Anmeldelse: Kate Hudson og Hugh Jackman leverer gennemmusikalske præstationer i ’Song Sung Blue’

Der er dømt gennemført 80’er-æstetik i Craig Brewers rørende og musikalske, men også temmelig kitschede ’Song Sung Blue’, der er så fyldt med glitter, glimmer og halbalstemning, at det halve kunne være nok.

Men som heldigvis også har to hamrende velspillende stjerner i hovedrollerne, der løfter det hele op til – om ikke kunst – så en varmhjertet og charmerende hyldest til musikken, kreativiteten og de ofre, vi bringer for dem, vi elsker, og som det er meget svært ikke at holde af.

I øvrigt er filmen baseret på en sand historie om Milwaukee-ægteparret Sardina og Greg Kohs’ dokumentarfilm om dem selv (der også hedder ’Song Sung Blue’) fra 2008.

Fans af Neil Diamond kan glæde sig over, at filmen er fyldt til randen med hans sange, både de kendte, som den noget fortærskede ørehænger ’Sweet Caroline’, og også nogle af de mindre kendte som ’Holly Holy’, ’Play Me’ – og endda den spirituelle og chantende ’Soolaimon’.

Sangene får lov til at blive foldet ud som hele numre, ikke kun korte sangbidder, og bliver sunget af Kate Hudson og Hugh Jackman selv, der for længst har bevist i anden sammenhæng, at de er både glimrende sangere og showmænd m/k.

Et møde, der slår gnister

Det hele starter til en lookalike-koncert, hvor damefrisøren Claire og bilmekanikeren Mike – med det selvvalgte tilnavn Lightning – er hyret til at synge som henholdsvis Patsy Cline og hawaiianske Don Ho (mest kendt for hittet ’Tiny Bubbles’).

Det bliver et møde, der både slår gnister, men som også lægger kimen til et helt nyt liv for dem begge. For ikke alene mødes de i en fælles historie, der byder på både traumer, tidligere alkoholmisbrug og depression, men også en fælles kærlighed til musikken, der for begge har fungeret som en livlinje, der har holdt dem fra at gå under, når verden syntes alt for hård.

De forelsker sig, og sød musik opstår – helt konkret i form af verdens første Neil Diamond-tribute-band Thunder and Lightning. De starter i en garage med ikke andet end en flok musikalske venner, drømme, kærlighed og et ønske om at kunne leve af musikken, men snart begynder verden at åbne sig for det både talentfulde og charmerende par. Ikke mindst da selveste Eddie Vedder fra Pearl Jam inviterer dem til at varme op for bandet.

En klassisk historie

Alt ser lyst ud. Lige indtil det ikke gør det længere. En frygtelig ulykke sætter en brat stopper for bandets fremtid. Og måske også for Claire og Mikes ægteskab og kærlighed?

For hvor mange drømme kan man tåle at se flyde væk for øjnene af en? Hvor mange gange kan man bøje hovedet, før det bliver umuligt at se fremad?

Claire mister benet, håbet og til sidst også grebet om virkeligheden, lullet ind i en døs af piller og bitterhed over for hele verden. Inklusive Mike, der knokler for at holde sammen på deres lille familie, der også inkluderer tre sammenbragte børn med deres egne udfordringer.

Men Mike er i bund og grund en drømmer. Og drømmere kan ikke holdes nede. Og måske er hans drømme så stærke, at de også kan hive Claire op af dyndet. Håbet er i hvert fald lige så lyst som skinnet i de fordømte pailletter.

Det er en klassisk fortælling om at komme fra meget lidt og at kæmpe sig frem i rampelyset gennem forhindringer, der ville knække de fleste. Men der er – heldigvis – flere facetter i spil. For musikken er ikke kun en drøm for Mike og Claire. Den er et tveægget sværd.

På den ene side er den den frelse, de har brug for, for ikke at gå under i henholdsvis alkohol og antidepressiv medicin, men også en ny form for afhængighed, et nyt drug, så stærkt, at der ikke findes AA-møder og velvillige sponsorer nok i verden til at holde det nede.

Charme og kitsch

’Song Sung Blue’ er en fortælling om to mennesker, der hele tiden balancerer på den hårfine grænse mellem succes og fortabelse. Men den er også en kærlighedshistorie. En fin, rå og ægte en af slagsen. Krydret med humor og fyldt med alle de detaljer, der udgør et liv. På godt og ondt.

Med teenagebørn, økonomiske problemer, helbredsproblemer, ægteskabsproblemer. Men også med en stille og indædt kamp for den lille del af verden og lykken, der er deres.

Og netop det gør, at den også bliver rørende. Man bliver nærmest indlemmet i familien undervejs, og man kan simpelthen ikke andet end at heppe på Claire og Mike og deres fællesskab og kærlighed.

Det skyldes selvfølgelig ikke mindst virkelig gode, uforfængelige og gennemmusikalske præstationer fra Hugh Jackman og Kate Hudson, der i bogstaveligste forstand leverer både blod, sved, tårer og bankende hjerter.

De får scener, der kunne være blevet tåkrummende og kiksede i mindre kapable hænder, til at svinge og fungere.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: