Anmeldelse: Nicolas Cage går viralt som drømmemanden i ’Dream Scenario’

Nicolas Cage kan godt lide excentriske karakterer. Det har han bevist gang på gang igennem sin efterhånden lange karriere. Bare tænk på film som Orkidétyven, Vilde hjerter eller den geniale Pig.

Han er bedst, når han får lov at kombinere sin skæve charme med noget skørt eller mørkt og ulmende.

I Dream Scenario får han imidlertid lov at spille det helt modsatte: En mand, der er så ordinær, at de fleste ser lige igennem ham. Det er ret godt set at den norske instruktør Kristoffer Borgli, der debuterer internationalt med Dream Scenario efter at haft succes med film som Sick of Myself (på norsk: Syk pike).

Tavs drømmemand

Nicolas Cage spiller den midaldrende universitetsprofessor Paul, der underviser i evolutionsbiologi og selv synes, at zebraens striber er noget af det mest geniale, verden nogensinde har set. Hans studerende er ikke helt enige. Faktisk keder de sig slemt under hans forelæsninger og bærer øjenrullende over med hans dårlige vittigheder.

Derhjemme har han en kærlig, men også temmelig overbærende kone, Janet, og to teenagedøtre, der helst ikke kigger unødigt op fra deres telefoner. Man fornemmer en ulmende midtlivskrise i al den kedsommelige og stillestående normalitet, der omgiver Paul.

Men før den når at bryde ud, sker der noget andet, der er lige så uforklarligt, som det er livsomvæltende. Uden at nogen ved hvorfor, begynder Paul at dukke op i andres drømme. Også mennesker, han aldrig nogensinde har mødt eller interageret med. Han gør ikke noget i drømmene, men er bare en tilskuer, der vandrer forbi, eller står og betragter de ofte ganske voldsomme og mareridtsagtige drømmescenarier, han tilsyneladende tilfældigt er havnet i.

Fra helt til paria

Men hvorfor gør han det? Og hvorfor lige ham? De spørgsmål breder sig som en steppebrand, og før Paul ved af det, er han gået viralt i hele USA. Brands slås om at få ham som reklamesøjle, tv-stationer vil interviewe ham, og alle vil have hans autograf.

Paul lader sig modvilligt rive med og føler pludselig, at han måske faktisk er noget særligt. Berømmelsen tager imidlertid en dyster drejning, da hans drømme-alter ego holder op med at være en passiv tilskuer, og i stedet begynder at udvise uhyggelige morderiske tendenser. Fra at være en hyldet helt, er han med et slag blevet en paria, skyet og afskyet af alle. En bøhmand fra den mørkeste del af sindets afkroge, der får tusindvis til at søge traumeterapi, inklusive hans tidligere studenter, der flygter skrigende bort ved synet af ham.

Højt at flyve – dybt at falde, som man siger. Det er en herlig ironi, at Paul siden sin ungdom har forsøgt at skrive en bog om biers fælles bevidsthed – for menneskene omkring ham udviser i den grad samme tendenser. Som vi nok alle gør, i en eller anden grad. Gruppepres er svært at stå imod. Det samme er virale fænomener.

Kampen for opmærksomhed

For hele Dream Scenario er selvfølgelig en stor, fed kommentar til et samfund, hvor alle gerne vil være berømte, og mange bliver det, uden egentlig at have noget særligt at byde på, udover at de formår at fange folks opmærksomhed.

Et samfund, hvor influencere har magten til at bestemme, hvad vi skal gøre, sige og gå i. Men også et samfund, hvor berømmelse er flygtig og kan forsvinde, lige så hurtigt som den opstod. En cancel culture, hvor selv det mindste fejltrin risikerer at få en sendt i unåde på ubestemt tid, når først internettet blæser op til en god nymodens shitstorm.

Det er både intelligent, tankevækkende og langt hen ad vejen virkelig morsomt. Ikke mindst fordi det tager så utroligt lang tid for Paul at indse, at han ikke længere kan gå på vandet. Og at han måske aldrig kunne det for alvor. På den måde repræsenterer han alle dem, der når midtvejs i livet med uforløste drømme i bagagen. Som udadtil har resigneret, men indadtil stadig bærer et lille håb om, at ungdommens lovende talent stadig kan blive indfriet.

Alle vil have en luns

Nicolas Cage er intet mindre en fremragende som Paul, som han spiller med så ulmende intensitet bag den grå facade, at han fremstår som en tikkende, sweaterklædt bombe. Så uendeligt utilfreds med, ja ligefrem bitter over, hvad hans liv er blevet til. Eller rettere ikke blevet til.

Alle synes at have overhalet ham, mens han stadig sidder fast i en tredive år gammel drøm om at skrive en bog om bier. Det er simpelthen bare så menneskeligt. Derfor kan man heller ikke andet end at føle et glimt af håb for Paul, da han tror, at hans nyfundne berømmelse kan føre til, at bogen bliver udgivet.

Og en solid dosis medfølelse, fordi vi ude i biografmørket hurtigt erkender det, som Paul ikke selv kan se: At ingen vil have det af ham, som han selv har lyst til at give, men kun de lunser, de selv kan få noget ud af. Og som de hapser fra ham, indtil han til sidst bliver helt fortumlet.

En gimmick

Da hans drømme-alter ego flipper ud, kan man derfor let konkludere, at han er symbol på Pauls indre tilstand – før passiv og betragtende og nu indebrændt rasende på alt og alle. Du skal dø. Du skal dø. Og du skal også dø. Og måske er han først og fremmest rasende på sig selv, for sin tidligere passivitet livet igennem og manglende evne til at få noget til at lykkes. Måske er det den version af sig selv, han ikke længere kan holde ud, der skal dø?

Dream Scenario taber dog desværre lidt pusten undervejs, fordi den aldrig søger efter en forklaring på selve det centrale drømmefænomen, som vi formodes bare at sluge råt. Og som derfor ender med at føles lidt som en gimmick. En konstruktion, som Kristoffer Borgli kan bruge som afsæt for fortællingen.

En afslutning, der ikke skal afsløres her, virker også som en unødvendig understregning af pointer, der allerede er kommet frem. Men sluger man præmissen, er der lagt op til ikke alene en underholdende og dybt original biografoplevelse, men også en god portion stof til eftertanke. For hvad er egentlig dit drømmescenarie?

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: