De 10 bedste danske serier i 2022

Igen i år har vi været velsignet med en masse nyproducerede danske serier. Kvaliteten har været svingende fra forfærdeligt til sublimt. Efter grundige overvejelser er vi kommet frem til denne top-10.

Og der er røget nogle darlings i svinget. Viaplays serie om Karen Blixen, Drømmeren, med den danske Hollywood-stjerne Connie Nielsen kom lige akkurat ikke med på listen til trods for skuespillerens fantastiske præstation som den berømte forfatter.

Omvendt vidner det også om, hvor godt et serieår, det har været, når så stærk en kandidat må lade livet. Men sådan er realiteterne i det danske serieland anno 2022. Medmindre der er tale om en regulær katastrofe – Netflix’ Chosen eller Viaplays The Viking: Narkokongens fald – er gennemsnitsniveauet ganske højt. Hvilket vi kun bør være glade for som publikum.

10. Dag & nat (TV2)

Med Sofie Gråbøl i spidsen som jordemoren Ella handler TV2-serien Dag & nat om livet på en af Danmarks travleste fødeafdelinger. I seriens otte afsnit, der strækker sig over ni måneder, følger vi hende og personalet, der på en daglig basis bliver udsat for lidt af hvert.

Da Ella selv bliver gravid, bliver hver dag en konstant reminder om, hvor forskelligt et kommende moderskab kan udarte sig. Instruktør Lone Scherfig (Italiensk for begyndere og An Education) er hovedforfatter og serieskaber, og ambitionen er, at hver sæson skal foregå på en ny afdeling på det fiktive hospital.

Skuespillet er ikke til at sætte en finger på og dramaet i er i højsædet i hvert eneste afsnit. Dag & nat skyer ikke væk fra at håndtere de alvorlige emner, der er en normal del af hverdagen. Dødsfødsler, partnervold og et fysisk udkørt personale er kontrasterne til de glade øjeblikke, hvor barnegråd for første gang gjalder højt på en fødestue.

9. 2 døgn: Frit land (YouSee)

Den store scenestjæler i første sæson af gangsterserien 2 døgn var den hårdkogte Nicki fra Nørrebro, spillet med intens autoritet af stortalentet Sebastian Bull Sarning. Derfor var forventningerne store, da Frit land blev annonceret som en prequel til den oprindelige serie. Kunne den karismatiske birolle holde til at være omdrejningspunkt for en hel sæson?

Svaret var et utvetydigt ja. Hovedforfatter Oscar Giese og instruktør Nicolai Achton formår i seriens fire hæsblæsende afsnit at tage os ind under huden på Nicki. Vi ser, hvordan begivenhederne i Frit land former ham til den iskolde dræber, vi møder i 2 døgn, samtidig med at vi sidder og hepper på, at han ikke skal ende som den person.

Især i scenerne med storebroren Jacob (Morten Deleuran), som har Downs syndrom, skabes der en varme og hjertelighed i Nicki, der ikke tidligere har været til stede. Sebastian Bull er fremragende og ligeså Gustav Giese som gangsteren Markus, som får stor indflydelse på formingen af Nicki fra Nørrebro.

8. Håber du kom godt hjem (Viaplay)

Som en åndelig dansk pendant til Michaela Coles fabelagtige I May Destroy You udmærker Håber du kom godt hjem sig ved ikke at forsøge at efterligne, men ved at lade sig inspirere.

Omdrejningspunktet er den stille og rolige Louise (Filippa Navarana), hvis veninde Monica (Maja Ida Thiele) bliver voldtaget. Gerningsmanden er ukendt, men den umiddelbare mistanke rettes mod Thais (Vilmer Trier Brøgger), der har et crush på Louise. Hun er dog ikke sikker på, at det er ham, så hun sætter sig for at opklare sagen egenhændigt.

Med en klassisk whodunit som omdrejningspunkt formår Håber du kom godt hjem at afstigmatisere voldtægt og de følelsesmæssige konsekvenser, uden at tale ned til sit publikum. Serien afdækker også fint, hvordan frygt kan danne grobund for en ondsindet stemning og decideret heksejagt, når ubekræftede rygter begynder at florere.

7. Drenge (Viaplay)

Der er få mennesker i det danske serieland, der er så produktive Jonas Risvig. Efter at den autodidakte instruktør bragede igennem med musikdokumentarerne Rolig under pres og Da Danmark blev suspekt i 2015, skiftede han i 2020 over til det, som for alvor er blevet hans varemærke pt.

For der er få, der laver ungdomsserier som Risvig. Med høj grad af inddragelse fra ungdommen selv står hans serier som zeitgeist-billeder af, hvad der rumsterer i nutidens ungdomsliv. Med hele tre nye serier i år og premiere på tredje sæson af gennembrudsserien Grænser har den foretagesomme serieskaber rigeligt at se til.

Hans bedste bidrag i år er hudfletningen af maskulinitet i Viaplay-serien Drenge. Sat i Risvigs egen barndomsstavn Silkeborg følger vi den netop hjemvendte Robin (Sylvester Byder), der forsøger at finde ud, hvem der har myrdet teenageren Lasse. Med en djævelsk god Dar Salim i en mindeværdig birolle, er Drenge Jonas Risvigs største projekt til dato. Og den viser tydeligt, at instruktørens fornemme touch i at skildre ungdomsliv ikke mister noget kant, når han skal arbejde indenfor større og mere kontrollerede rammer. Vi kan kun håbe på, at vi snart får set hans talent udfolde sig på det store lærred.

6. Bad Bitch (DRTV)

Som en omsorgsfuld lussing marcherede Nikki, Gaia, Ade, Pascal og alle de andre direkte ind i seerens hjerter med effektfuld schwung og varme. Idémager Diêm Camillie og medforfatter Asger Kjær har i fællesskab med instruktør Patricia Bbaale Bandak lavet en af årets måske vigtigste serier.

Camille spiller selv Nikki i Bad Bitch, den første om livet som afrodansker i nutidens Danmark. Der er liv og glæde med vennerne, men også et behov for at virke i kontrol på overfladen. Samtidig er der også forventninger fra forældre, hvis livsanskuelse ligger milevidt fra Nikki. Dertil er hun også nødt til at have en facade på.

Seriens fire afsnit viser flot, hvor svært det kan være at opretholde den ydre illusion af ro, når ens indre er et stort kaos. Tilsat en solid dosis komedie, sluges serien og dens budskaber let, men bliver hængende i ens bevidsthed i lang tid efter.

5. Guru II (DRTV)

Alles yndlings-lifecoach vendte for nylig tilbage med fornyet energi i Guru II. Væk var mantraet om at gå selv, for nu handlede det om at gå sammen. Alt sammen er selvfølgelig luftig snak, for det eneste, der betyder noget i Anders Mertz’ (Simon Kvamm) liv, er Anders Mertz og jagten på rigdom og berømmelse.

Men i anden sæson af historien om den usikre selvhjælpsguru bliver han dog udsat for en uventet udfordring, der truer med at knække ham fuldstændig. Nemlig hans far i skikkelse af Finn Nørbygaard, der excellerer i rollen som snobbet, dumt svin.

Den præstation alene gør anden sæson af Guru hele tiden værd. Men også de hysterisk morsomme intermezzo terapisessioner mellem Mertz og hans terapeut Master Fenn (eminente Frederik Cillius), byder på mange lårklaskende sjove øjeblikke.

4. Carmen Curlers (DR)

DRs store flagskibsserie i år Carmen Curlers byder på det vanlige gode håndværk, som kendetegner deres drama-afdeling. Med inspiration fra virkelighedens hårstylingsremedier fik vi i otte afsnit historien om, hvordan den entreprenante Axel Byvang (Morten Hee) kreerede en vaskeægte verdenssensation med Carmen Curlers, selvom ingen troede på ham i starten.

Det er også en fortælling om landmandskonen Birthe (Maria Rossing). Efter at hendes mand bliver diagnosticeret med en livstruende sygdom, tager hun skæbnen i egen hånd og bliver en pioner, der varsler kvinders indtog på arbejdsmarkedet, da hun får arbejde hos Byvangs papillot-fabrik.

Seriens uden sammenligning store højdepunkt er afsnit seks. Deri følger vi den homoseksuelle frisør og Axels forretningspartner Frans (Nicolai Jørgensen). Modefotografen Benjamin (Joachim Fjelstrup) har brug for assistance i København til et foto-shoot, og fluks er Nicolai på et tog til storbyen. Hvad der følger er en underskøn romance mellem de to i en tid, hvor den slags ellers ikke er velset. Der er grin, kys og glæde, lige indtil idyllen bliver brutalt afbrudt af den fordomsfulde omverden.

3. Riget: Exodus (Viaplay)

Der er få danske instruktører, der kan dele vandene som Lars von Trier. Genial eller overvurderet fusentast. Meningerne er mange, og sjældent ligger de lige midt imellem.

Og det afspejler sig også med auteurens sidste omgang med kliken i Riget: Exodus, det tredje kapitel i Triers højtelskede serie. Alt er ved det gamle og alligevel ikke. Der er stadig inkompetente læger en masse og svenskere, der bander dansk jävler langt væk samt en lettere forvirret ældre dame, der trisser rundt i gangene inde på Riget.

Men med næsten en hel ny skuespilbesætning og metalag, men enten vil elske eller hade, fremstår Exodus som sin helt egen. Inspirationen fra forbilledet Twin Peaks er om muligt endnu mere udtalt i denne ombæring, hvor det virker til, at Trier har lavet lige præcis det gakkede værk, som han (måske) vil slutte en lang og glorværdig karriere med.

2. Orkestret (DR)

Årets satireperle Orkestret involverer ikke overraskende duoen Frederik Cillius og Rasmus Bruun. D’herrer kendt fra Den Korte Radioavis er ikke blege for at stille sig selv med røven i klaskehøjde, hvis det tjener en højere komisk pointe. Og i hudfletningen af #MeToo og det bureaukratiske mellemlederhelvede, der er DR, er Cillius og Bruun godt foroverbøjet i humorens tjeneste.

Førstnævnte er den koleriske 2. klarinettist Bo i DRs Symfoniorkester og Bruun er den nye souschef Jeppe. I 10 uhyre veloplagte afsnit kommer vi nærmest omkring alle tænkelige og utænkelige situationer, der kan opstå på en moderne arbejdsplads. Selvfølgelig set igennem en fornøjelig satirisk lup, hvor alt er sat på spidsen.

Man kunne godt have instruktør Mikkel Much-Fals og manuskriptforfatter Adam Price mistænkt for at have skævet til Prime Videos Mozart in the Jungle, men udtrykket kunne ikke være mere forskelligt. Hvis man er klar på en konstant byge af tilsvininger og ubekvemme situationer, findes der ikke noget bedre tilbud i år end Orkestret.

1. Ingen vej tilbage (DRTV)

Udgangspunktet i Andrias Høgennis DRTV-serie Ingen vej tilbage lyder som noget, vi kender i forvejen. Bollevennerne Nanna (Ane Steensgaard Juul) og Lasse (William Halken) hygger sig gevaldigt i hinandens selskab. Endda i en sådan grad, at da hun pludselig mangler et sted at bo, flytter hun ind hos ham, og før de får set sig om, er hun også gravid.

Spørgsmålet er dog, om de rent faktisk kan fungere sammen som par? Svaret kommer vi langsomt nærmere i løbet af seriens ni afsnit, hvor parforholdshistorien er det utvetydige centrum. Nænsomt kommer vi nærmere ind på de to, hvor Nannas psykiske sygdom skizofreni langsomt kommer til overfladen i takt med graviditetens fremskreden. For medicinen kan være farligt for barnet, så hun trapper ned.

Ane Steensgaard Juul og William Halken er blændende i hovedrollerne, hvor vi kommer hele følelsesrepertoiret igennem som publikum. Det er nærmest The Office-komik på Lasses arbejdsplads i supermarkedet, men dramaet lurer hele tiden under overfladen. Der er ingen vej udenom, Ingen vej tilbage er slet og ret årets bedste danske serie.