Anmeldelse: Jason Momoa gør det, han gør bedst, i den smukke og brutale ’Chief of War’

Der går ikke lang tid, før vi får den første flækkede hovedskal i periodedramaet ’Chief of War’.

Den nye serie på Apple TV+ foregår i slutningen af 1800-tallet og handler om de tumultariske krige på Hawaii-øerne. Dengang var de ikke en del af USA og ikke engang en forenet nation. Hver ø havde sin hersker, og hvis den var stor nok, flere.

Alliancer var yderst skrøbelige, og når først det var tid til kamp, blev ingen skånet. I et af seriens grummeste øjeblikke ser vi, hvordan en invaderende styrke går ind på det, der ellers skal være et helligt område. Her kunne dem, der ikke ville slås, være uden fare for at miste livet. Sådan var de uskrevne regler i hvert fald.

Men når ambitionerne er totalt herredømme, og man føler, man har guderne på sin side, som Kahekili (Temuera Morrison) gør, er der ingen barmhjertighed. Alle – ældre, kvinder og børn – bliver enten hakket ned eller brændt levende i de let antændelige hytter.

Budskabet er klart: Sætter man sig imod mig som hersker, udsletter jeg hele jeres folk.

Dette er blot et af de mange slag, vi får i ’Chief of War’, hvor vi primært følger Ka’iana (Jason Momoa), den titulære krigshøvding. En stilling, der kan oversættes til øverstkommanderende for hæren.

Serien er en fortolkning af virkelige begivenheder, og vi får hele den spændende krig om tronen på de hawaiianske øer i den umanerligt flotte ’Chief of War’, der bestemt ikke lader ’Game of Thrones’ noget tilbage, når det kommer til politiske intriger og magtspil.

Umanerligt smuk og brutal

’Chief of War’ er skabt af Jason Momoa og Thomas Pa’a Sibbett, der har skrevet manuskript til alle seriens afsnit. På nær det første og det sidste har de også fået assistance af den erfarne manuskriptforfatter Doug Jung, som også er seriens showrunner.

Det sikrer en meget strømlinet vision, hvor der ikke er nogle afsnit, som føles markant anderledes end de andre. Noget, man ellers typisk ser i serier, hvor der er mange manuskriptkokke i køkkenet.

Et stærkt kunstnerisk valg fra skabernes side er, at de lader de fleste af dialogerne udspille sig på hawaiiansk. Engelsk bliver brugt, men som regel kun, når der er englændere i scenen, eller hawaiianerne skal kommunikere med hinanden, og de vil holde samtalen privat for dem, der ikke forstår engelsk.

Skiftet kommer organisk og bliver forklaret fint, så man som seer ikke pludselig sidder og studser over, hvorfor sproget skifter. Det er god sans for de små detaljer, som er med til at løfte helhedsindtrykket af ’Chief of War’.

Tilsat Hans Zimmer-musik og nogle umanerligt smukke billeder er serien en af de mest dragende, vi kommer til at se i år. En visuel og auditiv lækkerbisken, og det er et univers, man har lyst til at fordybe sig mere i.

Man kan kun håbe, at der kommer en sæson to, da der bestemt er materiale til mere.

Noget, du aldrig har set før

Skuespillet er rigtig godt.

Jason Momoa gør det, han gør bedst, og det er at lade sin kæmpestore personlighed og fysik fylde skærmen fuldt ud, når han er på. Men skuespilleren viser også nogle af de mere dramatiske sider af talentet, som sjældent bliver fremvist i de meget actionprægede roller, han ofte har.

I seriekontekst kommer man til at tænke på to roller primært. Den stovte og fåmælte Khal Drogo i ’Game of Thrones’ og den dygtige pelsjæger Declan Harp fra periodeseriedramaet 'Frontier'.

Alle figurer, som har let til vold, men som også besidder et tydeligt moralsk kompas med en masse klare regler for, hvad de finder acceptabelt hver især.

Momoa bliver flot flankeret af resten af rollebesætningen, hvor især veteranerne Temuera Morrison og Cliff Curtis gør mindeværdige indtryk som ambitiøse høvdinge, der er klar til at gå i krig for at opnå det, de mener, de har ret til.

Men det er måske Luciane Buchanan som Ka’ahumanu, der gør det stærkeste indtryk. Karakteren er en af de største skikkelser i hawaiiansk historie, og figurens rejse i ’Chief of War’ er fascinerende. Udviklingen kræver sin skuespiller at formidle, og det gør Buchanan flot, hvor især kropssproget ændrer sig i takt med, at hun får en større stemme i det store politiske spil.

’Chief of War’ er for dig, der savner et godt periodedrama, som ikke ligner noget, du har set før. Intrigerne er mange og holder dig klinet til skærmen sammen med musikken, billederne og det gode skuespil. Apple TV+ viser nok engang, hvorfor det er streamingtjenesten, du bør abonnere på, hvis du er til serier af meget høj standard.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: