Anmeldelse: 2. sæson af ’The White Lotus’ er et overflødighedshorn af underholdning
Som det spejlblå vand klasker imod båden, mens solen bager, er det svært ikke at savne sommeren. Da den lægger til kaj ved en underskøn siciliansk by, kræver det lige en ekstra vejrtrækning, så man ikke hopper på Momondo og finder den første og bedste billet sydpå.
For der ser umanerligt indbydende ud i det italienske.
Men som vi allerede erfarede i første sæson af den kulsorte komedieserie The White Lotus, skjuler der sig ofte noget mørkt og dystert under den smukke overflade.
Og da vi allerede i første scene ser et lig flyde rundt i vandet, bliver der lagt i ovnen til mord og intriger i den Emmy-vindende serie.
Forandring fryder
De andre gæster inkluderer bl.a. bedstefaren Bert (F. Murray Abraham), sønnen Dominic (Michael Imperioli) og barnebarnet Albie (Adam DiMarco) samt de to venner Cameron (Theo James) og Ethan (Will Sharpe) og deres koner Daphne (Meghann Fahy) og Harper (Aubrey Plaza).
Derudover er den obligatoriske bestyrer af den lokale White Lotus. Valentina (Sabrina Impacciatore) er ikke en 1:1 kopi af Armond (fabelagtige Murray Bartlett) fra sidste sæson. Men der er visse lighedspunkter, samtidig med at hun fremstår som helt sin egen. Og præcis som sidst er der også to unge kvinder, der kigger lidt hånligt på alle de andre, denne gang i kraft af de lokale opportunister Mia (Beatrice Grannó) og Lucia (Simona Tabasco)
Og det er måske der, at serieskaber, manuskriptforfatter og instruktør Mike White virkelig imponerer. For selvom meget føles genkendeligt, er der alligevel nok med fine nuancer til, at denne tur til The White Lotus fremstår unik.
Sex og solskin
Bert er f.eks. en klassisk skørtejæger af den gamle skole, som ikke forstår små hentydninger, eller at tiden er en anden. Sønnike Dominic er heller ikke meget bedre, da hans utroskab har skabt splid i familien. At han så vælger at betale Mia og Lucia for deres selskab og indregistrerer dem på familiens værelser er måske ikke det smarteste.
Sex er nok det tema, som Mike White sætter kraftigst under lup. Mia og Lucia bruger det som et middel til at skabe sig en bedre tilværelse i livet, mens parrene bruger det som en indikator for, hvordan det står til parfoldet. Sex er enten en kold, kynisk vare, der kan handles med eller det mest intime, mennesker kan have sammen.
Afhængig af konstellationen og de individuelle personer, kan det opfattes forskelligt. Idealet om ligeværdighed forsvinder som dug for luften, når én af deltagerne kun gør det med en agenda in mente eller ud fra en magtposition. Det er fascinerende, hvor mange muligheder White får flettet ind i historien, uden at det fremstår påduttet. Dét er et tegn på klasse forfatterevner.
Som lag på et løg
The White Lotus
Harpers insisteren på at finde ud af, om Cameron og Daphne virkelig har så perfekt et ægteskab, som det ser ud udadtil – det har de ikke – dækker over hendes egen usikkerhed på sin og Will status som mand og kone.
For at bruge en fortærsket floskel, er det som lag på et løg. Hele tiden kommer vi et skridt længere ind under huden på personerne. Ingen tvivl om, at den slags karakterer er guf for skuespillere, og de spiller da også alle sammen røven ud af bukserne – bogstavelig talt til tider.
Dronningen af kaotisk energi
larger than life
Og så er det fantastisk at se den udvikling som Aubrey Plaza har gennemgået. Fra at være mut og quirky teenager i komedieserien Parks and Rec til den her udefinerbare stjernetilstedeværelse, som kun de bedste har, kommer virkelig til sin ret her. Det er toppen på det superbe overflødighedshorn af underholdning, der er anden sæson af The White Lotus.
Fakta om 'The White Lotus' sæson 2:
Instruktør: Mike White
Manuskriptforfatter: Mike White
Medvirkende: Jennifer Coolidge, F. Murray Abraham, Aubrey Plaza, Michael Imperioli mfl.
Antal afsnit: 7
Anmedelse: 5
Land: USA
Produktionsår: 2022
Dansk premieredato: 31. oktober 2022
Dansk streamingtjeneste: HBO Max
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’The White Lotus’ giver os satire af bedste skuffe
LÆS OGSÅ: Og Emmyen går til 'Succession', 'Squid Game', 'Euphoria' og 'Ted Lasso'. Se alle Emmy-vinderne her
LÆS OGSÅ: Redaktionens favoritter: De bedste serier fra 2021