Anmeldelse: 'Mand op!' er en fin satire over forsmåelse og moderne kønsroller

Rasmus (Mikkel Boe Følsgaard) er vred. På kvinder for deres svigagtige måde at tilrane sig al magt i samfundet, men nok allermest på sin ekskæreste Cecilie (Sofie Torp), der har droppet ham for at blive solomor og bo i et kvindekollektiv.

Heldigvis har han sammen med sine tre gode venner Jonas (Zaki Youssef), Frederik (Christoffer Læssø) og Lasse (Anders Brink Madsen) en hemmelig modstands- og støttegruppe mod kvindedominans kaldet 'Mand op!'. Under krigernavne som 'Nietzsche', 'Leth' og 'Wolverine' bekæmper de den tarvelige, feminine verdensorden, mens de udadtil er forklædt som en helt almindelig løbeklub.

Knuste hjerter og matriarkalsk svigt

Vores mandemodstandsgruppe består egentlig af en ret charmerende flok, spillet af et cast med masser af komisk overskud. Mikkel Boe Følsgaard er gruppens leder, Rasmus, en mand i slutningen af 30’erne, der arbejder på et kvindedomineret kontor i en fagforening, og som presser på for, at gruppen udvikler sig til en reel politisk magtfaktor.

Følsgaard er gruppens komiske straight man og fungerer især godt i rollen, fordi Rasmus er så almindelig, at man fornemmer, at han kunne have det ganske godt med kvinder, hvis han brugte mere energi på datingapps end på kvindehad.

Især i hans scener med ekskæresten Cecilie går det op for seeren, at hun – sjovt nok – ikke selv mener, at hun forlod ham, fordi hun er en ond femifascist.

Zaki Youssefs Jonas er nok filmens mest underfortalte karakter og kan derfor bruges til nærmest alt. Først fremstilles han som meget naiv og nemt manipulerbar af især den kyniske Nynne (Amanda Collin), men mod slutningen viser han sig pludselig at være overraskende ressourcerig.

Det er ærgerligt, at man ikke har givet ham lidt mere baggrund, for Youssef spiller karakteren morsomt og med en begejstring for mandegruppen, der er herligt smittende.

Christoffer Læssø er den tidligere advokat Frederik, der undertrykkes af sin chefkone, og Anders Brink Madsen er dansklæreren Lasse, hvis kone har taget børnene med til Norge og efterladt ham med et knust hjerte.

Desuden tager mandegruppen ansvar for næste generation i form af indlemmelsen af den unge, naive Noa (Ulrik Windfeldt-Schmidt), som Lasse ikke mener har personlige traumer nok fra kvinder til at være med, men hvor Rasmus insisterer på, at dét at være en 21-årig jomfru må være udtryk for det ultimative, matriarkalske svigt.

Humørsvingninger

'Mand op!'s fineste træk er, at man hele tiden har fornemmelsen af, at udfaldet sagtens kunne have været anderledes for vores hovedpersoner. Aspöck, hendes manuskriptforfatter Lars Husum og skuespillerne har ikke skabt en gruppe psykopater, som vi kan sidde og hyggehade, men i stedet en ret sympatisk flok, som – selvfølgelig – er skruet lidt op, men hvor deres største problem er deres selvhad.

Filmens højdepunkter findes i den lidt ubehjælpsomme, lavpraktiske planlægning af mandeaktivismen, såsom når Jonas står og råber med strømpebukser på hovedet for at lave en anonym, viral video. Eller når gruppen diskuterer, om 'Leth' (efter Jørgen, naturligvis) er et sejt krigernavn. Eller da politikeren Thomas Løwert (Jens Albinus) bliver sur over, at gruppen har angrebet en sædbank, fordi man ikke kan snakke om sæd i medierne med værdigheden i behold.

Filmen bliver dog lidt sværere at forene med sig selv hen mod slutningen, hvor 'Mand op!'s aktivisme begynder at ligne terrorisme, og det hele pludselig bliver meget seriøst. Så er løbeture med kampråb og fælles videoredigering erstattet af bomber og pistoler, udsigt til lange fængselsstraffe og diskussioner om, hvorvidt man skal myrde gidsler for at få sin vilje.

Overgangen er meget brat, og man bliver lidt ubehageligt til mode over, at der ikke skal mere end én kvindes manipulation til at skubbe 'Mand op!' ud over kanten. Måske havde det fungeret, hvis ikke filmen så adræt sprang tilbage i humoren, så man til sidst er i tvivl om, hvordan det hele egentlig skal tolkes.

Frederikke Aspöck har et unægteligt talent for at skabe sympati for sine skæve karakterer, og 'Mand op!' er ingen undtagelse med sin amatøragtige aktivistgruppe, der er bundet sammen i et lige dele fint og giftigt fællesskab.

Resultatet er en fin satire over forsmåelse og moderne kønsroller.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: