Anmeldelse: ’The Pitt’ hæver niveauet i anden sæson

Første sæson af lægeserien ’The Pitt’ ramte som et knytnæveslag lige midt i solar plexus. En mavepuster af den vildeste slags, hvor man fra første sekund blev stakåndet og først endte med en nogenlunde normal vejrtrækning igen i slutningen af sæsonen.

Anden sæson tegner til at forløbe nogenlunde på samme vis.

Igen følger vi lægen Michael ’Robby’ Robinavitch (Noah Wyle) på en 15 timer lang vagt på det fiktive hospital Pittsburgh Trauma Medical Centers skadestue, som blandt personalet bliver kaldt ’The Pitt’.

Det er hans sidste vagt før en tre måneder lang orlov, men da vagten ligger på den amerikanske uafhængighedsdag, 4. juli, kommer det selvsagt ikke til at gå stille af sig.

Fyrværkeriskader, fulde mennesker, hedeslag og voldtægt er nogle af konsekvenserne af de voldsomme fejringer, som finder vej forbi skadestuen.

Vi befinder os 10 måneder efter sidste sæson og det katastrofale masseskyderi, som omdannede den moderne skadestue til noget, der mindede om et felthospital i en krigszone. Barske, intense og vanvittigt medrivende var de i særklasse bedste afsnit af sæsonen, som omhandlede den uhyrlige tragedie.

Det var en livsforandrende begivenhed for mange af personerne i ’The Pitt’, og det ses tydeligt her i anden sæson, hvor meget menneskene har forandret sig, siden vi sidst mødte dem.

Sidste vagt med kliken

Udover at være den sidste vagt inden sin orlov skal Robby introducere sin afløser, doktor Baran Al-Hashimi (Sepideh Moafi), til arbejdsgangen på skadestuen. Hvor han har sine gennemtømrede og faste arbejdsgange, byder hun ind med nye tiltag som for eksempel at udfase ’The Pitt’-øgenavnet og bruge AI til at skrive journaler for at spare tid – og det kan vi alle gætte os til, hvordan kommer til at gå.

Selvom de tørner sammen, er de også enige om at sikre, at patienterne har det godt, og der bliver også sendt lange blikke indimellem.

Vi kommer bedst i dybden med udviklingen siden sidst gennem lægen Frank Langdon (Patrick Ball). Efter at han blev snuppet for at stjæle smertestillende medicin til eget brug, er han nu tilbage efter flere måneders terapi og afvænning.

Hvor Langdon tidligere var the man, er han nu en, der skal finde sin plads igen. Venskabet med Robby er fuldstændig smadret – og ditto med tilliden. Patrick Ball gør det godt med at vise forskellen på lægen, der tidligere næsten kunne gå på vandet alene på sin selvtillid. Nu har han tilegnet sig en ny selvbevidsthed, og nuancerne i det udviklede menneske bliver flot skildret.

Det samme gør den hektiske dag på skadestuen. Præcis som i første sæson væver kameraet ind og ud af stuer og afdækkede områder, hvor lægerne tilser patienterne.

Nogle er med i blot et enkelt afsnit, mens andre – som en terminalt syg mor – er med i flere afsnit, hvor deres historier får behørig plads og tid til at udfolde sig. Man mærker en stor respekt fra de kreative kræfter bag serien for de skæbner, de sætter fokus på i ’The Pitt’.

En vred pegefinger

Med så stor en platform og popularitet, som ’The Pitt’ har fået, følger der også et ansvar. Man er da heller ikke i tvivl om, hvilke holdninger skaberne og manuskriptforfatterne har til forskellige emner.

Udover AI kommer vi også omkring brugerbetaling i det amerikanske sundhedssystem, hvor det at blive behandlet for sygdom kan hensætte familier i årtier lang gæld. Set med danske briller er det selvfølgelig hovedrystende dumt, at det skal være sådan.

Og det er måske i den indignerede stemme, at vi skal finde den største forskel i forhold til seriens åndelige forløber, ’Skadestuen’. Man er ikke bange for at tage agendaer op i ’The Pitt’ og pege en vred finger mod de dele af samfundet, der ikke fungerer.

Anden sæson af ’The Pitt’ hæver niveauet i forhold til første. Den ene store begivenhed i anden sæson er allerede blevet røbet i traileren for sæson to. Computersystemerne bliver lukket ned, og derfor bliver hele hospitalsprocessen mere analog.

Det udfordrer både de gamle, som trods alt er vant til tidligere tiders arbejdsgange, og de nye, som er helt uvidende om, hvordan man skal udfylde papirerne korrekt og placere ting rigtigt, så de ryger videre i systemet. Den anden begivenhed er mere katastrofal og kommer uden tvivl til at koste mange menneskeliv.

Efter at have rystet sig fri af ’Skadestuen’-for-gen-z-sammenligningen har ’The Pitt’ i anden sæson fået styr på sin identitet og fremstår nu som en af de mest spændende og relevante serier, når det kommer til det amerikanske samfund og dets kluntede forhold til sit sundhedsvæsen.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: