Anmeldelse: Denne krimithriller med Matt Damon og Ben Affleck ryger direkte i glemmebogen

Da den unge politikvinde Jackie bliver myrdet med koldt blod af to maskerede personer, sættes en massiv FBI-efterforskning i gang. Flere af Jackies kollegaer bliver afhørt, og måske står en af dem bag drabet – alle muligheder er åbne.

Blandt hendes kollegaer er Dane (Matt Damon), JD (Ben Affleck) og Mike (Steven Yeun), der alle er opsat på at finde ud af, hvad der ledte til deres vellidte kollegas brutale henrettelse.

Da de kort efter bliver kaldt ud til et hus, hvor de har fået et praj om, at der er gemt narkopenge, møder de den unge Deni (Sasha Calle), der er alene i huset og påstår, at hun ikke kender noget til de mange penge.

Pengene er der, men beløbet viser sig at være omkring 20 mio. dollars, hvilket er markant mere end de 150.000 dollars, de først havde fået fortalt – eller var det 300.000? Eller 75.000?

Unødigt kompliceret

Beløbet viser sig at være af afgørende betydning for, hvad der foregår. Dane, der leder operationen, har nemlig lagt en plan, der skal være med til at afsløre, hvem fra hans indsatsstyrke der står bag drabet på Jackie.

Det gør han blandt andet ved at slynge om sig med forskellige beløb for på den måde at finde ud af, hvem der er korrupt, og samtidig forvirre sine kollegaer. Desværre er det ikke kun hans team, der ikke helt ved, hvad der foregår – det gælder også seeren.

Det er ikke fordi, det er en kompliceret historie – tværtimod – men fordi filmens manuskriptforfatter og instruktør, Joe Carnahan (‘Narc’, ‘The Grey’ og ‘A-Team’), har forsøgt at gøre sin banale krimi/action/thriller-fortælling spændende ved hjælp af intriger, korruption og konstruerede konspirationer, der skal skabe splid og mistillid blandt de involverede. Og det kunne Carnahan have gjort bedre og mere elegant.

Kort efter at have fundet den store pengesum ringer telefonen i huset. En stemme fortæller dem, at de har en halv time til at forsvinde derfra og tage det beløb med, de først har fået fortalt. Hvis ikke vil de blive dræbt.

Dane lader sig ikke styre af manden i telefonen og fortsætter med at tælle pengene på stedet – det er åbenbart normal procedure.

Manglende realisme

Langsomt blusser interne intriger op. Først mellem de to venner Dane og JD, der begynder med beskyldninger om, at den ene har planlagt at stjæle pengene og måske endda står bag drabet på Jackie. Da telefonen ringer igen, har de 10 minutter til at komme ud, inden de vil blive angrebet – Dane er stadig kold og fortsætter arbejdet.

De første skud lyder, og gruppen er nu under kraftig beskydning. En af dem bliver ramt, men arbejdet fortsætter, som om intet var sket. Ikke på noget tidspunkt overvejer Dane at tilkalde en ambulance eller få sine folk ud af huset.

Dermed bliver det slået fast, at man aldrig har haft i sinde at lave en film med udgangspunkt i virkelighedens realisme, til trods for at man indleder filmen med brødre-relationer, stærke venskaber og kollegial loyalitet.

Alt sammen noget, der kunne have gjort det interessant at følge den “nervepirrende” aktion og finde ud af, hvem der er de gode, og hvem der er de onde – og måske endda vise, at man har et stærkt cast, der både har erfaring med actionfilm og kan levere fremragende skuespil.

Hvorfor så mørkt?

Det leder til et af de helt store problemer med filmen, der som nævnt primært foregår i et mørkt hus om aftenen/natten. Filmens fotograf og resten af lysafdelingen har åbenbart tænkt, at man ikke behøver at kunne se noget som helst af, hvad der foregår, hvilket gør det nærmest umuligt at engagere sig i det drama, der udspiller sig blandt karaktererne – hvor spændende det end må være.

Heldigvis er det ikke så spændende, så man går ikke glip af det store. Og det, man ikke kan se, bliver forklaret via uinteressant dialog, og ellers byder filmen på umotiverede skyderier og hurtige klip, der viser, at filmen har haft et solidt budget i ryggen og derfor i sidste ende er ret underholdende.

Men som det ofte er tilfældet med film af denne slags, har ‘The Rip’ ikke til hensigt at sætte hverken tanker eller følelser i gang hos seerne.

Der er derfor tale om endnu en Netflix-produktion, der går direkte i glemmebogen – en bog, der efterhånden er ved at udvikle sig til en ordentlig moppedreng af ligegyldigheder.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: