Anmeldelse: John Krasinski er veloplagt som en moderne Indiana Jones i Guy Ritchies ‘Fountain of Youth’  

Siden sin spillefilmsdebut ‘Lock, Stock and Two Smoking Barrels’ fra 1998 har Guy Ritchie med imponerende stilsikkerhed og svingende kvalitet slået sit navn fast som en ener inden for actionkomedien.

Dialogen i hans film er skarp og fuld af genkendelig humor. Action-sekvenserne er ofte overdrevne og skifter mellem hurtig klipning og brug af slowmotion i skudvekslinger og slagsmål. Trods sin genkendelighed formår han alligevel at fortælle nye historier, som bliver ved med at gøre ham til en interessant instruktør, der fortsat kan overraske.

‘Fountain of Youth’ er ikke blandt Ritchies bedste film. Alligevel er den et frisk pust på hans C.V. Her er nemlig tale om en moderne ‘Indiana Jones’.

Veloplagt Krasinski

Og hvem er mere oplagt til rollen som den moderne eventyrer, Luke Purdue, end verdens mest sexede mand (Ifølge PEOPLE Magazine), John Krasinski?

Om han er den rette, er svært at vurdere ud fra denne film. Men man forstår godt, hvorfor Guy Ritchie har truffet valget. For allerede fra første scene bliver man fanget af hans charme, mens han på elegant vis drøner rundt i Bangkoks gader på en scooter med et uvurderligt maleri i et etui på ryggen.

Da han pludselig omringes af en gruppe forbrydere, der vil have fingre i den dyrebare last, stikker han af, og filmen indledes i bedste Ritchie-stil med en veludført bil-/scooter-jagt, der fører ham gennem byens gader og huse. Jagten slutter på et tog, der forhåbentlig skal få ham væk fra fjenden. Det går ikke efter planen, for på toget møder han skurken Esme (Eiza González) og hendes håndlangere.

Det udvikler sig lynhurtigt til et kort slagsmål, der blandt andet bruges til at vise Lukes kampevner og til at etablere en vedvarende flirt mellem helt og skurk – det første praj om, at der er hentet en del inspiration fra George Lucas’ pisksvingende helt, Indiana Jones (især ‘The Last Crusade’)

Men det er ikke en dårlig ting, for Guy Ritchie sætter fra start sit tydelige præg på sin film, og Krasinski er ikke en kopi af Harrison Ford. Han er derimod filmens højdepunkt, og trods et knapt så vellykket manuskript af James Vanderbilt (Zodiac) formår han at give sin karakter den charme og selvtillid, der gør ham til en helt, man gerne vil følge.

Udfordringerne udebliver

Det viser sig, at maleriet blot er første spor i det, der er filmens omdrejningspunkt og titel, ‘The Fountain of Youth’: En kilde til evig ungdom, der indtil nu har været skjult for mennesket (Mere Indy-inspiration).

Luke får blandt andet hjælp af sin søster, Charlotte (en lidt for uinteressant karakter til at blive spillet af Natalie Portman), rigmanden Owen (Domhnall Gleeson) og nevøen Thomas (Benjamin Chivers). De viser sig alle på hver sin måde at være til stor hjælp på det forstående eventyr, der blandt andet fører dem ud på det Keltiske Hav, hvor en båd, der sank for 100 år siden, har en safety boks, der indeholder deres næste spor.

Det går lidt for let for teamet at få den enorme båd op til overfladen: nogle enorme luftpuder, og vupti kan de bevæge sig ubesværet rundt på den nu flydende båd. Den slags utroværdigheder er der desværre lidt for mange af gennem filmen, hvilket resulterer i, at man aldrig har en ægte fornemmelse af, at de er rigtig udfordrede.

Det skyldes også deres brug af moderne teknologi, der gør det legende let for dem at gennemgå store historiske bøger - i stedet for at læse dem, bliver de scannet på computere på rekordtid, så de straks kan komme videre på deres mission. Det giver naturligvis mening i forhold til, at filmen foregår i vores tid, men det tager også spændingen og dermed den gode oplevelse ud af filmen, at det hele tiden er så let for dem.

For lidt af begge dele

Eventyret fortsætter, og Esme er konstant i hælene på dem. Desværre bliver ‘Fountain of Youth’ mere og mere uinteressant, i takt med at vi nærmer os det endelige mål, der viser sig at være i Cairo, hvor den får fuld plade på Indy-referencerne. Flere af elementerne i slutscenen tangerer plagiat af den ikoniske slutning i ‘Indiana Jones & the Last Crusade’.

Og selvom det ganske vist har været underholdende at følge den eventyrlystne Luke og hans team på deres rejse Bangkok til Cairo, har det også været en oplevelsesfattig færd.

De store og faretruende eventyr-udfordringer, man gerne må forvente i en film som denne, har måttet vige pladsen til fordel for lidt for mange klassiske Ritchie-slagsmål og skudvekslinger. Det har fjernet fokus fra det eventyr, der unægteligt har været filmens hensigt at fortælle.

Ideen om at mikse ‘India Jones’-universet med Guy Ritchies ikoniske action-stil er bestemt interessant, hvilket filmen har flere eksempler på. Men i forsøget på at fusionere de to genrer, kommer de begge til at fylde for lidt. Det gør desværre filmen til en lidt vag oplevelse.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: