det går op for Parker, skifter hun gear og udvikler sig til en nådesløs hævner, der ikke skyr nogle midler for at få ret færdighed over sin afdøde far. Hendes hungren efter hævn er både tydeligt fortalt og til at forstå. Alligevel er det, som om filmen tager en noget umotiveret drejning.

For selv om filmen indledningsvis introducerede Parker som både retfærdig og med imponerende kampskills, var der intet der indikerede, at hun nærmest er uovervindelig og ovenikøbet en fremragende machetekriger.

Ikke engang, da hun tages til fange, bindes og gennemtæskes, tager hun nævneværdigt skade. Det gør desværre, at filmens troværdighed lider et knæk. Og da Parker gentagne gange lidt for let tæver to-tre skurke ad gangen – i ellers velkoreograferede og realistiske kampscener – tror man ikke længere på, at hun er i overhængende fare. Set i lyset af de brutale kræfter hun er oppe imod, er dette et stort problem for spændingen i resten af filmen.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Anmeldelser

Mest læste