Anmeldelse: Selv Annie Ernaux' mindste bøger efterlader et uudsletteligt indtryk

Franske Annie Ernaux vandt fortjent og stort Nobelprisen i litteratur i 2022, og dengang faldt de danske læsere pladask for hende. Det tyder det i hvert fald på, for Gads forlag, der sidder på Ernauxs forfatterskab, spytter bøger ud, så læsere må hun have herhjemme.

Forfatteren debuterede i Frankrig i 1974 og har siden udgivet 24 bøger, stort set alt sammen autofiktion, inden den slags blev hot, da Karl Ove Knausgård og mændene begyndte på den slags. Så der er rigeligt at tage af, både når det kommer til genudgivelser og nye oversættelser af de tidligere oversete værker.

Dem er turen for alvor kommet til nu – men også her er der absolut guld at hente.

Annie Ernaux skriver fra det udadvendte. Som sociologen Pierre Bourdieu definerer hun eksistensen ud fra det miljø, man fødes ind i. Samtidig er hun brutalt personlig, når hun skriver om sit eget liv. I både Den anden datter og Jeg er stadig i mørket sker det på både mesterlig og hjerteskærende vis.

Den anden søster ligger i dirrer bagerst i hovedet efter endt læsning, og er nok mere end Jeg er stadig i mørket et appendix til bøgerne om Annie Ernauxs forældre, Min far/Kvinden.

Den anden datter

Den anden datter handler om det lille barn, Ernauxs forældre mistede, inden Annie selv kom til verden. Arbejderklasseforældreparret havde altid planlagt kun at få ét barn for at give det de bedst tænkelige muligheder for en social opstigen med privatskole, senere en universitetsuddannelse.

Søsterens død ligger som et tabu i den lille familie på tre. Annie finder først ud af, at søsteren eksisterer, da hun som lille pige overhører sin mor fortælle en yngre nabokone om hende.

”Hun ved ikke noget, vi vil ikke gøre hende ked af det,” siger hun.

Og så ”hun var sødere end hende der.”

Annie sover i søsterens aflagte seng, og en dag finder hun ud af, hendes skoletaske har tilhørt hende, men de nævner hende aldrig. Heller ikke da faren dør, og han begraves ved siden af en lille, grå gravsten.

Det dybt personlige værk forsøger at fange den lille skygge, søsteren kaster, men fejler. Lidt som at ville tage fat i et spøgelse, der hele tiden vandrer gennem rummet. Forsøget er fremragende.

I stedet får Annie Ernaux fat i forældrenes tavse sorg, i sit eget selvbillede som den mindre søde søster, den kolde intellektuelle. Hun blev jo kun til på grund af den andens død.

Til sidst ser hun den lille, seksårige pige, som døde, og al den tid, der adskiller hendes korte liv fra den aldrende Annie Ernauxs. Hun viser helt som hovedværket i Årene, at hun er en mester i at beskrive, hvordan tiden flår alting fra hinanden.

Jeg er stadig i mørket

Jeg er stadig i mørket er den stærkeste af de to udgivelser, et rystende dagbogsværk om at miste sin mor til Alzheimers.

Da Ernauxs mor bliver syg, gør hun sit bedste for at passe på hende, først i sit eget hjem, senere på et plejehjem. Hun beskriver indgående, som havde man tændt et fluorescerende lys over en modbydelig scene, hvordan moren forgår, bliver mere og mere krop, mere og mere som et spædbarn, mens Annie Ernaux må blive sin egen mors mor.

Samtidig skriger dagbogen indimellem af savn, sorg og udmattelse. I en scene, hvor moren længe har været så opløst, at hun næsten bare er refleks og angst, viser et moderligt instinkt sig i hende. Annie Ernaux skriver det frem med rædsel:

”Jeg kan ikke holde det ud. […] Jeg læner mig frem for at tjekke sikkerhedsnålen på min mors kørestol, og så læner hun sig frem og kysser mit hår. At overleve det kys, den kærlighed, min mor, min mor.”

Den seneste dobbeltudgivelse fra Annie Ernauxs mesterlige hånd viser det nære liv fra sine mest brutale sider. Hvordan det er at vokse op i et dødt barns skygge eller se sin mor ”blive tosset”, men foretrække det fremfor døden, aldrig døden.

Læs Annie Ernaux. Læs det hele.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: