Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af 'Frit land': Har vi fået nok af serier om bandemiljøet?

AfJosepha Pultz
13. april 2022
'Frit land'
Foto: YouSee

Del artikel

Den nye danske serie om underverdenen, ’Frit Land’, er landet på YouSee, men kan den måle sig med de andre serier og film, vi har set om bandemiljøet?


Frit Land9. april, 2 DøgnPerfekte stederBlå Bog For EvigtThe Rain

Navne, som de fleste, der er ”up to speed” kender til. De udgør tilsammen en stor del af castet i den banderelaterede miniserie.

Kan du mon genkende karakteren Nicki Nørrebro?


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/04/14da180b-e884-43f7-803a-d811381237b8.jpg
Frit Land / Foto: Yousee

Du kan sikkert genkende karakteren Nicki Nørrebro, hvis du har set 2 Døgn. Frit Land er nemlig en efterfølger til førnævnte og skal forestille at foregå tre år forinden. I 2 døgn optræder Nicki som en mindre karakter, da den serie omhandler fætrene Christian og Otto. Men i Frit Land er det Nicki, spillet af Sebastian Bull Sarning, der har førertrøjen.

Nicki er en ung mand, der er ved at arbejde sig ind i bandemiljøet helt fra bunden. Dette betyder hunsen, slag over nakken og toiletrengøring, men da karakteren Markus, en stor kanon i banden, bliver løsladt fra fængslet skaber det nye og måske bedre muligheder for Nicki, men at lege med de hårde drenge er ikke for sjov. Da Nicki ender med at stå med en kæmpe og barsk beslutning, bliver han nødt til at løbe en stor risiko, som kan resultere i katastrofale følger.

Skuespilleren bag Nicki har været i danskernes synsfelt siden 2010, hvor han spillede med i Submarino, og har efterfølgende medvirket i storfilm som Jagten og 9. april. Hans hård fyr-look passer fremragende til karakteren som den miljøbelastede Nicki og til den underverden, han skal forestille at leve i.

Christopher Læssø spiller helhjertet


Christopher Læssø sniger sig med overalt, men om han er en super dygtig skuespiller, eller om han bare er hyped og har en fed persona, er op til den enkelte at vurdere. Men helhjertet er han i rollen som Simon.

Danskerne kan godt lide landets underverden


UnderverdenAlfaFrit Land

Seriens indhold er stærkt bygget op, og det er svært at fornemme, hvad der nøjagtigt kommer til at ske. Man får sympati med Nickis usikre og kærlige indre, som ikke stemmer overens med de mennesker og det miljø, han er i færd med at træde ind i.

Inderst inde håber man på, at han ender med at komme ud af det liv, han er ved at give sig selv, men mon det er tilfældet? Har man set 2 døgn, har man vist svaret.

Med de kritiske briller er serien en smule ”over-kill” og en smule stereotyp. Men alt i alt, er det rent faktisk en rigtig god serie med et flot cast og en stærk fortælling, der er værd at se. Frit Land tilføjer ikke noget nyt til den række af film og serier om underverdenen, vi har i Danmark, men den er spændende og passer godt ind i samlingen.

Fakta om ’Frit Land’

Instruktør: Nicolai Achton
Medvirkende: Christopher Læssø, Gustav Dyekær Giese, Sebastian Bull Sarning, Alba August
Episoder: 4
Land: Danmark
Streamingtjeneste: YouSee

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Julie, Jesper og julen bliver sat på prøve i '29 – Julespecial'

LÆS OGSÅ: Ny komedie fra Xee vil give et skud nostalgi fra 80'erne

LÆS OGSÅ: 'Tokyo Vice' er klar til at vise dig Tokyos kriminelle underverden: Se traileren

Del artikel

Læs mere omYouSee

Andre Serier | Anmeldelser